Dannebrogordenens Hæderstegn
(afløste i
1952
Dannebrogsmændenes Hæderstegn
) er et
sølvkors
, der kan tildeles bærere af
Dannebrogordenen
. Det forkortes
D.Ht.
, tidligere
DM
)
Dannebrogmændenes Hæderstegn blev indstiftet i det
abne brev
af
28. juni
1808
af
Frederik 6.
, og det blev tidligere ofte benævnt
Sølvkorset
. Ifølge anordningen for disse, dateret
28. januar
1809
, skulle Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvis bestemmelse her nærmere fastsattes, kunne tildeles
"enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet"
. Korset, der er helt af sølv, bærer samme
devise
og inskriptioner som Ridderkorset og bæres i samme slags band uden roset pa venstre kjoleopslag.
I
1952
(
reskript
af
21. marts
) ophørte tildelingen af Dannebrogmændenes Hæderstegn, og det blev afløst af Dannebrogordenens Hæderstegn, der er identisk med Dannebrogmændenes Hæderstegn bortset fra, at der er en roset pa bandet.
Fra 1808 blev Dannebrogsmændenes Hæderstegn i praksis tildelt som paskønnelse for en indsats, som ikke kvalificerede til laveste grad (Ridderkorset) af Dannebrogordenen, men det udviklede sig hastigt til ogsa at blive en tillægsudmærkelse. Fra
1812
(kgl. abent brev af
18. januar
) kunne Dannebrogsmændenes Hæderstegn saledes ogsa tildeles dem, som allerede havde faet Dannebrogordenen. I praksis fungerede Dannebrogsmændenes Hæderstegn da som en grad mellem riddergraden og kommandørgraden i Dannebrogordenen. Situationen var dermed den, at Hæderstegnet bade fungerede som en selvstændig udmærkelse, der typisk givet til embedsmænd af lavere rang, f.eks.
sognefogeder
, overlærere, stationsforstandere,
radmænd
, postmestre, fyrpassere etc., og som en tillægsudmærkelse i Dannebrogordenen. Desuden blev Ordenskapitlets medlemmer tildelt Dannebrogmændenes Hæderstegn.
Dannebrogsmændenes Hæderstegn blev ogsa tildelt veteraner fra
Trearskrigen
og
2. slesvigske krig
i en særlig udgave, hvor hullerne mellem kronens bøjler ikke var udskaret.
Dannebrogsordenens Hæderstegn blev første gang tildelt i
1973
(til
Eigil Knuth
), men først i slutningen af 1980'erne pabegyndte man for alvor tildelingen af Dannebrogordenens Hæderstegn. Hæderstegnet tildeles primært personer, som har en eller anden form for tilknytning til hoffet.
Hæderstegnet bæres for tiden af 24 personer.
[2]
Dannebrogsmændenes Hæderstegn og Ridderkorset skulle bæres i den rækkefølge, som de var tildelt, og rækkefølgen Ridderkors, Hæderstegn var en højere dekorering end Hæderstegn, Ridderkors. Hvis man blev tildelt Ridderkorset, nar man allerede var blevet tildelt Hæderstegnet, blev Ridderkorset anset som en selvstændig dekorering, men hvis man først havde faet tildelt Ridderkorset, blev tildelingen af Hæderstegnet anset som en forfremmelse af Ridderkorset. Rækkefølgen Ridderkors, Hæderstegn (DM) blev efter 1952 ogsa anset som en højere dekoration end det nye Ridderkors af 1. grad.
I 1952 blev Ridderkorset (emaljeret guldkors) afløst af et nyt Ridderkors (emaljeret sølvkors) og Ridderkorset af 1. grad (emaljeret guldkors og roset pa bandet). Betegnelsen blev samtidig ændret til det kønsneutrale Dannebrogordenens Hæderstegn, som i modsætning til Dannebrogsmændenes Hæderstegn har roset pa bandet. Det tildeles siden 1952 kun i særlige tilfælde til danske borgere, som allerede er bærere af Dannebrogordenen og regnes derfor som en særlig fornem udmærkelse ? nærmest pa niveau med Kommandørkorset ? og det skal bæres før et Ridderkors eller Ridderkors af 1. grad.
Ordenen uddeles af regenten uden en
ministers
underskrift.
Trængende Dannebrogsmænd havde tidligere adgang til understøttelse af Dannebrogsmændenes Pensionsfond, der blev bestyret af
Ordenskapitlet
.
- Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø:
Europæiske ordner i farver
, København: Politikens forlag, 1966
- Lars Stevnsborg:
Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hederstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer
, Syddansk Universitetsforlag, 2005, s. 72?167