Claude af Frankrig
(13. oktober 1499 - 20. juli 1524) var en
dronning
af
Frankrig
gennem sit ægteskab med kong
Frans 1.
Hun var ogsa regerende
hertuginde af Bretagne
fra 1514. Hun var datter af kong
Ludvig 12. af Frankrig
og
Anne af Bretagne
.
Claude blev født den 13. oktober 1499 i
Romorantin-Lanthenay
[1]
som den ældste datter af kong
Ludvig 12. af Frankrig
og hertuginde
Anne af Bretagne
. Hun blev opkaldt efter
Claudius af Besancon
, en
helgen
, som hendes mor havde anrabt under en
pilgrimsrejse
, sa hun kunne føde et levende barn. I hendes to ægteskaber havde dronning Anne mindst fjorten graviditeter, hvoraf kun to børn overlevede til voksenalderen: Claude og hendes yngste søster
Renee
, født i 1510.
Fordi hendes mor ikke havde nogen overlevende sønner, var Claude
den formodede arving
til
Hertugdømmet Bretagne
. Frankrigs krone kunne imidlertid kun arves af og gennem mandlige arvinger i henhold til
Den saliske lov
. Ivrig efter at holde Bretagne adskilt fra den franske krone, arbejde dronning Anne med hjælp fra
kardinalen
Georges d'Amboise
pa en løsning af dette problem. Kardinalen indledte i bund og grund en konflikt med
Pierre de Rohan-Gie
(1451?1513), Herre af Rohan, kendt som
marskallen af Gie
, der inderligt støttede ideen om et ægteskab mellem prinsessen og
hertugen af Valois
, den formodede arving til den franske trone, og pa denne made kunne Bretagne forblive forenet med Frankrig.
[2]
Den 10. august 1501 i
Lyon
blev
ægteskabskontrakten
mellem Claude og den fremtidige
tysk-romerske kejser Karl 5.
underskrevet af Francois de Busleyden, ærkebiskoppen af Besancon, William de Croy, Nicolas de Rutter og Pierre Lesseman, alle ambassadører for
hertug Filip af Burgund
, Karls far. En del af kontrakten lovede Bretagne i arv til den unge prins, allerede den næste nummer to i arvefølgen til tronerne i
Kastilien
og
Aragonien
,
Østrig
og de burgundiske arvelande. Derudover gav den første Blois-traktat, underskrevet i 1504, Claude en betydeligt medgift i det usandsynlige tilfælde af Ludvig 12.'s død uden mandlige arvinger: Udover Bretagne modtog Claude ogsa hertugdømmerne Milano og Burgund, grevskaberne Blois og Asti,
[3]
og
Republikken Genovas
territorium, pa det tidspunkt besat af Frankrig.
[4]
Saledes blev alle arsagerne til den fremtidige rivalisering mellem Karl 5. og Frans 1. besluttet, allerede før de to fyrster arvede deres troner.
I 1505 annullerede en meget syg Ludvig 12. af frygt for sit liv og uden ønske om at true sin eneste arvings styre forlovelsen pa
stænderforsamlingen
i Tours til fordel for den unge
hertug af Valois
, den fremtidige Frans 1. Faktisk, havde
Louise af Savoyen
tidligere af kongen faet et hemmeligt løfte om, at Claude kunne blive gift med hendes søn.
[5]
Anne af Bretagne, som var rasende over at marskallen af Gies triumf, udøvede al sin indflydelse for at fa ham dømt for
Majestætsfornærmelse
i Paris' parlament.
[6]
Da hendes mor døde den 9. januar 1514, blev Claude hertuginde af Bretagne, og fire maneder senere, den 18. maj, giftede hun sig med sin fætter Frans i
Saint-Germain-en-Laye
. Med dette ægteskab blev det sikret, at Bretagne ville forblive forenet med den franske krone, hvis Ludvig 12.s tredje ægteskab med
Marie of England
(fejret den 9. oktober 1514) ikke skaffede den længe ventede arving. Ægteskabet blev dog kortvarigt og barnløst: Ludvig 12. døde mindre end tre maneder senere, den 1. januar 1515, angiveligt slidt op af sine anstrengelser i sovekammeret.
[7]
Frans og Claude blev konge og dronning, tredje gang i historien, at hertuginden af Bretagne blev dronning af Frankrig.
Som dronning blev Claude overskygget ved hoffet af sin svigermor,
Louise af Savoyen
, og sin svigerinde, den litterære dronning af Navarra
Margrete
. Hun herskede aldrig over Bretagne, i 1515 overlod hun regeringen af sine domæner til sin mand i evighed. I modsætning til sin yngre søster Renee ser det ud til, at hun aldrig viste nogen interesse for sin moders arv og heller ikke haft nogen interesse for politik, da hun foretrak at vie sig til religion under indflydelse ifølge nogle kilder af Christopher Numar af Forli, der var hendes svigermors
skriftefader
. Gabriel Miron beholdt sine funktioner som under Anne af Bretagne og forblev
kansler
for dronning Claude og overlæge. Han skrev bogen
de Regimine infantium tractatus tres
.
[8]
Efter at Frans var blevet konge i 1515, forblev
Anne Boleyn
medlem af Claudes husstand. Det antages, at Anne fungerede som Claudes oversætter, nar der var engelske besøgende som i 1520 i
Guldbrokadelejren
. Anne Boleyn vendte tilbage til England i slutningen af 1521, hvor hun til sidst blev dronning af England som anden hustru til
Henrik 8.
Diane de Poitiers
, en anden af Claudes
hofdamer
, var en vigtig inspiration for
Fontainebleauskolen
i den franske renæssance og blev Claudes søn
Henrik 2.'s
livslange elskerinde.
Claude blev
kronet
til dronning af Frankrig i
Saint-Denis Basilikaen
den 10. maj 1517 af kardinal Filippe de Luxembourg (ogsa kendt som kardinal du Mans), der "salvede hende pa brystet og panden".
[9]
Hun tilbragte næsten hele sit ægteskab i en uendelig række
graviditeter
. Hendes mand havde mange elskerinder, men var normalt relativt diskret. Claude palagde sin egen husstand strenge moralske regler, som kun et par lod hant om.
Om Claude skrev historikeren Brantome :
Jeg ma tale om madame Claude af Frankrig, som var meget god og meget velgørende og meget sød overfor alle og aldrig udtrykte utilfredshed overfor nogen ved hendes hof eller i hendes domæner. Hun var dybt elsket af Kong Ludvig og Dronning Anne, hendes far og mor, og hun var altid en god datter for dem. Efter at kongen havde taget den fredelige hertug af Milano til fange, fik han ham til at udnævne hende i parlamentet i Paris til hertuginde af de to smukkeste hertugdømmer i kristendommen, Milano og Bretagne, den ene fra faren og den anden fra moren. Hvilken arving! Med deres tilladelse. Begge hertugdømmer blev al god gavn knyttet til vores smukke kongerige.
[10]
Claude, brikken i sa meget dynastisk planlægning, var kort af statur og plaget af
skoliose
, hvilket gav hende en krum ryg, mens hendes mand var større og atletisk. De graviditeter efter hinanden fik hende til at virke konstant buttet, hvilket førte til han ved hoffet. Udenlandske ambassadører bemærkede hendes "korpulence", besværede gang,
skelen
pa venstre øje, lille størrelse og grimhed, men de anerkendte hendes gode egenskaber.
[11]
Hun var lidet elsket ved hoffet efter hendes forældres død. Brantome bekræftede:
At kongen, hendes mand gav hende syfilis, som forkortede hendes dage. Og madame regenten [Louise af Savoyen] mobbede hende konstant (...).
Kongens vilje patvang, at hans elskerinde
Francoise de Foix
var allestedsnærværende.
Claude
døde
den 20. juli 1524 pa
Chateau de Blois
, 24 ar gammel. Den nøjagtige arsag til hendes død blev anfægtet i kilderne og af historikere: Mens nogle pastod, at hun døde i
barselssengen
eller efter en
abort
,
[12]
mente andre, at hun døde af udmattelse efter sine mange graviditeter eller af af
knogletuberkulose
(ligesom sin mor), og endelig mente nogle, at hun døde af
syfilis
, som hun havde faet fra sin mand.
[13]
[14]
Hun blev begravet i
Saint-Denis Basilikaen
.
Hun blev fulgt som hersker af Bretagne af sin ældste søn,
Dauphinen
Frans
, der blev hertug Frans 3., med Claudes enkemand Kong Frans 1. som
formynder
. Efter Dauphinens død i 1536 blev Claudes anden søn,
Henrik, hertug af Orleans
, Dauphin og hertug af Bretagne. Han blev senere konge af Frankrig som Henrik 2.
Claudes enkemand giftede sig igen flere ar efter Claudes død med
Eleonora af Østrig
, søster til Kejser Karl 5. Atmosfæren ved hoffet blev væsentligt mere udsvævende, og der var rygter om, at kong Frans' død i 1547 skyldtes
syfilis
.
Claude og Frans 1. fik syv børn, hvoraf to blev mere end 30 ar gamle:
- Louise (19. august 1515 ? 21. september 1517). Døde ung, forlovet med
Karl 1. af Spanien
næsten fra fødsel til død.
- Charlotte
(23. oktober 1516 ? 8. september 1524). Døde ung, forlovet med
Karl 1. af Spanien
fra 1518 til sin død.
- Frans
(28. februar 1518 ? 10. august 1536), der efterfulgte Claude som hertug af Bretagne, men døde ugift og barnløs.
- Henrik 2.
(31. marts 1519 ? 10. juli 1559), der efterfulgte Frans 1. som konge af Frankrig og giftede sig med
Katarina af Medici
, som han fik børn med.
- Madeleine
(10. august 1520 ? 2. juli 1537), der giftede sig med
Jakob 5. af Skotland
og fik ingen børn.
- Karl
(22. januar 1522 ? 9. september 1545), der døde ugift og barnløs.
- Margrete
(5. juni 1523 ? 14. september 1574), der giftede sig med
Emanuel Filiberto, hertug af Savoyen
i 1559 og fik børn.
Dronning Claude af Frankrig blev spillet af
Gabriella Wright
i første sæson af Showtime-serien
The Tudors
.
"Kind Queen Claude" er en hovedperson i Robin Maxwells
Mademoiselle Boleyn
.
I den spanske historiske tv-serie
Carlos, rey emperador
(
Karl, konge og kejser)
fra 2015-16 blev dronning Claude spillet af Eva Rufo.
- ^
Jiri Louda and Michael MacLagan:
Lines of Succession: Heraldry of the Royal Families of Europe
, 2nd edition (London, U.K.: Little, Brown and Company, 1999), table 67.
- ^
Joel Blanchard:
Philippe de Commynes
, Paris, Fayard, 2006, pp. 299-300.
- ^
The County of Asti was a part of the dowry of
Valentina Visconti
(Louis XII's paternal grandmother) when she married
Louis I, Duke of Orleans
in 1389. Claude, as the eldest surviving child of her father, was not only the legitimate heiress of Asti but also of the Duchy of Milan, because was stipulated in Valentina's marriage contract, that in failure of male heirs, she would inherit the Visconti dominions.
- ^
Yves Bottineau:
Georges Ier d'Amboise (1460-1510): un prelat normand de la Renaissance
, Rouen, PTC, pp. 67-68.
- ^
Philippe Tourault:
Anne de Bretagne
, Perrin, Paris, 1990, p. 255:
a declaration dated 30 April 1501 at Lyon and never publiced, declared null and void any marriage contract of Claude of France with other princes than the future Francis I
.
- ^
Joel Blanchard:
Philippe de Commynes
, Paris, Fayard, 2006, p. 299.
- ^
Francesco Guicciardini
:
Storia d'Italia
, Lib. XII, cap. 9.
- ^
Ernest Wickersheimer, Danielle Jacquart:
Dictionnaire biographique des medecins en France au Moyen Age (1979)
, t. 1, pp. 161?162.
- ^
Nicolas Menin:
An Historical and Chronological Treatise of the Anointing and Coronation of the Kings and Queens of France
, p. 249.
[retrieved 28 December 2014].
- ^
Extract from:
CORPUS HISTORIQUE ETAMPOIS: Brantome - Vie de Claude de France -Vie des Dames illustres- entre 1590 et 1614
(in French)
[retrieved 28 December 2014].
- ^
Michel Georis:
Francois Ier. Le Magnifique
,
Editions France-Empire
, 1998, p. 20.
- ^
Some sources mentioned the existence of an eight child born from the marriage between Claude and Francis I: Philip (born 1524 - died 1525) and whose birth caused the death of his mother; however, this fact continues to be disputed among historians.
- ^
Francis Hackett:
Francois Ier
, Payot, 1984, p. 510.
- ^
Brantome declared that Claude’s husband, Francis I, gave her “a disease that shortened her days”, meaning syphilis, but it is not known for certain what she died of.
20 July 1524 ? Death of Queen Claude of France
in: theanneboleynfiles.com
[retrieved 28 December 2014].