Carl Theodor Zahle
(født
19. januar
1866
i
Roskilde
, død
3. februar
1946
i
Gentofte
) var en dansk konseilspræsident fra
28. oktober
1909
til
5. juli
1910
og igen fra
21. juni
1913
til
30. marts
1920
. Fra
21. april
1918
tituleredes regeringschefen i
Danmark
statsminister
.
Han var medstifter af
Det Radikale Venstre
i 1905.
C.Th. Zahle var født i
Roskilde
som søn af skomagermester Christian Lauritz Gottlieb Zahle og Karen Emilie f. Dreyer. Allerede i gymnasiet var han politisk interesseret og følte sig som overbevist demokrat i opposition til den siddende
Estrup
-regering. Han blev
cand.jur.
fra
Københavns Universitet
i
1890
, arbejdede en tid ved dagspressen, bl.a. et ar som redaktør af
Aarhus Amtstidende
1890-
91
og ved
Politiken
, og i
1894
blev han overretssagfører.
I
1895
opstillede han ved folketingsvalget i
Ringstedkredsen
, blev valgt og siden genvalgt indtil
1928
. Fra 1928 til
1939
var han medlem af
Landstinget
. Han var med til at stifte
Venstrereformpartiet
og blev i
1901
medlem af
Finansudvalget
.
Efter uenighed med konseilspræsident
J.C. Christensen
om forsvarsbevillingerne var Zahle med til i
1905
at stifte Det Radikale Venstre og blev partiets første formand. Han deltog i det stiftende møde for Det radikale Venstre i maj 1905 og støttede
Ove Rode
og
P. Munch
, der stod bag det programudkast, som blev forelagt pa mødet.
[1]
Programmet krævede blandt andet dansk neutralitet i militære konflikter, nedskæringer pa forsvarsbudgettet og politiske rettigheder for kvinder, tyende og modtagere af fattighjælp.
[1]
Han stod bag et
mistillidsvotum
til
Regeringen Holstein-Ledreborg
i oktober 1909, og kunne herefter danne en mindretalsregering;
den første regering ledet af Radikale Venstre
.
[2]
Aret efter udskrev han
folketingsvalg
, fordi regeringen ikke kunne fa flertal for en ny
valglov
, men matte efter et valg aret efter overlade regeringsmagten til Venstremanden
Klaus Berntsen
.
[3]
Zahle blev i
1911
borgmester
og
herredsfoged
i
Stege
.
I
1913
dannede han pa baggrund af et radikalt-socialdemokratisk folketingsflertal igen en radikal regering, og denne regering kom til at sidde helt til
1920
, dvs. under hele
1. verdenskrig
. Ved krigens udbrud blev det regeringens hovedopgave at sikre Danmarks
neutralitet
, og det lykkedes ikke mindst takket være udenrigsministeren
Erik Scavenius
. Pa trods af neutraliteten medførte krigen af hensyn til forsyningssikkerheden et behov for store, regulerende indgreb i samfundet, og herfor sørgede indenrigsminister
Ove Rode
. Regeringen opnaede i denne periode ogsa tilslutning til
Grundloven af 1915
, hvor kvinder og tjenestefolk fik
stemmeret
, ligesom fremtidige grundlovsændringer kun kunne vedtages ved en folkeafstemning. Den privilegerede valgret til landstinget blev afskaffet og lige valgret for de stemmeberettigede blev saledes genindført.
[4]
Ved krigens slutning var der i den politiske opposition opsamlet en stor portion vrede mod regeringen: den havde været for tyskvenlig under krigen, og erhvervslivet sa sin fortjeneste beskaret pa grund af reguleringerne. Hertil kom spørgsmalet om
Sønderjylland
og især om
Flensborg
. Oppositionen ville have Flensborg til Danmark uanset resultatet af afstemningen, og Zahle nægtede at udskrive valg pa spørgsmalet. Hertil kom en truende storkonflikt pa
arbejdsmarkedet
, hvor der var varslet
lockout
, der skulle træde i kraft 9. april.
[5]
Pa et møde den
29. marts
anmodede kong
Christian 10.
Zahle om at træde tilbage, og da denne afslog, afskedigede kongen ministeriet.
[5]
Da Kongen ikke anmodede Zahle om at fortsætte som leder af et 'forretningsministerium' og Zahle ikke selv nævnte det, sa var landet reelt og faktuelt uden en udøvende magt. Det udløste
Paskekrisen i 1920
, idet De Radikale og
Socialdemokratiet
betragtede afskedigelsen som grundlovsstridig. Formelt var afskedigelsen ikke i strid med Grundloven, som stillede Kongen frit til at vælge sin regering, men den var i klar strid med den statsretslige sædvane, som opstod med parlamentarismens indtog i 1901 ('systemskiftet'), hvorefter kun et flertal i Folketinget kunne tvinge en regering til at søge sin afsked og kun en regering, som ikke havde et flertal imod sig ('negativ parlamentarisme') i Folketinget, kunne udnævnes af Kongen. Denne 'negative parlamentarisme' blev først fastlagt i Grundloven af 5. juni 1953 (den stadigvæk gældende Grundlov).
Zahle blev ikke statsminister igen, men justitsminister fra 1929 til
1935
i
Stauning
-
Munch
regeringen
. Denne portefølje havde han i øvrigt ogsa haft i sine egne regeringer, og han havde hele tiden arbejdet for en forbedret, human
retspleje
. Fra
1936
til
1939
var han formand for Landstinget. Zahle var samarbejdets mand, men var ogsa stærkt præget af
Viggo Hørups
ideer, og der var en arv helt tilbage fra
Bondevennernes
tid, som gjorde sig gældende i hans helhjertede indsats for
husmændenes
sag.
Zahles dagbøger fra perioden 1914 til 1917 blev udgivet i
1974
.
[6]
- ^
a
b
Christiansen (1991), s. 53
- ^
Christiansen (1991), s. 174
- ^
Christiansen (1991), s. 179
- ^
Busck, Steen og Henning Poulsen(Red.), Danmarks historie i grundtræk (Aarhus Universitetsforlag, 2002) p. 311 f.
ISBN
87-7288-941-1
- ^
a
b
Christiansen (1991), s. 291
- ^
Knud Larsen (1. januar 1976),
"Konseilspræsident G. Th. Zahles Dagbøger 1914?1917. Udgivet af Jysk Selskab for Historie ved Tage Kaarsted. Arhus, Universitetsforlaget 1974. XII + 148 s., ill. 52,50 kr. Ministermødeprotokol 1916-1918. Kirkeminister Th. Povlsens referater. Udgivet af Jysk Selskab for Historie ved Tage Kaarsted. Arhus, Universitetsforlaget 1973. XII + 251 s. 46 kr."
,
Historisk Tidsskrift
,
Wikidata
Q123516384
|
---|
1848-1900
| | |
---|
1900-1950
| |
---|
1950-2000
| |
---|
2000-
| |
---|