Christian Molbech
(
8. oktober
1783
?
23. juni
1857
) var en
dansk
historiker
, litteraturhistoriker, digter, sprogforsker, bibliotekar, redaktør og stifter af Historisk Tidsskrift, stifter af Historiske forening, historisk og politisk journalist og udgiver af historiske kilder.
[1]
Som historiker var han kendt for at skildre "det store navnløse folks, ikke kun kongernes" historie, altsa arbejderklassens og bøndernes liv, ikke kun gerninger af de kongelige og adelige.
[2]
Molbech var født og opvokset pa
Molbechs hus
, sin fars tjenestebolig ved Akademiet i
Sorø
. Christian var søn af norske hovmester og matematiklærer pa
Sorø Akademi
Johan Christian Molbech (1744-1824) og tyske Louise Philippine Friderica Tubel (1760-1829), datter af musiker og komponist Christian Gottlieb Tubel (1728-1776) fra Blankenburg. Barndomshjemmet var trods det fine hus og farens stilling præget af fattigdom og psykisk lidelse, da Christians mor led af psykisk sygdom med arrige anfald og tog opium for at dæmpe anfaldene. Udgifterne til morens opium ruinerede familiens økonomi og farens beskedne løn rakte knap nok til de 8 børn. Faren tog tilflugt fra familieproblemerne i violinspil og havedyrkning.
[3]
Morens psykiske sygdom blev ogsa arvet af Christians yngre bror, teologen Carl Fredrik M. (1785-1864), som led blandt andet af depression, og af andre af hendes efterkommere.
[4]
Christian selv led ogsa af svag psykisk helbred og var i voksenlivet berygtet for sin stridighed og hidsighed, som nævnt i flere af hans biografier.
[1]
[2]
Pa Bakkehuset havde han endda øgenavnet "Ulven" pga. sit darlige temperament.
[5]
.
Christian var tosproget siden barndommen, da hans mor livet igennem talte og skrev pa tysk med bade sin mand og børn, og Christian skrev ogsa breve pa tysk til hende. Faren indskrev syvarige Christian som søkadet pa Akademiet og underviste ham ogsa privat i matematik, astronomi og sprog. Da Christian var 13 ar, ville faren sende ham med skib til et familiemedlem i dansk-indisk koloni
Serampore
, sa Christian kunne blive udlært i handel og fa en god karriere, men drengen blev sa syg af hjemve, at han aldrig naede længere end til Helsingør med skibet og vendte hjem.
[2]
Da Christian var sa fattig hjemmefra, havde han ikke rad til at ga pa gymnasiet eller have privat-lærer og blev nødt til at lære sig selv nok til at kunne besta studentereksamen og ga pa universitetet. Han elskede at læse og brugte de fa penge han havde pa at købe bøger, som han efter læsning solgte videre eller udlante i hans egen lille udlansforretning. Han tog ogsa sa tit han kunne til København, hvor han tilbragte flere timer dagligt pa at studere bøger pa
Det Kongelige Bibliotek
, hvor han ogsa stiftede bekendtskab med hovedbibliotekar og professor
Rasmus Nyerup
. Han startede endelig i november
1802
som
student
pa Københavns Universitet og begyndte at læse jura, men blev aldrig færdig med sin embedseksamen, da jura ikke synderligt interesserede ham og valgte i stedet at hellige sig biblioteksarbejde og arbejde indenfor litteratur og sprog. Rasmus Nyerup hjalp ham med at skaffe forefaldende arbejder ved det Kongelige Bibliotek og fik ham ogsa fastansat der i løbet af 2 ar. Christian debuterede som digter i 1810 og som historiker i 1813 (Historien om Ditmarskerkrigen), og fik hermed ogsa succes som forfatter. Sin første faglige artikel skrev han allerede i ar 1802 til
"Minerva"
, Knud Lynge Rahbeks toneangivende tidsskrift om litteratur, kultur og teater.
[1]
I
1804
blev Christian ansat som frivillig ved
Det Kongelige Bibliotek
, som han helt helligede sig. Selvom han ikke havde formel uddannelse, var han selvudlært, produktiv og ivrig forsker af historie, litteratur og det danske sprog. Han avancerede hurtigt og blev i 1805 fast ansat som Bibliotekets 1. sekretær, skrev flere fagbøger om biblioteksvæsnet og arbejdede for Biblioteket resten af sit liv. I
1829
efterfulgte han
Knud Lyhne Rahbek
som professor i kunsthistorie pa Københavns Universitet. Han var derudover direktør for
Det Kgl. Teater
1830
-
1842
. I
1839
var han med til at grundlægge
Den danske historiske Forening
, og han blev dermed den første redaktør af
Historisk Tidsskrift
, som i dag er verdens ældste eksisterende videnskabelige, historiske tidsskrift. Han skrev i Historisk Tidsskrift frem til sin død.
[1]
Som forfatter var Molbech meget produktiv og bl.a. hans mange værker kan nævnes
Ditmarskerkrigen
(
1813
),
Dansk Ordbog
(
1828
-
1833
) og
Dansk Dialektlexikon
(
1833
-
1841
).
Desuden udgav han
Historiske Aarbøger til Oplysning og Veiledning i Nordens, særdeles Danmarks Historie I-III
(
1845
-
1851
), som var ment som handbøger for historikere og var med til at starte arbejdet med
kronologien
i dansk historie.
Som kritiker var han berygtet pa grund af en sønderlemmende kritik af bl.a.
H.C. Andersen
første udgivne eventyr og historiske romaner af
B.S. Ingemann
.
I 1813 mødte Christian Johanne (Hanne) Christine Langberg (april 1793 - 24 juli 1879)
[6]
pa
Bakkehuset
, hvor han kom til salon hos
Kamma Rahbek
siden 1812. Han var ogsa i perioden 1802-1808 skribent pa Rahbeks "Minerva" og pa hans egen efterfølger tidsskrift "Athene". Johanne var datter af tidligere ejer af Bakkehuset, justitsrad Knud Engelbreth Langberg (1760-1833) og Birgitte Marie Jacobsen (c. 1769-1829). Hendes far købte Bakkehuset i 1799, men opførte straks den mere moderne
Ny Bakkegard
i nærheden, og solgte gamle Bakkehuset til Knud Rahbek i 1802. Langberg-familien boede pa Ny Bakkegard hvert ar om sommeren og havde et nært venskab med Rahbekkerne. Johanne samt hendes søster Marie
[7]
blev siden barndommen gode venner med Kamma, skrev breve med hende og kom tit pa Bakkehuset. Selvom Christian ogsa var blevet ven med Kamma og skrev med hende tit, kom han ogsa op at skændes med hende. Der opstod et konflikt mellem ham og Kamma i sommeren 1813, og det blev kun værre i januar 1814, da han blev forelsket i hendes veninde Johanne.
[5]
Selvom Christian og Kamma ikke længere var nære venner efter ar 1815, kom han stadig til hendes salon i 1820erne, ikke mindst pa grund af den forsonende Johanne og arbejdsforbindelser med Knud Rahbek. Christian og Johanne blev forlovede i 1819 og blev gift den 23. oktober 1820. I ar 1821 blev de forældre til deres første søn
Christian Knud Frederik Molbech
, som fulgte i farens fodspor og blev digter og oversætter. Sønnesøn
Oluf
blev ogsa forfatter. Christian Knud F. udgav senere sin fars brevveksling med Kamma og med Grundtvig. I ar 1925 fik parret deres anden søn, Hans Langberg Molbech, som blev gardsejer og tog ogsa sin mors efternavn for at nærme sig Langberg-familien. Hans var udlært i landsvæsen og fik en gard i Sverige, hvor hans søn Christian Daniel M. ogsa var født. Mellem arene 1852-1855 købte Christian Molbech en gard i Nordsjælland, som han fik sønnen Hans til at overtage og forvalte.
Christian Molbech døde i juni 1857 i København i en alder af 73 ar og blev begravet i det Molbechske familiegravsted pa
Sorø Gamle Kirkegard
, hvor ogsa hans digtersøn Chr. Knud Frederik hviler. Deres fælles gravsten er smykket med en rund metal-medaljon med Christians glatbarberede profil i baggrunden og sønnens skæggede profil i forgrunden.
- Morten Borup,
Christian Molbech
, 1954
- Morten Borup (udg.),
Christian Molbechs Brevveksling med svenske Forfattere og Videnskabsmænd
, 3 bind, Rosenkilde og Bagger, 1956
- Olaf Carlsen,
Christian Molbech og Sorø
, Levin & Munksgaard, 1932-1937
- Kirsten Dreyer (udg.),
Kamma Rahbeks brevveksling med Chr. Molbech
, 3 bind, Museum Tusculanums Forlag, 1994.
ISBN
978-87-7289-245-0
.
|
---|
Baggrund
| |
---|
Periodens afslutning
| |
---|
Centrale værker
og
udgivelser
og
opdagelser
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet, Teater
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi, Teologi
| |
---|
Tidsskrifter
| |
---|
|
---|
Hovedpersoner
| |
---|
Centrale personer
inden for
de forskellige omrader
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet
Teater
Skuespil
Opera
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi
Teologi
| |
---|
Jura
Humaniora
| |
---|
Næringslivet
Mæcener
| |
---|
|
---|
Fejder
Stridigheder
Opposition
| |
---|
Institutioner
Offentligheden
Selskabslivet
| Institutioner
| |
---|
Presseforhold
| |
---|
Saloner og muser
| |
---|
Selskaber og klubber
| |
---|
|
---|
Kilder og litteratur
til perioden
| |
---|
Tilgrænsende emner
| |
---|
Betydningsfulde begivenheder
| |
---|
- Kategorier og skabeloner med tilknytning til emnet eller perioden
|