Christen Henriksen Pram
(født
4. september
1756
, død
28. november
1821
) var en dansk/norsk digter, embedsmand, tidsskriftsredaktør og social-økonomisk forfatter.
Han blev født i Lesje Præstegjæld i
Gudbrandsdalen
i
Norge
, hvor hans fader, Henrik Frederik Pram, der var af dansk æt, den gang var personel kapellan; hans moder, Olava Maria (født de Stockfleth), en præstedatter fra
Faberg
i Gudbrandsdalen, var af norsk slægt.
1765
blev faderen forflyttet til
Slagslunde
i
Nordsjælland
, og sønnen blev, efter i nogen tid at have faet undervisning i hjemmet, privat dimitteret til
examen artium
(
1772
). Han valgte
jura
som brødstudium, men det blev ikke til noget med eksamenslæsningen; der var sa meget, som fængslede hans interesse og spredte hans kræfter. Han lagde sig efter de økonomisk-kameralistiske videnskaber, men syslede samtidig med græsk og de nyere sprog samt deres skønlitteratur. Disse studier afspejler det dobbeltsidige i Prams natur og virksomhed; hans liv blev delt mellem den røde ministeriumsbygning og
parnas
. Vi følger først hans løbebane som embedsmand.
Fra
1776
-
1779
var Pram huslærer hos etatsrad
Vilhelm Bornemann
, men sa abnede embedsbanen sig for ham. Hans fader stod i venskabsforhold til fremragende mænd som
Peder Kofod Ancher
,
Bolle Willum Luxdorph
og
Peter Frederik Suhm
, hvorved sønnen fik adgang til hovedstadens dannede kredse og bl.a. kom i forbindelse med grev
Ernst Heinrich von Schimmelmann
. Denne indflydelsesrige mand skaffede ham
1781
plads som
fuldmægtig
i
Økonomi- og Kommercekollegiet
, hvor han
1786
blev arkivar,
1797
kommitteret og
1812
deputeret. I
1816
, da dette kollegium forenedes med det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, fik han afsked i nade og med
ventepenge
. I medfør af sin embedsstilling besøgte han i
1798
og
1799
Bornholm
for at undersøge de derværende kullejer; i
1804
-
1806
gjorde han flere rejser til Norge og gav en indberetning pa 10 bind (ikke udgivne) om landets forskellige næringskilder. Samtidig havde han, i kortere eller længere tidsrum, haft forskellige andre hverv; han havde været søpasskriver (
1786
-
1808
), sekretær ved Postkassepensionsdirektionen (
1786
-
1809
) og en af
Landhusholdningsselskabets
præsidenter (1803-1806).
1802
blev han udnævnt til virkelig justitsrad,
1810
til virkelig etatsraad.
En del af Prams litterære virksomhed star i forbindelse med hans forskellige embedsstillinger, i det den nærmest behandler emner af socialøkonomisk art, f.eks.
Om en Husmoders Pligter
(
1787
),
Forsøg om Dragten, især for Danmark og Norge
(
1791
) og
Forsøg om en Højskoles Anlæg i Norge
(
1795
), alle 3 prisskrifter, for hvilke han vandt den udsatte pris. Desuden har han skrevet en række mindre skrifter og afhandlinger over emner af lignende art:
Undersøgelse om den kjøbenhavnske Waisenhusstiftelse
(1796),
Om Forbrugningen af Tobak i Danmark
,
Om Uldproduktionen
med mere.
Som et mellemled mellem Prams videnskabelige og digteriske frembringelser star hans virksomhed som udgiver af periodiske skrifter. Han var redaktør eller medudgiver af
Efterretninger om den inden- og udenlandske Handel, Skibsfart osv.
(1782-87), af manedsskriftet
Minerva
(1785-1793) og af
Borgervennen
(1796-1804 og 1818-19). Til disse tidsskrifter leverede han en række Bidrag af socialøkonomisk, historisk, moralfilosofisk og æstetisk art, f.eks.
Om Kilderne til Rigdom
,
Om Opdragelse
,
Om Bogskriveri
med mere.
Det vigtigste af de ovennævnte periodiske skrifter er
Minerva
, hvis udgivelse han, sammen med
Knud Lyne Rahbek
, begyndte i juli
1785
. Rahbeks tanke var, at indholdet væsentlig skulle være skønlitterært, men Pram ville drage hele samfundslivet ind under tidsskriftets behandling, sa det kom til at omfatte bade skønlitteraturen, de religiøse bevægelser, den økonomiske udvikling, undervisningen, politikken m.m.
Pram fik sin plan sat igennem?heldigvis; thi han kom derved til at skabe et tidsskrift, der vel nok er enestaende i dansk litteratur. I det har, skriver
Rasmus Nyerup
, "næsten alle Landets bogskrivende Mennesker taget Del, lige fra ham af, hvis Plads er ved Siden af Tronen, og indtil Bonden bag Ploven, og de have heri henlagt hver sit Kontingent til Massen af de Ideer, som i de sidste 16 Aar have sysselsat alle tænkende Hoveder i tvende Kongeriger".
Prams egne bidrag til
Minerva
er af meget forskellig art; foruden nogle digte har han skrevet artikler over emner fra socialøkonomien, historien, æstetikken, moralfilosofien m.m., f.eks.:
Om Negerhandelen
,
Om Bygselvæsenet i Norge
,
Om Kongen af Preussen
,
Det filosofiske Seculum
(det
18. arhundrede
),
Om Selskabelighed
m.m.
Vigtigere end disse bidrag er den manedlige historiske artikel, som ledsagede hvert hæfte, og som Pram stadig skrev, sa længe han deltog i tidsskriftets redaktion (dog undtagen 1. kvartal af 1793). Det var gennem denne artikel, at de fleste dannede mennesker pa den tid fulgte den store
franske revolutions
skæbnesvangre optrin; Pram søgte at gøre sin fremstilling sa objektiv som muligt, men alligevel blev den noget farvet af hans egen fremskridtsvenlige anskuelse.
Den videnskabelige forfatter var imidlertid ikke den hele Pram. Med sin klare, praktiske forstand forbandt han et ildfuldt, let bevægeligt følelsesliv. Hans ungdom faldt til dels sammen med det
Ewald
-
Wesselske
tidsrum og det opsving i dansk poesi, som det betegner. "Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskaber" søgte med sine prisopgaver at lokke de unge talenter frem, og Pram fulgte dets kalden. Han havde i 1778 i litteraturtidsskriftet
Alm. dansk Bibliothek
offentliggjort nogle idyller og sange og fik sa i 1779 sin
heroide
Philippa til Erik
antaget af det nævnte selskab. I 1782 skrev han det digt, som har gjort ham mest bekendt,
Emilies Kilde
, et naturbeskrivende digt, der giver et rundskue fra det bekendte punkt ved Schimmelmanns Landsted
Sølyst
pa
Strandvejen
. Det har samme præg som tidens øvrige naturbeskrivende digtning: den metodiske opregning af en række Enkeltheder, i hvilke som regel stemningen drukner.
I begyndelsen af
1780'erne
var der over vort andsliv noget vist frisk, forventningsfuldt. Bevægelsen for
bondestandens frigørelse
tog fart, og digterne gjorde sig til ordførere for den. I 1783 blev der rejst en mindesten for den ældre
Bernstorff
til tak for hans virksomhed for bondesagen, og Pram skrev i den anledning sit bekendte Digt:
Omtrent en Mil fra Kjøbenhavn?paa høje Gjentofts Bakke
.
Da
kronprinsen
i
1784
selv overtog regeringen, ventede man, der ville komme en ny tid, med frihed og fremskridt som sit Løsen. Pram blev greben af tidens stemning og udgav
Stærkodder, et Digt i 15 Sange
(januar 1785). Af oldtidens and er der intet i dette store
epos
; det historiske sagn er kun en allegorisk ramme omkring en række moralfilosofiske betragtninger. Indholdet er følgende:
Stærkodder
har myrdet en norsk konge; "Midlerne, hvorved han paa en Gang skal forsone Guderne og redde Ingilds forfaldne Rige, ere Opdagelsen af 3 Klenodier: Skirners Sværd, et Symbolum paa Krigsstyrken, Skibladner, der ligger nedsænket i et fejt og balstyrigt Folks ubrugte Havn, et Billed paa den da forsømte Sømagt og Handel, og Mimers Brønd eller Kundskab og Klogskab, af hvis Vand han skal bringe Kong Ingild en Flaske". Det er altsa det "til Borgerheld sigtende", som Pram synger om i denne versificerede moralfilosofiske afhandling. Digtet er utrolig tungt at arbejde sig igennem; digterisk flugt er der sa godt som intet af; men forfatteren har da ogsa i indledningen anrabt "den simple Forstand" om at være hans inspirerende
muse
. Man havde i sin tid spurgt, om Pram ikke var den digter, der bedst kunde indtage den ved Ewalds død ledigblevne plads pa Parnas.
Stærkodder
afgjorde det spørgsmal: Pram var ikke manden.
Det var ikke lykkedes for Pram at blive skaberen af et nationalt epos; i de følgende ar vender han sig til dramaet. Men hans mislykkede historiske dramaer
Lagertha
(
1789
),
Damon og Pythias
(
1790
) og
Frode og Fingal
(1790) godtgjorde til fulde, at han ikke kunde fortsætte, hvad Ewald havde begyndt med
Rolf Krage
og
Balders Død
. Sa forsøgte han sig i syngestykket og skuespillet, med emner fra hverdagslivet:
Negeren
(1791),
Ægteskabsskolen
(1795),
Serenaden eller de sorte Næser
(1795),
Brønden
(1800),
Frokosten i Bellevue
(1803) og andre.
Replikskiftet i disse stykker falder ofte ret naturligt, men for øvrigt hæver de sig ikke over det middelmadige; intet af dem har kunnet holde sig pa teatret eller i læseverdenen. Det bedste af dem er
Ægteskabsskolen
, der opnaede 15 forestillinger (sidste gang
1822
ved en mindefest for forfatteren).
Rahbek udgav Prams
Udvalgte digteriske Arbejder
(bind I-VI,
1824
-
1829
).
Pram har altsa som digter intet frembragt, der har haft levedygtighed i sig, og heller ikke i litteraturhistorisk henseende betegner hans arbejder noget nyt. Ikke desto mindre nød han, vel nærmest pa grund af sin travle, mangeartede forfattervirksomhed, et betydeligt ry som skribent, og da han i
1819
af økonomiske grunde søgte og fik embedet som toldforvalter pa
St. Thomas
, indbød en kreds af bekendte mænd,
Jens Baggesen
, Rahbek,
Bertel Thorvaldsen
og flere, til en afskedsfest for ham (
10. april
1820
);
Adam Gottlob Oehlenschlager
og
B.S. Ingemann
skrev sange i dagens anledning, og provst
Frederik Carl Gutfeldt
holdt festtalen.
Oehlenschlager spar i sit digt, at Hr. Christen snart "la’r sin Snække stande" tilbage til Danmark. Det skete dog ikke. Pram kunne ikke tale det vestindiske klima; han døde aret efter sin ankomst til St. Thomas 28. november 1821).
Pram havde et pa en gang tungt og lidenskabeligt sind. Oehlenschlager fortæller, at han ingen ven havde, "som han ikke havde vist Døren eller truet med Prygl". Efter sin egen beretning var han fra barndommen til hen i sin modnere alder plaget af de græsseligste religiøse anfægtelser. "Tid, Beskæftigelse og Vellyst svækkede, sløvede hine Ængstelsers Brod." Hvad han læste, greb ham sa dybt, at de fleste andre mennesker, f.eks. Rahbek, forekom ham kolde i sammenligning dermed. "Jeg er", skriver han et sted, "umaadeligen destitueret for alt det, der er vittigt, yndigt, behageligt, en tvær, treven, langsom Figur, hvis udvortes og indvortes ligner højt Mængden af de sjællandske Bønder, Fortrædelighed, underkuet, forkert; en slavisk Stræben efter at opnaa, hvad han en Gang foresætter sig, er hans eneste Fortjeneste." Og dette vanskelige sind havde sa at kæmpe med økonomiske bekymringer og ægteskabelige sorger.
Mens Pram var huslærer hos Bornemann, blev han forelsket i husets lærerinde, Maria Magdalene Erichsen (født
30. juli
1754
), en datter af stadsfysikus
Johann Gottfried Erichsen
i
Bergen
; i maj 1782 blev han i
Slagslunde Kirke
viet til sin 28-arige brud. Ægteskabet blev ulykkeligt; allerede et halvt ar efter brylluppet klager Pram derover i et brev til Rahbek. Af og til forefaldt der voldsomme scener mellem ægtefællerne, der en tid endogsa levede næsten afsondrede fra hinanden. Hans hustru søgte trøst derfor i Baggesens sværmeri for hende. Hun døde før Prams afrejse til St. Thomas,
30. september
1819
.
- Johan Bang, Martin Salmonsen & Christian Borberg (red.),
Frihedens sag er en borgerlig sag ? Kampen om de borgerlige rettigheder 1770-1807
, Dansklærerforeningen/Skov, 1984.
ISBN
87-587-0072-2
. (Med uddrag af hans artikel
Om journalistisk Uafhængighed
fra
Minerva
1787).
- Anne-Marie Mai & Esther Kielberg (red.),
Moralske fortællinger 1761-1805
, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, 1994.
ISBN
87-21-00025-5
. (Med fortællingen
Jørgen. En Dosmers Levnetsbeskrivelse
).
- Flemming Lundgreen-Nielsen,
Sprogets munterhed ? Christen Prams satiriske samtidsfortællinger 1786-1787
, in:
Digternes paryk ? studier i 1700-tallet
, Museum Tusculanums Forlag, 1997.
ISBN
87-7289-436-9
.
- Rolf Nyboe Nettum,
Christen Pram: Norges første romanforfatter
, Aschehoug, Oslo, 2001.
ISBN
978-82-03-18445-1
.
- Rikke Christensen,
Kendt og ukendt ? Ni litterære profiler fra oplysningstiden
, Bakkehusmuseet, 2010.
ISBN
978-87-982734-9-3
.
- Christen Henriksen Prams
Udvalgte digteriske arbejder
bind 1-5+supplement redigeret af Knud Lyne Rahbek findes tilgængelige pa
Google Books
Denne artikel bygger hovedsagelig pa
biografi(er)
af F. Rønning i 1. udgave af
Dansk Biografisk Leksikon
, 13. bind, side 266, udgivet af
C.F. Bricka
,
Gyldendal
(1887?1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Nar en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
|
|
---|
Baggrund
| |
---|
Periodens afslutning
| |
---|
Centrale værker
og
udgivelser
og
opdagelser
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet, Teater
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi, Teologi
| |
---|
Tidsskrifter
| |
---|
|
---|
Hovedpersoner
| |
---|
Centrale personer
inden for
de forskellige omrader
| Skulptur
| |
---|
Maleri
| |
---|
Arkitektur
| |
---|
Ballet
Teater
Skuespil
Opera
| |
---|
Musik
| |
---|
Litteratur
| |
---|
Naturvidenskab
| |
---|
Filosofi
Teologi
| |
---|
Jura
Humaniora
| |
---|
Næringslivet
Mæcener
| |
---|
|
---|
Fejder
Stridigheder
Opposition
| |
---|
Institutioner
Offentligheden
Selskabslivet
| Institutioner
| |
---|
Presseforhold
| |
---|
Saloner og muser
| |
---|
Selskaber og klubber
| |
---|
|
---|
Kilder og litteratur
til perioden
| |
---|
Tilgrænsende emner
| |
---|
Betydningsfulde begivenheder
| |
---|
- Kategorier og skabeloner med tilknytning til emnet eller perioden
|