For alternative betydninger, se CoBrA (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med CoBrA )

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

CoBrA er en europæisk avantgardebevægelse og kunstnersammenslutning som var aktiv mellem 1948 og 1951 . Navnet pa bevægelsen er skabt af Christian Dotremont og dannet af forbogstaverne pa medlemmernes hjembyer: København ( Co penhagen), Bruxelles ( Br ussels) og Amsterdam ( A msterdam), - deraf det officielle navn CoBrA . ^[1]

CoBrA blev dannet den 8. november 1948 i Paris pa Hotel Notre Dames cafe, da seks kunstnere underskrev en kort erklæring udfærdiget af Christian Dotremont . Erklæringen tog afstand fra det manifest, som franske og belgiske revolutionære surrealister havde underskrevet aret før. COBRA-gruppens erklæring blev underskrevet af Christian Dotremont , Joseph Noiret, Asger Jorn , Karel Appel , Constant og Corneille .

CoBrA-bevægelsen talte i begyndelsen kunstnere fra den danske gruppe Høst , den hollandske gruppe Reflex og Den Belgiske Revolutionære Surrealistiske Gruppe . Senere bredte bevægelsen sig til andre lande.

Billedkunstnerisk er gruppen kendetegnet ved en abstrakt ekspressiv stil med inspiration i børnetegninger, masker fra Afrika og Oceanien, nordisk mytologi etc. Gruppen ønskede eksperimentel fornyelse af det eksisterende kunstudtryk og mange af medlemmerne havde afsæt i den eksisterende surrealisme . I modsætning til surrealisterne ønskede CoBrA-kunstnerne et abstrakt formsprog, der i større grad kunne udtrykke det ubevidste, som ogsa surrealisterne ønskede.

CoBrA havde desuden en markant politisk og social dimension, der var baseret pa en kritik af samtidens koldkrigs-samfund.

COBRA hed ogsa det tidsskrift, som bevægelsen stod bag. Det første nummer udkom i København i marts 1949.

Der er et COBRA-museum i Amstelveen , Holland.

Cobra-loftet - Juvelen pa Sophienholm [ rediger | rediger kildetekst ]

I Danmark har CoBrA-bevægelsen sat flere markante spor. I august-september 1949 mødtes flere fra gruppen til en sakaldt kongres i Arkitekthytten i Bregnerød pa invitation af Asger Jorn , som havde skaffet lokationen til lans fra Kunstakademiets arkitektstuderende. Asger Jorn fik lov til at lane hytten mod at male væggene og udsmykke stedet, hvilket ikke kom til at ga stille af.

Cobra-loftet bestar af træ, bjælker og bræddeloft. Ialt 17 felter er malet af: Anders Osterlin , C.O. Hulten, Alfred H. Liliendahll, Erling Jørgensen, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Mogens Balle, samt enkelte uidentificeredes felter. ^[2]

Kun loftet fra hytten er endnu bevaret. Hverken Arkitekthytten eller loftet blev tilstrækkeligt vedligeholdt, og begge dele matte til sidst nedtages. Virtus Schade førte en mangearig kamp for at redde loftet fra fuldstændigt at ga til grunde i Arkitekthytten, der i mellemtiden var blevet solgt til FDF-spejdere. Flere betydelige museer og fonde samt Kulturministeriet afslog at patage sig ansvaret.

Arkitekt Søren Cock-Clausen har beskrevet begivenheden i publikationen Arkitekthytten og Cobra-loftet , udgivet i 1994 af Lyngby Kunstforening ^[3] .

I Lyngby Kunstforening kom til at spille en betydelig rolle for Cobra-loftets videre skæbne. Kunstforeningens stifter og første formand, borgmester Paul Fenneberg , købte i 1969 Cobra-loftet af egen lomme for 10.000 kr. Efter flere ars avispolemik og Virtus Schades nødrab i Berlingske Tidende tradte den kunstinteresserede borgmester Fenneberg til og sørgede for, at Falck-Zonen savede loftet ud af hytten, sa dette vidnesbyrd om CoBrA-gruppens tankegange og udtryksformer kunne overleve. Efter grundig restaurering, ^[2] udført af konservator Nora Fenneberg pa anbefaling af konservator Steen Bjarnhof fra Statens Museum for Kunst , og efter en metode anvist af Vikingeskibsekspert Brorson Christensen, blev det placeret bag de mørke porte i Vognporten i Staldbygningen pa Sophienholm .

Da borgmester Fenneberg dør i 1982, efterlader han sig en betydelig arv, som tilfalder, dels hans efterladte hustru og dels - ganske unikt - ogsa Lyngby Kunstforening. Herunder det nu ganske berømte og værdifulde Cobra-loft - til nogen overraskelse for kommunen, som troede sig ejer af loftet i Vognporten pa Sophienholm. For at fa den vanskelige bodeling til at ga op overdrog Kunstforeningen sin andel af ejerskabet til kommunen, med hvem der var et udstrakt tillidsfuldt samarbejde. Lyngby-Taarbæk Kommune kunne derefter frikøbe Cobra-loftet af enken, og saledes sikredes den fortsatte placering af Cobra-loftet pa Sophienholm i overensstemmelse med Paul Fennebergs intention. ^[4]

Kunstforeningen har gennem mange ar dedikeret sine udstillinger til samtidskunst og til udviklingen af kunstnerisk talent. Kunstforeningens 2. formand, kunstsamleren professor Erik Andreasen , som indgik aftalen om afstaelse af ejerskabet af Cobra-loftet, sa en mulighed for at udbygge denne malsætning. Han foreslog i 1992 umiddelbart før sin død en ombygning af Vognporten, sa rummet og Cobra-loftets placering kom til at minde om den oprindelige skra, dagslysbelyste fra Arkitekthytten, hvor loftet blev til og oprindeligt nød godt af det naturlige lys fra et ret stort vinduesparti. Forslaget blev tegnet af arkitekt Søren Cock-Clausen, der havde været pa stedet og kendte forholdene i Arkitekthytten. Cobra-rummet abner i 1994 som udstillingslokale, drevet af Lyngby Kunstforening med 12-20 arlige udstillinger i perioden 1994-2021, og herefter lejlighedsvis efter aftale med Sophienholm. ^[4]

Lyngby Kunstforening forestar i hhv 1969 og i 1994 udgivelse af to publikationer om Cobra-loftet og Artkitekthytten.

Nogle danske medlemmer [ rediger | rediger kildetekst ]

• Else Alfelt ( 1910 - 1974 )
• Mogens Balle ( 1921 - 1988 )
• Ejler Bille ( 1910 - 2004 )
• Henry Heerup ( 1907 - 1993 )
• Egill Jacobsen ( 1910 - 1998 )
• Asger Jorn ( 1914 - 1973 )
• Erik Ortvad ( 1917 - 2008 )
• Carl-Henning Pedersen ( 1913 - 2007 )
• Erik Thommesen ( 1916 - 2008 )
• Sonja Ferlov Mancoba ( 1911 - 1984 )

Belgiske medlemmer [ rediger | rediger kildetekst ]

• Pierre Alechinsky (født 1927 )
• Pol Bury ( 1922 - 2005 )
• Jacques Calonne (født 1930 )
• Christian Dotremont ( 1922 - 1979 )
• Reinhoud d'Haese ( 1928 - 2007 )
• Louis Van Lint ( 1909 - 1986 )
• Serge Vandercam ( 1924 - 2005 )

Hollandske medlemmer [ rediger | rediger kildetekst ]

• Karel Appel ( 1921 - 2006 )
• Hugo Claus ( 1929 - 2008 )
• Corneille (Guillaume Cornelis van Beverloo) ( 1922 - 2010 )
• Constant (Constant Nieuwenhuys) ( 1920 - 2005 )
• Jan Nieuwenhuys ( 1922 - 1986 )
• Lucebert ( 1924 - 1994 )
• Anton Rooskens ( 1906 - 1976 )
• Theo Wolvecamp ( 1925 - 1992 )

Medlemmer fra øvrige lande [ rediger | rediger kildetekst ]

• Jean-Michel Atlan ( 1913 - 1960 )
• Jacques Doucet ( 1924 - 1994 )
• Stephen Gilbert ( 1910 - 2007 )
• William Gear ( 1915 - 1997 )
• Svavar Guðnason ( 1909 - 1988 )
• Shinkichi Tajiri ( 1923 - 2009 )
• Anders Osterlin ( 1926 - 2011 )

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Biografier og billeder hos Galerie Birch Arkiveret 4. oktober 2013 hos Wayback Machine
• Virtus Schade, Cobra-loftet - et stykke levende kunsthistorie. Lyngby Kunstforening, 1969. 12 sider - med udførlig litteraturliste om CoBrA-gruppen.
• Søren Cock-Clausen, Arkitekthytten og COBRALOFTET, Lyngby Kunstforening 1994, 52 sider, ISBN   87-985275-0-9
• Lyngby Kunstforening 70 ar - 1952-2022 - Jubilæumsskrift, 56 sider. ISBN   978-87-985275-4-1