Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Præteritum
eller
datid
(latin
praeteritum tempus
'forgangen tid') er en bøjningsform af verberne. F.eks.
han spiste et æble
;
han fik tusind kroner
.
Kaldes ogsa
imperfektum
efter forbillede fra latin, der har to datider,
imperfektum
og
perfektum
.
Imperfektum
bruges pa latin og tysk om en uafsluttet eller længerevarende handling i modsætning til
perfektum
(førnutid), der betegner en i fortiden afsluttet handling. Et tysk eksempel: Als sie in der Kuche stand, ist plotzlich ihr Mann reingetreten. (Da hun stod i køkkenet, tradte hendes mand pludselig ind). Den længerevarende datid,
stand
i imperfektum, varer bade før og efter den kortvarende datid,
ist reingetreten
, er tradt ind, tradte ind.
[1]
Nar vi pa dansk siger
imperfektum
om datid, menes egentlig
præteritum
, idet vi ikke kender den uafsluttede datid fra dansk. Derimod bruges
perfektum
om
førnutid
.
[2]
- ^
Peter Jørgensen: Tysk grammatik. Bind III, 1966. P.45ff
- ^
Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, 2011.