Johan Carl Christian Petersen
(født
17. januar
1874
i
København
, død
19. juni
1923
i
København
) var en dansk
arkitekt
,
keramiker
og
professor
ved
Kunstakademiets Arkitektskole
. Carl Petersen var en nøgleperson i genopblomstringen af
nyklassicismen
, ikke mindst gennem hovedværket
Faaborg Museum
. Han døde ung, men naede at pavirke en hel generation i retning af nyklassicismen. Han var
1909
en af medstifterne af den kortlivede udbrydergruppe
Den fri Architektforening
.
Carl Petersen var søn af guide, senere vejassistent i
Ribe
og
Arhus Amter
Poul (Pavia) Simon Petersen (søn af den danske polarfarer,
Carl Petersen
) og Nicoline Christine Buch. Hans skolegang foregik pa
Sorø Akademi
, han tog præliminæreksamen
1890
, blev
tømrersvend
og dimitteredes fra Teknisk Skole. Han blev optaget pa
Kunstakademiet
i alm. forberedelsesklasse september
1896
og var elev her til
1901
. Derefter gennemgik han et frugtbart selvstudium, især sammen med vennerne
Hans Koch
,
Ivar Bentsen
og
Povl Baumann
. Han var medarbejder hos
Martin Borch
,
Martin Nyrop
(ved
Københavns Radhus
) og pa
Statsbanernes
tegnestue under
Heinrich Wenck
1901
-
02
og
1907
-
11
. Han var pa rejser til
Lubeck
og
Berlin
.
Han blev medlem af Akademiets Plenarforsamling og af
Akademiraadet
1918
, professor i bygningskunst ved Akademiet 1918, medlem af
Det særlige Bygningssyn
1918, Akademiets delegerede ved Teknisk Skole 1918 og var arkitekt for
Thorvaldsens Museum
1919
-
22
.
Carl Petersen, der blev forældreløs som 8-arig, blev hos frk. Betty Schlegel i
Sorø
optaget i et hjem præget af kunstneriske idealer fra kredsen om
H.E. Freund
og
M.G. Bindesbøll
. I Sorø Akademi levede han i rum dekoreret af
Hilker
, og i
Christen Dalsgaard
fik han en tegnelærer, der ogsa arbejdede med
guldaldertidens
klare farver. Carl Petersen mindedes bestandigt senere, at en af Dalsgaards stuer havde vægge i ren
koboltblat
. Disse barndomsindtryk af
1840'ernes
kultur, der overvintrede i Sorø, fik efter hans egne udsagn afgørende betydning for hans senere udvikling. Studier og iagttagelser af ? særlig asiatisk ? keramik bl.a. pa etnografisk samling udviklede yderligere hans sans for stof- og farvevirkninger. I sin første større artikel
Porcelæn
(
Kunstbladet
1910) skriver han: "vor Tid savner kunstnerisk Maalbevidsthed, den ejer hverken Klassicismens sikre Herredømme over Linie og Form eller Østasiaternes overlegne Behandling af Farve- og Stofvirkninger den dekorative Kunsts fire Elementer". Det er som et program for Carl Petersens arbejde, hans bestræbelser efter at na til, som han skrev om
C.F. Hansen
, at benytte "de kunstneriske Midler med en klar Bevidsthed, der udelukker Tilfældigheder". Hans første betydningsfulde arbejder falder inden for keramikken. Fra
1904
arbejdede han med sin egen ovn i rytterskolen i
Hvidovre
. I underglasurens blomstringsperiode greb han tilbage til de rene pottemagervirkninger i sma arbejder i en primitiv teknik bl.a. modeller til billige brugsgenstande (solgt til
Wertheim
i
Berlin
). Senere (fra 1911) udførte han for
Bing & Grøndahl
mere forfinet stentøj. Fra de første mere
skønvirkeprægede
arbejder nar han til at give sin dekorative kunst et særpræg af fortættet dekoration og ædel stofvirkning.
Kampen om
Frue Kirkes
spir kaldte ham frem sammen med
Hans Koch
og andre ? til en ivrig og varm fortolkning af C.F. Hansens kunst (artikler og udstillingen
1911
). Samtidig med at han og hans venner fik stemningen vendt, skabte de en stigende interesse for C.F. Hansens arkitektur. Maleren
Peter Hansen
gjorde
Faaborgs
mæcen
Mads Rasmussen
opmærksom pa Carl Petersen, og
1912
blev det overdraget ham at tegne
Faaborg Museum
. Eksteriøret ejer særlig i udformningen af indgangspartiet tydelige mindelser om C.F. Hansen, interiørerne er stærkere pavirket af Gottlieb Bindesbøll, men ingen steder er der nogen direkte efterligning. En mere bevidst udnyttelse af arkitekturens æstetiske virkninger var ikke set i nyere bygningskunst. De sparsomme detaljer var kun benyttet for at artikulere og understrege hovedformernes markante modsætninger. Farver, belysning, stofvirkninger, alt er præcist udnyttet. Hans egenartede følsomhed for kunst var parret med en usædvanlig evne til at analysere og klarlægge æstetiske principper, saledes som han gjorde det i artiklerne om
Modsætninger
og
Stoflige Virkninger
og den utrykte om
Farver
. Han fandt andsfrænder i samtidige (
Vilhelm Wanscher
, der skrev om
Den æstetiske Opfattelse af Kunst
,
Ivar Bentsen
, der pa sin made analyserede tidens danske bygningskunst,
Povl Baumann
, der fortolkede den tyske og engelske). Han kom til at sta som en fører for en mere bevidst arkitektur og blev 1918 professor ved arkitekturskolen. Valget af denne
autodidakt
havde en stærkt moralsk virkning som et tegn pa en overraskende og forjættende idealisme hos en gammel institution. Pa det tidspunkt var hans helbred imidlertid allerede svækket, og han indfriede ikke helt de forventninger, man matte stille til ham. Ubegavede epigoner skabte en andløs nyklassicisme, der for offentligheden kom til at sta som udtryk for hans bestræbelser. Selv sagde han klart, at nutiden matte udtrykke sig anderledes end empiretiden. Da grunde mellem
Kastelvej
og
Classensgade
tilhørende
Det Classenske Fideikommis
skulde bebygges, foreslog han i samarbejde med Hans Koch at forme bebyggelsen som en eneste stor randbebyggelse omkring et større parkanlæg mod syd, i stedet for som foreslaet af kommunen at udlægge den ene halvdel til park og bebygge den anden med sma trange lukkede
karreer
. Dispositionen var revolutionerende og slaende rigtig og blev gennemført efter hans død ? bebyggelsen ved
Classens Have
? ved andre arkitekter (Povl Baumann,
Ole Falkentorp
og
Peter Nielsen
). Beslægtet med denne store ide var hans i praktiske henseender problematiske forslag til et nationalmuseum liggende som en lang stok i
Kongens Have
langs
Gothersgade
. Kun fa af hans arbejder foreligger, satsledes som han havde Tænkt dem, men hans samlede produktion af arkitektur, kunstindustri, tegninger og skriftlige arbejder tegner billedet af en mand, der i alt var en helstøbt og selvstændig personlighed med en mageløs sans for det afklarede og rene, en glimrende polemiker, et elskeligt menneske.
Han blev gift
10. juli
1901 i København med Ingeborg Sofie Borgen (15. februar 1868 i København ? 25. oktober 1940 i København), datter af
kaptajn
, graver og stadsbedemand Edvard Borgen og Elise Julie Antonie Rohde.
Carl Petersen udstillede værker pa
Kunstnernes Efterarsudstilling
1905, 1918,
Charlottenborg Forarsudstilling
1915-16, 1920-22, 1924,
Grønningen
1915-17,
Den fri Architektforening
1915 (medstifter 1909),
Stockholm
1918,
Verdensudstillingen i Paris 1925
, hvor han vandt guldmedalje for keramiske arbejder. Posthumt blev hans værker vist pa Soransk Kunst 1936 og Danish Art Treasures,
London
, 1948.
- Faaborg Museum
,
Faaborg
(1912-15, fredet)
- Hus for maleren
Harald Moltke
,
Mariendalsvej
77,
Frederiksberg
(1912, sammen med
Hans Koch
, haven i engelsk havestil efter tegninger af Carl Petersen)
- Hus for redaktør
Svenn Poulsen
, Vestagervej 27,
Østerbro
,
København
(1913, taget senere ændret til mansardtag af
Sven Risom
)
- Hus for maleren
Ellen Sawyer
, Strandgade 54,
Kerteminde
(1913)
- Interimistisk udstillingsbygning for
Grønningen
(1915, 1916 og 1917; genopført hver gang med ny udvendig dekoration, hvortil tegninger dels i
Danmarks Kunstbibliotek
, Samlingen af Arkitekturtegninger, dels i privateje)
- Tilbygning til
Johannes Larsens
hus i Kerteminde (sidebygning og atelier) (1916, 1919 og senere)
- Beboelsesbygning, hjørnet af Sundstræde og Østergade 43, Faaborg (over for Museet) (1916, fredet)
- Svinestald til herregarden
Fuglsang
pa
Lolland
(1916-17)
- Ombygning af
Vingardsstræde
21 til Dansk Kunsthandel, København (ca. 1917-19, sammen med
Kaare Klint
; nu ændret)
- Villaen
Ryvangs Alle
62,
Hellerup
(1919)
- Frk. Dahlerups sommerhus i
Kildekrog
ved
Hornbæk
(1919)
- Horsens Privatbank
, hjørnet af Jessensgade og Stationspladsen,
Horsens
(1919, sammen med Hans Koch)
- Indgangspartierne til anlægget foran
Statens Museum for Kunst
i
Sølvgade
(projekter hertil fra omkr. 1919)
- Indretning af Højesteretssagfører
C.L. Davids
malerisale,
Davids Samling
, Kronprinsessegade 30, København (omkr. 1919)
- Forslag til bebyggelse af
Det Classenske Fideikommis
' grunde mellem Arendalsgade og
Classensgade
, Østerbro, København (sammen med
Hans Koch
; projektet gennemført i noget ændret form 1924 i bebyggelsen
Ved Classens Have
af
Povl Baumann
,
Ole Falkentorp
og
Peter Nielsen
)