Dannebrogordenen
|
---|
Storkorsets bryststjerne, eksemplar fra 1850
|
|
Motto
| Gud og Kongen
|
---|
|
Etableret
| 12. oktober 1671
[1]
|
---|
Ordensbandet
|
Dannebrogordenen
er en dansk
ridderorden
indstiftet af
Christian 5.
i
1671
og senere forandret og udvidet.
Ordenens formelle grundlag er
Frederik 6.s
abne brev
fra
1808
suppleret med senere reskripter. Enkelte bestemmelser i ordenens statutter fra
1693
er endnu gældende. Den regerende monark er ordensherre, og udnævnelser sker almindeligvis pa grundlag af indstillinger, der har passeret et ministerium. Siden
1951
har kvinder kunnet optages i ordenen.
Dannebrogordenen uddeles af regenten uden en
ministers
underskrift
. Alle ordenstegn skal leveres tilbage, nar bæreren dør.
Af Dannebrogordenens
statutter
fra
1. december
1693
fremgar det, at ordenen er en udmærkelse til dem,
"som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig"
. Ordenen havde i perioden 1671 til
1808
kun en klasse og kaldtes ofte
det hvide Baand
. En "hvid ridder" skulle aflægge troskabsed til kongen. I begyndelsen kunne kun adelige og fyrstelige dekoreres, men i
1679
blev hierarkiet erstattet af en
rangfølge
, der var betinget af placering i enevældens embedsvælde og ikke af adelig herkomst. Alligevel var det dog reelt kun adelige, der fik ordenen, for samtidig fandtes indtil
1730
den sakaldte
rangadel
, hvor indehaveren af en titel i de tre øverste klasser "automatisk" blev adelig. Efter 1730 optræder dog blandt riddernes tal enkelte høje officerer, som ikke var adelige.
Frederik 6.
ændrede ved sin tronbestigelse 1808 (kgl. abent brev
28. juni
) ordenen inspireret af
Æreslegionen
(oprettet af
Napoleon
1802
), saledes at den fik flere grader. Den kunne nu tildeles personer uden for embedsværket og
"belønne sande Fortienster, hos hvem de end findes"
uafhængigt af rang og stand. Kongen understregede, at ikke kun militær tapperhed, men ogsa
"Nidkiærhed hos Embedsmanden, Fremskridt i Videnskab og Kunster, nye og heldige Anlæg i Landets Agerbrug, Industrie og Handel"
samt generelle
"Opofrelser for Konge, Fædreland og Medborgere"
kunne hædres.
Den oprindelige troskabsed til monarken blev da afløst af en løfteformular om
"paa Ære og Samvittighed at være fremdeles min Arve-Konge og Herre huld, tro og lydig"
. De eksisterende hvide riddere blev indplaceret som Storkors af Dannebrog i det nye gradsopdelte system.
Frederik 6. oprettede samtid
Dannebrogordenens Hæderstegn
(kgl. abne breve af
28. januar
1809
og
18. januar
1812
), der blev omdøbt i
1952
, og som nu sjældent uddeles. Dannebrogsmændenes Hæderstegn er et
sølvkors
, der kan tildeles savel bærere af Dannebrogordenen som ikke-dekorerede personer og personer uden for rangordenen.
Konsekvensen af reformen i 1808 var, at mange flere personer kunne dekoreres. Ridderne før 1808 udgjorde en ret begrænset skare, hvoraf hovedparten var adelige og kun ganske fa var borgerlige (ofte adlede) embedsmænd.
Ved reskript af
21. februar
1842
sattes Storkommandør-klassen foran og over ordenens tre andre klasser, og der optoges nu kun fyrstelige personer som storkommandører.
Indtil
1861
(
reskript
af
2. oktober
) fandtes der kun en kommandørgrad (Kommandørkorset). Begyndende i
Frederik 7.s
tid deltes kommandørklassen konsekvent i to grader, med og uden brystkors.
[2]
I 1861 blev kommandørgrad delt i to grader ved tildeling til udlændinge, og under
Christian 9.
i
1864
(reskript af
21. marts
) fulgte sa en opdeling af kommandørgraden ogsa gældende for danske modtagere.
Rekriptet af 1861 bestemte ogsa, at Storkorset
"af Reciprocitetshensyn til Udlandet"
ikke herefter skulle tildeles udlændinge i diamanter, men at det kors, der af kommandørerne bæres om halsen, ogsa skulle være dekoration for ridderne af Dannebrogsordenens 1. klasse eller Storkors og saledes bæres i skulderbandet. Reskriptet af 1864 udstrakte ogsa denne praksis til danske modtagere.
Siden 1951 (reskript af
10. oktober
) kan bade mænd og kvinder dekoreres med Dannebrogordenen. Ved samme lejlighed blev ridderklassen opdelt (reskript af
21. marts
1952
) i to grader. Betegnelsen
Ridder af Dannebrog
forkortes
R.
i
Kraks Bla Bog
, i
dødsannoncer
og undertiden pa
gravsten
(se yderligere forkortelser nedenfor).
I
1924
foreslog statminister
Thorvald Stauning
en reduktion og langsigtet afskaffelse af ordensvæsenet, men den blev aldrig til virkelighed.
Storkommandør-graden er forbeholdt
fyrstelige personer
og der har siden indstiftelsen af denne i 1808 været i alt 43 Storkommandører. Pr. 2024 er der syv storkommandører:
Med H.M. Kong Konstantins død i 2023 er der en storkommandørorden ledig. Det samlede antal storkommandører overstiger aldrig otte, da der kun er otte insignier til radighed. Teoretisk er der ingen grænse for, hvor mange storkommandører der kan udnævnes.
Ordenen har tre klasser med seks grader:
1. klasse
- Storkommandører af Dannebrog (forbeholdt fyrstelige personer, forkortes
S.Kmd.
)
- Storkors
(forkortes
S.K.
og
S.K.i diam.
)
2. klasse
3. klasse
Storkors-klassen giver ret til et vabenskjold ophængt i
Frederiksborg Slotskirke
. Det er foregaet siden
1694
. Fra
1961
er det kun undtagelsesvis, at udenlandske ridderes vaben ophænges. Insignierne skal ved ordensindehaverens død leveres tilbage til Ordenskapitlet.
Dannebrogordenen har hvidt ordensband med røde kanter. Ordenstegnet bestar af et hvidemaljeret guld- eller sølvkors (ridder-klasserne) med en rød kant og en kongekrone over den regerende monarks monogram. Forsiden bærer indskriften: "Gud og Kongen" og Christian 5.s monogram.
Storkommandørkorset har 14 taffelsten i stedet for hvid emalje, og resten af forsiden er
brillanteret
; pa bagsiden ses
Valdemar 2.s
, Christian 5.s og Frederik 6.s monogrammer og ordene "Gud og Kongen". Til storkorset hører en kæde af guld bestaende af skiftevis Valdemar 2.s og Christian 5.s monogrammer imellem emaljerede dannebrogskors. Til storkommandørkorset og storkorset hører en
bryststjerne
, hvorpa der er et emaljeret kors med Valdemar 2.s monogram og ordene "Gud og Kongen". Stjernen til storkorset kan som en speciel udmærkelse tildeles med brillanter. Til kommandørkorset af 1. grad hører et brystkors svarende til korset pa storkorsstjernen, men med brillanteret sølvbund i stedet for hvid emalje.
Storkommandørkorset og kommandørkorsene bæres om halsen, storkorset i skærf over højre skulder eller i kæden, ridderkorset af 1. grad og Dannebrogordenens Hæderstegn i band pa brystet med
roset
og ridderkorset i band uden roset. Bortset fra storkorset bærer kvinder dekorationerne i sløjfe pa brystet.
Dannebrogordenens har fire højtidsdage, hvor ordenskæden bæres. De er
28. januar
, Frederik 6.s fødselsdag,
15. april
, Christian 5.s fødselsdag, den regerende monarks fødselsdag (
26. maj
) samt
28. juni
, angiveligt Valdemar 2.s fødselsdag.
Det er typisk ministeriernes
departementschefer
, der overvejer indstillingerne og sender dem videre til
kabinetssekretæren
. Nar departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foresla dekorering af en person, forelægges sagen af kabinetssekretæren for ordensherren.
Uddelingen af Dannebrogordenen følger et mere konservativt mønster end de øvrige europæiske monarkiers ordensvæsener. Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at fa ordenen,
[
forklar yderligere
]
nar de nar et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller
Forsvarets
værn, har siddet 10 ar i
Folketinget
eller tilhører en bestemt
rangklasse
eller
lønramme
(typisk lønramme 37 i staten).
[3]
Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt fa danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Kun fa kulturpersonligheder modtager et ridderkors.
Indtil
1909
blev regeringens ministre automatisk udnævnt til Kommandører af Dannebrog, nar de tiltradte, lige som de indtil da ogsa fik udleveret en
uniform
og
karde
.
[4]
Rigsmarskal og topnazist
Hermann Goring
fik tildelt Storkorset af Dannebrogordenen med bryststjerne i
diamanter
den
25. juli
1938
. Goring fik dekorationen overrakt den
6. august
1938 af
kammerherre
Herluf Zahle
. Ved kongelig
resolution
af
10. oktober
1946
blev Goring slettet af riddernes tal og hans vabenskjold nedtaget. Hvor skjoldet befinder sig i dag, vides ikke.
Politikere fra
Enhedslisten
,
Socialdemokraterne
,
SF - Socialistisk Folkeparti
og
Radikale Venstre
afviser typisk at tage imod et tilbudt ridderkors, da deres partier ikke anerkender ordensvæsenet. Der er dog undtagelser, særligt blandt borgmestre: Bl.a. de socialdemokratiske borgmestre
Steen Dahlstrøm
,
Henning Jensen
,
Jens Kramer Mikkelsen
,
Henrik Zimino
og
Karin Søjberg Holst
har i de senere ar modtaget ordenen.
I stedet tilbydes disse politikere ofte
Fortjenstmedaljen
, da den ikke forudsætter en troskabsed til monarken. Ikke kun politikere, men ogsa musikeren
Kim Larsen
har sagt nej til et ridderkors (i
2006
). Larsen udtalte i en pressemeddelelse:
|
Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og band og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers ma for personalet.
[5]
|
|
|
Samme ar takkede ogsa skuespilleren
Jesper Christensen
nej med begrundelsen:
|
Selve ideen om at have et kongehus er en slags forbrydelse mod medlemmerne af samme og aldeles ude af trit med et moderne menneskesyn.
[6]
|
|
|
Ogsa tidligere forsvarsminister
Claus Hjort Frederiksen
[7]
samt tidligere finansminister
Kristian Jensen
har afslaet at blive dekoreret.
[8]
I 2009 vakte det opsigt, at departementschef
Michael Dithmer
i
Bendt Bendtsens
ministertid havde bedt om at fa dekoreret
Palle Skov Jensen
, ejeren af
Jensens Bøfhus
, med ridderkorset i
2007
.
[9]
Palle Skov Jensen er personlig ven af den tidligere minister. Meget fa erhvervsfolk modtager et ridderkors, og først i
2008
fik
Peter Straarup
, tidligere direktør for
Danske Bank
med 20.000 ansatte, et ridderkors. Endnu færre restauratører er gennem tiden blevet indstillet til denne ære.
[10]
Fra
2006
til
2014
kunne man finde oplysninger om samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen i
Den Fællesoffentlige Adressedatabase
.
Fra
13. juli
2018
[11]
kan samtlige nulevende danskere og udlændinge dekoreret med Dannebrogordenen efter
1947
slas op i den digitale database pa
kongehusets
hjemmeside
[12]
Før 1808 blev kun to modtagere frataget ordenen:
Peder Schumacher Griffenfeld
(tildelt 12. oktober 1671, frataget 13. marts 1676) og
Samuel Christoph von Plessen
(tildelt 8. november 1693, frataget 1699).
Bærere kan fratages ordenen, hvis de bliver dømt for
kriminalitet
.
[13]
Fx
Peter Adler Alberti
(1910),
Erik Ninn-Hansen
(1995),
Peter Brixtofte
(2008),
Christian Kjær
(2019)
[14]
[15]
og
Inger Støjberg
(2021)
[16]
Efter
Trearskrigen
blev de officerer og embedsmænd i dansk tjeneste, som var gaet over til fjenden og havde deltaget i det slesvig-holstenske oprør, frataget Dannebrogordenen, med mindre de havde faet
amnesti
af kongen.
- ^
Robertson, Megan C. (16. december 2011).
"Kingdom of Denmark: Order of the Dannebrog"
.
Medals of the World
. Hentet 28. december 2012
.
- ^
Lars Stevnsborg,
Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer
, Odense:
Syddansk Universitetsforlag
2005, s. 118.
ISBN
87-7838-911-9
- ^
"Dannebrogordenen hos Forsvaret"
. Arkiveret fra
originalen
6. juni 2014
. Hentet 5. juni 2014
.
- ^
Inge Adriansen
,
Nationale symboler i det danske rige 1830-2000
, København:
Museum Tusculanums Forlag
2003, s. 114.
ISBN
87-7289-794-5
- ^
"Kim Larsen: Nej tak til ridderkors"
.
Politiken
. 24. november 2006
. Hentet 14. april 2010
.
- ^
Politiken, 5. december 2006
- ^
"Nu siger han ja tak til dronningen"
,
Ekstrabladet.dk
, 3. november 2010.
- ^
Opslag i
Borger.dk
.
- ^
Bendtsens jagtven fik ridderkors | Indland/Fyn | Fyens.dk
- ^
Bendtsen indstillede ven til Ridderkors ? DR
- ^
Nyt fra kongehuset: Tjek hvem der har faet en medalje af dronningen - DR
- ^
"Kongehuset - Modtagere af danske dekorationer"
.
- ^
https://newsbreak.dk/a-historier/disse-personer-er-straffet-af-kongehuset/196380!/?image=0
- ^
https://www.altinget.dk/navnenyt/tidligere-kommunalpolitiker-bliver-frataget-sine-kongelige-titler
- ^
https://www.avisen.dk/christian-kjaer-taler-ud-om-krise-paa-tv_632049.aspx
- ^
Ritzaus Bureau
(17. december 2021),
Støjberg returnerer orden til kongehuset efter fængselsdom
,
TV 2 Nyhederne
, hentet 17. december 2021.
https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-12-17-stojberg-returnerer-orden-til-kongehuset-efter-faengselsdom
- Albert Fabritius
(red.):
Hvide Riddere. Riddere af Dannebrog-ordenen 1671-1808
, København: Liber 1965 (særtryk af afsnit i:
De kongelige danske ridderordener og medailler
, bind 5, 1965.
- Poul Ohm Hieronymussen og Jørgen Lundø:
Europæiske ordner i farver
, København:
Politikens Forlag
1966.
- Johannes Madsen
:
De Kgl. Danske Ridderordener: Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilæum paa foranstaltning af H. F. Grandjean Oberstlieutenant
, A. Christiansen 1903
- Johan Daniel Timotheus Manthey
:
Ridderes Levnetsløb 1809-17
(upubliceret manuskript).
- Poul Reitzel
:
Dannebrogs-Riddere: ("Hvide Riddere") og Storkors-Riddere af Dannebrog
, 1949.
- Lars Stevnsborg
:
Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer
, Odense:
Syddansk Universitetsforlag
2005.
ISBN
87-7838-911-9
- Christian Wohlfrom
:
Samling over Ridderne af Elefant- og Danebrogsorden 1660-1757
, 1757.
- Christian Wohlfrom:
Kompendium over de i Live værende høje Herrer af Elefant- og Danebrogsordenen for 1762
, 1762.