C.S. Lewis Engelsk litteratur Modernismen
Personlig information
Pseudonym	N. W. Clerk, Clive Hamilton
Født	Clive Staples Lewis 29. november 1898 Belfast , Storbritannien
Død	22. november 1963 (64 ar) Oxford , Storbritannien
Dødsarsag	Nyresvigt
Gravsted	Holy Trinity Church
Nationalitet	Irsk
Bopæl	Belfast Oxford
Far	Albert James Lewis
Mor	Florence Augusta Hamilton
Søskende	Warren Lewis
Ægtefælle	Joy Davidman (1954-1960)
Børn	David Gresham , Douglas Gresham
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Malvern College (1913) , Campbell College , Wynyard School (1908) , University College, Oxford (1917-1925)
Elev af	William T. Kirkpatrick
Beskæftigelse	Teolog , universitetsunderviser , forfatter
Fagomrade	Fantastisk litteratur, kreativ og professionel skrivning, litteraturvidenskab , teologi , skrivning med flere
Arbejdsgiver	Magdalen College (1925-1954)
Arbejdssted	London
Kendte værker	Det er kristendom , Før vi far ansigt , The Space Trilogy , Fra helvedes blækhus , Overvældet af glæde : mit unge liv formes med flere
Genre	Fantasy , Apologetik , science fiction , mirabilia
Bevægelse	Inklings
Pavirket af	Dante Alighieri , William Morris , G.K. Chesterton , Arthur Balfour , Thomas Traherne med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Carnegie Medal (1956) , Fellow of the British Academy , Æresdoktor ved Universite Laval , Sir Israel Gollancz Prize [1]
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Clive Staples Lewis (født 29. november 1898 , Belfast , Irland , død 22. november 1963 , Oxford , England ), kendt som C.S. Lewis , var en britisk forfatter og filolog . Han er kendt for sin kristne essayistik og for flere skønlitterære værker, specielt Historien om Narnia ( The Chronicles of Narnia ).

Tidlige liv [ rediger | rediger kildetekst ]

Lewis blev født i Belfast i Irland (nu Nordirland ). Hans forældre var Albert James Lewis og Flora Augusta Hamilton Lewis. De var protestanter og gav deres børn en hovedsagelig engelsk opdragelse. Lewis havde en tre ar ældre bror, Warren Hamilton Lewis (Warnie). Som firearig, kort tid efter, at hans hund Jacksie var blevet kørt over af en bil, erklærede han, at han fra da af hed Jacksie . I begyndelsen nægtede han at svare, nar han blev kaldt andet; men efterhanden godtog han Jacks , som til sidst blev Jack , et kaldenavn, han resten af livet havde blandt venner og familie.

I Belfast gik han pa Campbell College. I 1908 døde hans mor, og Lewis blev sendt til flere forskellige skoler i England . Som dreng var han interesseret i "paklædte dyr", som han særlig fandt i Beatrix Potters historier. Han begyndte selv at skrive historier om dyr. Sammen med broderen skabte han Boxen , en verden beboet og styret af dyr. Han elskede at læse, og da faderens hus var fuldt af bøger, var det let at finde nyt læsestof. Som barn var han meget bange for edderkopper og insekter, som ofte hjemsøgte ham i drømme.

I teenagearene blev han fascineret af Richard Wagner og nordiske legender og sange. De intensiverede en længsel, han havde i sig, en dyb trang, som han senere beskrev som glæde . Han lærte at elske naturen og fandt i den ting, som mindede ham om legenderne, og i legenderne fandt han pamindelser om naturen. Han holdt efterhanden op med at skrive om Boxen og afprøvede forskellige kunstformer, bade poesi og opera, for at forsøge at fa sin nye interesse for norrøn mytologi og naturen ned pa papiret.

I 1916 vandt han et stipendium til University College, Oxford . Da han var irsk, var han fritaget for værnepligt; men mod sin fars ønske lod han sig i 1917 hverve til den britiske hær. Han blev officer i tredje bataljon, Somerset Light Infantry . Pa sin nittenars fødselsdag kom han til fronten ved Somme i Frankrig , hvor han mødte en anden irer, Paddy Moore.

Moore og Lewis blev enige om, at hvis en af dem faldt, skulle den anden tage hand om hans familie. Moore faldt i kamp i 1918 , og Lewis holdt sit løfte. Efter krigens slutning opsøgte han Paddys mor, Janie Moore, og sørgede for, at hun kunne flytte ind hos ham. Senere betalte han for pasning af hende indtil hendes død i 1951 omtrent pa det tidspunkt, hvor han begyndte at skrive Narnia-serien . Paddys søster Maureen ( 1906 ? 1997 ) boede ogsa hos Lewis. Senere tog hun titlen Lady Dunbar of Hempriggs . Mange forskere mener, at Paddys mor er figuren for Patientens mor i The Screwtape Letters og Mrs. Macready i Narnia-bøgene.

Lewis var selv blevet saret i slaget ved Arras og led af depressioner. Noget af tungsindet skyldtes savnet af hjemmet i Irland. Da han kom sig, fik han tjeneste i England. I december 1918 blev han hjemsendt og vendte tilbage til studierne. Han fik en First (bedste karakter) pa Honour Moderations (græsk litteratur og latinsk litteratur) i 1920 , en First i Greats ( filosofi og antikkens historie) i 1922 og en First i engelsk i 1923 .

Akademiker og forfatter [ rediger | rediger kildetekst ]

Han underviste som ansat ved Magdalen College i Oxford i næsten 30 ar og blev senere den første professor indenfor middelalder - og renæssancelitteratur ved Cambridge-universitetet og ansat ved Magdelene College i Cambridge . Med dette udgangspunkt hævdede han, at der ikke fandtes noget, som kunne kaldes engelsk renæssance . Det meste af hans akademiske arbejde fokuserede pa senmiddelalderen og især dens brug af allegori . Hans The Allegory of Love ( 1936 ) skabte nyt liv i seriøse studier af senmiddelalderfortællinger som Roman de la Rose . Hans senere arbejde The Discarded Image, an Introduction to Medieval and Renaissance Literature ( 1964 ) er en udmærket opsummering af middelalderens syn pa verden, det forkastede billede af universet fra titlen.

Han var en produktiv forfatter og medlem af den litterære klub The Inklings sammen med sine nære venner J.R.R. Tolkien , Charles Williams og Owen Barfield .De mødtes sa vidt muligt hver lørdag i Oxford pa en pub som hedder The Child and Eagle .

Under 2. verdenskrig var hans kristelige radiotaler af stor betydning for den britiske kampgejst, og dette, samt senere apologetiske værker, har givet ham stor popularitet i protestantiske kredse. Det ma dog siges, at Lewis selv altid insisterede pa ikke at være en "rigtig" teolog , og at hans religiøse værker kun skulle tjene som introduktion for mere dybtgaende studier.

Lewis giftede sig i en moden alder med en amerikansk beundrer, forfatterinden Joy Gresham , som kort tid efter døde af knoglekræft. I sin bog En sorgens dagbog ( A Grief Observed ), som han først udgav under pseudonym , beskriver han sine oplevelser af tabet.

Omvendelse til kristendommen [ rediger | rediger kildetekst ]

Lewis blev opdraget som kristen, men blev tidligt ateist , antagelig omkring 13-arsalderen. Han skrev senere en beretning om sin omvendelse til kristendommen, Surprised by Joy , hvor han fortæller at han var alvorligt vred pa Gud over, at han ikke eksisterede . Dette er blevet tolket derhen, at han ikke egentlig afviste Guds eksistens, men at han nærede en dyb vrede mod Gud pa grund af verdens uretfærdighed. Samtidig findes der tegn pa en klar ateisme i et brev til en ven, hvor han skrev: alle religioner, nej, mytologier for at kalde dem ved deres rette navn, er uden noget som helst bevis! Muligvis repræsenterer det første citat begyndelsen pa den udvikling, han gennemgik i sit andsliv.

Der var særligt to kilder til denne udvikling. Dels var det G.K. Chestertons bog The Everlasting Man , og dels diskussionerne, han havde med kollegaen J.R.R. Tolkien . I 1929 havde han naet det punkt, hvor han sagde, at han troede pa Gud. Han skrev senere, at i Trinity Term ^[2] 1929 gav jeg efter og indrømmede, at Gud er Gud og knælede og bad . Han beskrev sig selv som den mest nedslaede og tilbageholdne konvertit i hele England .

I 1931 , efter at have haft en længere diskussion med Tolkien og en anden nær ven, vendte han sig formelt til kristendommen. Til katolikken Tolkiens ærgrelse valgte han Den anglikanske kirke . Lewis skrev om processen, at han kom sparkende og skrigende ind i kristendommen .

Essayistik og skønlitteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

Lewis udviklede (med inspiration fra andre Inklings) et sæt enestaende litterære teorier, som han ogsa brugte i en praksis, der strakte sig fra børnebøger over science fiction til komplekse, rent allegoriske værker. Hans filosofi er kendetegnet ved stor respekt for bade objektiv sandhed og den menneskelige fantasi. I tillæg til hans akademiske karriere skrev Lewis ogsa en række bøger om kristen tro . Mest kendt er Det er Kristendom ( Mere Christianity ). Lewis blev igen en troende kristen i voksen alder og var optaget af at præsentere en fornuftig fremstilling af sandheden i kristendommen. Mere Christianity , The Problem of Pain og Miracles var alle optaget i større eller mindre grad af at imødega populære indvendinger mod kristendommen.

I hans selvbiografi med titlen Surprised by Joy beskriver han sin genopdagelse af den kristne tro. Til trods for det abenbare ordspil blev bogen skrevet før han mødte sin kone Joy Gresham.

Den store skilsmisse ( The Great Divorce ) er en kort roman om tænkte samtaler i Himmelen mellem de frelste og de fordømte. I romanen er det tilsyneladende de fordømte, som dømmer sig selv i den forstand, at der ingenting er, som hindrer dem i at rejse til Himmelen og forblive der, hvis de ønsker det. Men nogle af dem finder forandringerne, som Himmelen pafører dem, truende og ubehagelige, og derfor vælger de at rejse derfra. Fortælleren har den skotske forfatter George MacDonald som guide.

En anden kort roman, ( The Screwtape Letters , pa dansk Fra helvedes blækhus ), er en samling breve med rad fra en ældre dæmon til hans nevø. I brevene instruerer Screwtape sin nevø Wormwood om, hvordan han bedst kan garantere fordømmelsen af et specielt menneske. Bogen blev fulgt af Djævelen løfter glasset ( Screwtape proposes a toast ). Disse to bøger er samlet under titlen Fra Helvedes blækhus .

Narnia-serien i syv bind er utvivlsomt den mest kendte af hans arbejder. Løven, heksen og garderobeskabet var den første publicerede og mest populære af bøgerne i serien. Historien om Narnia laner bade fra græsk og romersk mytologi og traditionelle engelske og irske eventyr. Hovedtemaet i Narnia-bøgerne er alligevel kristendommen , som denne arter sig i en anden verden . Lewis paberaber sig inspiration fra vennen og kollegaen George MacDonald , og i Den store skilsmisse ( The Great Divorce ) bliver fortælleren eskorteret i himmelen af MacDonald.

Pa samme made blander Lewis' rumfarts-trilogi traditionelle science fiction-elementer med udforskningen af de bibelske temaer synd, syndefald og bod. Space Trilogy bestod af Den tavse Planet (første danske udgave fra 1946: Fra den tavse Planet ) eller Rejsen til Malacandra ( engelsk: Out of the Silent Planet ), Rejsen til Venus (engelsk: Perelandra eller Voyage to Venus ) og Den frygtelige Kraft (engelsk: That Hideous Strength ).

Lewis' sidste roman var Till We Have Faces . Mange hævder (som han selv gjorde), at dette var hans mest modne og mesterlige skønlitterære værk, men det blev aldrig nogen succes. Det er en genfortælling af myten om Cupid og Psyche fra det usædvanlige perspektiv ’’Psyches søster’’. Pa ny berøres religiøse temaer, men forbindelserne til detaljerne ved hans kristne tro er underforstaede.

Lewis død og arven efter ham [ rediger | rediger kildetekst ]

Lewis døde 22. november 1963 i hjemmet, som han delte med sin bror Warnie (Warren Lewis). Han er begravet pa Headington Quarry Churchyard, Oxford, England. Nyheden om hans død blev overskygget af drabet pa præsident John F. Kennedy , som skete samme dag. Samme dag døde ogsa den engelske forfatter Aldous Huxley .

Interessen for Lewis liv har affødt flere biografier og desuden en film fra 1993 kaldet Shadowlands med Anthony Hopkins i rollen som Lewis. Filmen omhandler hans forhold til Joy Gresham.

Serien om Narnia har været skoledannende for senere fantasy-fortællinger for børn og unge. Ogsa andre bøger er blevet inspireret af Lewis, deriblandt A Severe Mercy , som blev skrevet af hans penneven Sheldon Vanauken .

Udvalgt bibliografi [ rediger | rediger kildetekst ]

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• C.S. Lewis pa gravsted.dk
• Wikimedia Commons har flere filer relateret til C.S. Lewis (artiklen pa Wikimedia Commons)
  Bogrummet ? Bibliografi Arkiveret 17. februar 2006 hos Wayback Machine
• kristendom.dk ? Troens hovedpersoner: C.S. Lewis Arkiveret 21. januar 2022 hos Wayback Machine