Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ionosfæren
er den del af
atmosfæren
, der er mere eller mindre
elektrisk ledende
, dvs. har en stor koncentration af positivt ladede atomer (
ioner
) og negativt ladede frie
elektroner
. Ionosfærens tilstand skyldes
solens
ultraviolette straling
og solens
røntgenstraling
[1]
- og mindre grad pavirkningen af andre energirige
partikler
. Ionosfæren er derfor ogsa meget følsom over for udsving i Solens aktivitet ? f.eks. i forbindelse med store
soludbrud
af partikler.
Ionosfæren strækker sig normalt ned til en højde pa ca. 60 km over jordoverfladen og spiller en stor rolle i radiokommunikation her pa Jorden, fordi den kan reflektere radiobølger i en varierende mængde af
kortbølgebandet
. Ionosfæren pavirker ogsa signaler, der kan trænge gennem dette omrade ? f.eks. signaler fra
GPS
-navigationssatellitterne.
Ionosfæren kan faktisk betegnes som atmosfærens
plasmaskjold
.
Nordlys og sydlys
viser sig fra ca. 80 km højde og opefter i
ringformede
omrader ca. 17° fra de magnetiske poler.
Ionosfæren kan underopdeles i:
[2]
[3]
- F
2
-lag
(>150 km højde)
- F
1
-lag
(>150 km)
- E-lag
(95-150 km)
- D-lag
(75-90 km)