Christian Fædder
(
7. oktober
1712
i
Horsens
?
7. april
1793
i
København
) var
borgmester
i København.
Hans fader hed Jørgen Fædder; hans moder, Maren f. Høyer, havde første gang været gift med Christian Fischer til
Lavindsgard
. Fædder kom i sin ungdom til København som tjener hos to unge mennesker, der gav ham lejlighed til at "lægge sig efter Pennen", og siden blev han kgl. lakaj, hvortil den omstændighed formodentlig bidrog, at hans halvbroder Mauritz Fischer var kgl. livkarl.
1745
blev han hoffourer,
1746
hofskriver og ved grev
A.G. Moltkes
indflydelse
1749
viceborgmester i København. Som medlem af
Magistraten
blev han
1757
en af direktørerne for
Det Kongelige Teater
, til hvis styrelse han var aldeles uskikket, sa man blev nødt til at lade ham trække sig tilbage
1762
, efter at hans forhold havde fremkaldt flere skandaler, ikke mindst pa grund af hans elskovsforbindelser med flere af det kvindelige personale. Fædder protegerede bl.a. et italiensk danserpar, Antonio Como og hans hustru; hun var aldeles abenlyst Fædders
mætresse
.
Som borgmester afskedigedes han med den øvrige magistrat af
Struensee
, men efter dennes fald blev han politimester
1772
med løfte om at blive virkelig borgmester, nar hans alder forbød ham længere at varetage politimesterembedet, hvilket skete
1788
. Han døde som borgmester 7. april 1793, efter at han allerede
1776
var blevet udnævnt til
konferensrad
. Han var blevet virkelig
justitsrad
1758
,
etatsrad
1768
og virkelig etatsrad
1773
.
11. maj
1746
havde han ægtet Johanna Maria van Osten, (begravet 16. juli 1759 i København), datter af stadskaptajn, vinhandler Jan van Osten (død 1760) og Sara Gotbersdatter (død 1749).
Fædder er et eksempel pa ældre tiders ubehagelige embedsmænd. Han skildres som lige sa ydmyg og indsmigrende over for overordnede som hoven og opblæst imod undergivne. Som den, der intet havde lært, og derfor matte være pa sin post over for andre, udtalte han altid med største selvtillid sin dom om hvilket som helst emne og affærdigede andres meninger i en ringeagtende tone. Den opblæste og bydende made, hvorpaa han optradte i sin embedsstilling, gjorde ham almindelig forhadt, hvorfor han ogsa blev genstand for han i satiriske blade. Særlig ilde omtalt er hans forhold til litteraturen under
Guldbergs
ministerium, for pressefriheden efter 1773 var reelt udleveret til Fædders vilkarlighed, idet han kunne afsige straffedomme (med bøder indtil 200
Rdl
.), der ikke kunne appelleres, over forfattere og bogtrykkere.
Rasmus Nyerup
karakteriserer perioden saledes:
"Politimester Fædder var Censor og Statssekretæren (Guldberg) Overcensor, og nu blev Tænke-, Tale- og Samvittighedsfrihed lænkebundne.
Gammeltorv
, hvor Fædder i Højsædet med et Nik kunde ryste det danske Parnas, fortjente med rette sit Navn af Geniets Gehenna."
Det er beskæmmende, at magthaverne, især Guldberg, har sat sa stor pris pa en mand som Fædder, hvis
"fuldstændige Uduelighed"
A.P. Bernstorff
har karakteriseret med følgende ord:
"At lade ham have afgørende Myndighed var som at give et fireaars Barn en Kniv i Haanden"
.
Det eneste forsonende træk i hans karakter er, at han testamenterede sin formue til Nicolai Fattigskole. Han og hustruen er begravet i
Nikolaj Kirke
.
Der findes et portrætmaleri af ham i
Københavns Museum
. Desuden et satirisk blad af
Georg Christian Schule
1787
i anledning af
Philosophgade-Fejden
og af Winding
De forrige Tiders Smag
og
Drengen
fra samme ar.
Denne artikel bygger hovedsagelig pa biografi(er) i 1. udgave af
Dansk Biografisk Leksikon
, udgivet af
C.F. Bricka
,
Gyldendal
(1887?1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
|