The Glorious Revolution eller "den glorværdige revolution" 1688 - 89 var resultatet af og kulminationen pa en arelang magtkamp mellem kongen og parlamentet i England . I 1653 havde Oliver Cromwell i kølvandet pa den engelske borgerkrig som The Lord Protector ( rigsforstander ) opløst parlamentet og til sin død i 1658 regeret med diktatorisk myndighed. Herefter fulgte genindsættelsen af Slægten Stuart med Karl 2. , men magtfordelingen mellem parlament og konge var stadig uafklaret. Jakob 2.s tronbestigelse efter Karl 2.s død i 1685 fandt dog sted under rolige forhold,selv om mange frygtede, at katolikkerne ville fa for stor magt i England (Jakob var under et ophold i Frankrig konverteret til katolicismen ). Oppositionen mod Jakob 2. voksede hurtigt i styrke, men da han var aldrende og ingen sønner havde, regnede man med, at den katolske monark ville blive en kortvarig parentes. I 1688 fik hans kone dog en søn, og samtidig blandede kongen sig i religionsspørgsmal. En gruppe ledende adelige henvendte sig nu til Vilhelm af Oranien , og denne gik den 5. november 1688 i land med en hær ved Torbay pa Englands sydkyst og marcherede mod London . Jakob 2. flygtede til Frankrig, og Vilhelm og Maria kunne af parlamentet hyldes som konge og dronning, efter at de havde accepteret Bill of Rights , som fastslog parlamentets magt (bl.a. indgik der i rettighedserklæringen et forbud mod en staende hær , og mod beskatning uden at parlamentet var hørt). Kongens magt var hermed blevet betydeligt begrænset.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

• Politikens verdenshistorie 12, Politikens Forlag 1985