한국   대만   중국   일본 
Dab - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Dab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver daben fra et primært kristent synspunkt for andre synsvinkler se Dab (flertydig)
Michael Anchers maleri En Barnedaab med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher . Malet 1883-1888. Maleriet indgar i Ribe Kunstmuseums samling.
Moderne barnedab.

Dab (af norrønt deypa , gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein , [1] hvor man ved daben dryppede vand over barnet ? ausa vatn/verpa vatnia a = øse/kaste vand pa) [2] er i kristendommen det ritual , hvormed en person indlemmes i den kristne menighed . Ved daben "afvaskes" personens synder , og han eller hun bliver medlem af Kristi kirke . Det kristne dabsritual har sit forbillede i Johannes Døberen , som ifølge Bibelen døbte blandt andre Jesus i Jordanfloden (se bl.a. Matt 3:11-16).

Jesus omtaler selv nødvendigheden af dab for at komme ind i Guds rige i Joh 3:5, hvorfor daben ogsa i stort set hele kristenheden regnes for essentiel for opnaelse af frelsen . Ved daben "dør" det gamle menneske, og en genfødsel finder sted. [3]

Andelen af nyfødte, der døbes i Folkekirken , udgjorde i 2018 58,7 procent. [4]

Dabsformlen [ rediger | rediger kildetekst ]

Bibelen beretter, at Jesus ved slutningen af sit virke pa Jorden befalede apostlene at døbe " i Faderens, Sønnens og Helligandens navn " (i den sakaldte " missionsbefaling ", Matt 28:19), hvilket derfor er den mest udbredte dabsformel inden for kristenheden. Interessant er det imidlertid at bemærke, at apostlene i Apostlenes Gerninger alene ses døbe " i (Herren) Jesu navn " ( ApG 2:38; 8:16; 10:48 og 19:5), hvilket far visse (primært amerikanske, karismatiske ) trossamfund til at foretrække denne formel. I traditionel kristen teologi er den korrekte dabsformel afgørende for, hvorvidt daben er gyldig eller ej.

Maden at døbe pa [ rediger | rediger kildetekst ]

De kristne praktiserede frem til reformationen primært fulddab, altsa fuldstændig neddykning i vand. [3] [5] [6] Materielt set foretages Folkekirkens dab ved, at præsten tre gange øser vand over personens hoved, medens han fremsiger dabsformlen; men andre kristne trossamfund bruger i stedet at døbe ved at personen nedsænkes helt eller dyppes (heraf oprindeligt ordet "dab") i vand, [7] oftest i et dertil indrettet bassin i kirkebygningen, men til tider, hvis forholdene tillader det, i en flod eller lignende ? som ogsa Johannes Døberen gjorde det. I sa fald er personen, der skal døbes, som regel klædt i en helt hvid dabskjole , der symboliserer, at man ved daben renses for enhver synd . [ kilde mangler ]

Dabsvandet er hos protestanter almindeligt vand, mens katolikker kun benytter indviet vand til dab. I katolske kirker bliver døbefonten genindviet hver paske . [8]

Barnedab og voksendab [ rediger | rediger kildetekst ]

Voksendab

Et andet relevant skel er, om daben udføres pa spædbørn eller voksne. I de traditionelle, liturgiske kirker som den katolske og den ortodokse , døber man børnene kort tid efter fødslen (hvorved daben ogsa har faet karakter af navngivningsritual, hvilket dog savner teologisk grundlag). [ kilde mangler ] I mange protestantiske trossamfund, som Baptistkirken , Jehovas Vidner , Pinsekirken [3] og Syvende Dags Adventistkirken [9] vægrer man sig imidlertid ved at døbe børn, da det understreges, at daben i Bibelen er et bevidst valg, som en person foretager, nar vedkommende vælger at omvende sig, hvorfor daben forudsætter, at man er kommet til skelsalder. Fra samme side hævdes det, at Bibelen intetsteds omtaler (eller befaler) barnedab, endsige anfører det som en betingelse for frelse , at man er døbt som barn; Jesus blev t selv døbt som voksen.

Pa kirkemødet i Augsburg i 1530 blev den lutherske lære udmejslet i 28 trosartikler, Confessio Augustana . 9. artikel fastslar, at dab er nødvendigt for frelse. Men er den ogsa nødvendig for nyfødtes frelse? Svaret var, at som alle andre er ogsa spædbørn født med arvesynd og dermed underlagt Guds vrede . Men daben renser mennesket for synd, sa det gjaldt at fa de nyfødte døbt sa hurtigt som muligt. Danske Lov satte fristen til otte dage efter fødsel , men af gamle kirkebøger fremgar, at nyfødte ofte blev taget med i kirke allerede efter 3-4 dage, nok pga skrækken for fortabelse. Ikke sjældent omkom barnet undervejs af kulde og uvejr. [10]

Philip Melanchthon , som havde givet Augustana form, udtalte i 1553 , at udøbte spædbørn ikke gar fortabt. Ansvaret for nyfødtes frelse beror hos forældrene, som i bøn om Guds nade bar barnet frem. Kirkens tolkning forblev dog uklar, og gjorde lægfolk usikre. Ikke mindst reagerede folk pa det uretfærdige i, at nyfødte skulle være dømt til fortabelse, fordi de døde udøbte, som om det var deres fejl.  Johannes Bugenhagen delte helt Melanchthons syn. I 1542 udgav han et skrift om børn, der var døde i mors liv. Til trøst for mødrene anvendte han Jesu ord: " Det er ikke min fars vilje , at nogen af disse sma skal fa fortabt. " Ogsa Luther var enig med Bugenhagen, der kom til Danmark som Christian 3.s radgiver i reformationsspørgsmal. [11]

I 1737 udgav Erik Pontoppidan sin forklaring, der tydeligt giver svar: " Fordømmes de smaa Børn, som tilig bortdøe, og ey blive døbte? Ingenlunde, thi de foragte ey, men miste et Naade-Middel, som Gud vel har bundet os, men ikke sig selv til, da hand ogsaa uden Daab kand giøre salig. " Det var der ikke alle, der var enige med ham i. I Danmark var der en gruppe ortodokse, kaldt "dømmerne", som gik hardt ud mod Pontoppidans syn. For dem var ethvert udøbt barn, ogsa det ufødte, et barn af djævelen og evigt fordømt. [12]

Anabaptister (græsk for "gendøbere") - i dag opdelt i mennonitter , amish og hutteritter - anser barnedab som ugyldig, og gendøber folk, der blev døbt som spæde, hvilket har skabt stor vrede hos de traditionelle kirker. Daben regnes nemlig for et ritual, der kun kan foretages en gang; og at døbe nogen, der allerede er døbt, regnes som at kaste vrag pa Guds sakramenter .

Voksendab forekommer dog ogsa i de traditionelle trossamfund, nar folk, der ikke er døbt som børn, optages som medlemmer, og dermed far del i Kristi legeme. Folkekirken foretager ogsa "voksendab" nar personer der ikke er barnedøbt, ønsker at konfirmeres.

Hjemmedab [ rediger | rediger kildetekst ]

I nødstilfælde var hjemmedab eller nøddab en udvej, som kirken tillod allerede i middelalderen , især nar barnet var for tidligt født eller skrantede. [13] I Danske Lov af 1683 blev dab foreskrevet inden otte dage efter fødslen, sa nøddab kunne blive nødvendigt. Da daben som sakramente ikke kan gentages, skal præsten ved kirkedab sikre sig, at barnet ikke er hjemmedøbt. [14] Som noget særligt for Danmark har man uanset kunnet begrave udøbte børn i indviet jord, og det er i dag lovpligtigt. Hvis barnet er hjemmedøbt, skal det fremstilles i kirken ved en højmesse ? i kirkebøger tidligere ofte benævnt "dabens publikation" eller "dabens konfirmation " (dvs. stadfæstelse).

Hjemmedab foretages i dag som oftest, hvor der er overhængende fare for det nyfødte barns liv, og forældrene ønsker barnet døbt. Det kaldes ogsa nøddab og kan udføres af enhver døbt. Er det ikke en præst, der udfører den, skal den meldes til sognepræsten for at blive indført i kirkebogen.

Daben i Danmark historisk [ rediger | rediger kildetekst ]

Gennem tiderne har der i Danmark været forskellig praksis for, hvornar daben skulle finde sted.

  • I 1539 blev det bestemt, at daben skulle finde sted første eller anden søndag efter fødslen.
  • I 1643 blev det under Christian 4 . bestemt, at daben skulle finde sted senest otte dage efter fødslen.
  • I 1771 frafaldt man kravet om hurtig dab under hensyntagen til barnets liv og helbred i de uopvarmede kirker.
  • I 1828 blev det bestemt, at barnet skulle døbes senest otte uger efter fødslen, men sa skulle daben ogsa ske i kirken (i modsætning til hjemmedab).
  • Indtil Grundloven 1849 havde alle pligt til at lade deres børn døbe (med undtagelse af jøder).
  • Indtil 1854 var et barn først arveberettiget , nar det var blevet døbt.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Skaaning, Jytte & Bente Klercke Rasmussen, Find din slægt ? og gør den levende , Forlaget Bonderosen 2003

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ døbe ? Den Danske Ordbog
  2. ^ [1] Britt-Marie Nasstrom: Blot; tro og offer i det førkristne Norden , kap. 10
  3. ^ a b c Daben i Kristendommen Arkiveret 1. september 2019 hos Wayback Machine pa religion.dk
  4. ^ Dabstal Arkiveret 20. august 2016 hos Wayback Machine Kirkeministeriet
  5. ^ August Neander , Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche
  6. ^ New Catholic Encyclopedia , 1967, bind II, s. 56
  7. ^ Smith’s Bible Dictionary
  8. ^ Jostein Fet: Stemmar fra ei fjern tid (s. 124), Samlaget, Oslo 2014, ISBN   978-82-521-8426-6
  9. ^ "Daben" . Arkiveret fra originalen 7. november 2018 . Hentet 7. november 2018 .
  10. ^ Jostein Fet: Stemmar fra ei fjern tid (s. 126), ISBN   978-82-521-8426-6
  11. ^ Jostein Fet: Stemmar fra ei fjern tid (s. 129)
  12. ^ Jostein Fet: Stemmar fra ei fjern tid (s. 128-29)
  13. ^ Jostein Fet: Stemmer fra ei fjern tid (s. 126)
  14. ^ Jørgen Stenbæk: hjemmedab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91855

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]