Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Bygningskonstruktør
|
|---|
| Dansk titel:
| Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion
|
|---|
| Engelsk titel:
| Bachelor of Architectural Technology and Construction Management
|
|---|
| Antal:
| ca. 8000 i
Danmark
|
|---|
|
| Type:
| Professionsbacheloruddannelse
|
|---|
| Varighed:
| 3 ½ ar inkl. praktik (210
ECTS
)
|
|---|
| Antal semestre:
| 7 semestre, hvor 1 af semestrene er virksomhedspraktik
|
|---|
| Studiestart:
| Februar eller august
|
|---|
| Adgangskrav:
| Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. Desuden specifikke adgangskrav
|
|---|
| Sprog:
| Dansk eller engelsk pa den internationale linje
|
|---|
| Økonomi:
| SU
berettiget
|
|---|
| Skole:
| Professionshøjskoler eller erhvervsakademier
|
|---|
En
bygningskonstruktør
har en
professionsbachelorgrad
i
bygningskonstruktion
. Uddannelsen varer 3½ ar med
afstigningsmulighed
efter to ar som
byggetekniker
.
Der er ca. 8.000 uddannede bygningskonstruktører i
Danmark
. Hovedparten er beskæftiget i byggebranchen. De har ofte ledende stillinger i radgivende, udførende og kontrollerende bygge-, anlægs- og ejendomsvirksomhed, og inden for offentlig administration.
Bygningskonstruktøren varetager meget forskelligartede jobtyper i mange brancher pa alle niveauer:
- planlægger, projekterer og koordinerer byggerier
- konstruerer og tegner bygninger
- formidler og dokumenterer byggesager
- laver tidsplaner og budgetter
- tilsyn, drift og vedligehold af bygninger
- energiprojektering og -beregning
- overslagsberegning af konstruktioner.
Bygningskonstruktører kan fx arbejde pa arkitekt- og ingeniørtegnestuer, i entreprenørvirksomheder, bygningskomponentfirmaer, i forsikringsbranchen, i ejendomsselskaber eller i forskellige grene af den offentlige administration
Konstruktøruddannelsen er, sammenlignet med arkitekter og ingeniører, den største uddannelse til byggeriet.
Selve faget "bygningskonstruktør" kan spores tilbage til 1882, hvor man begyndte at undervise bygmestre blandt andet i materialelære og i at tegne.
I 1934 fik Bygmesterskolens dimittender titlen ”bygningskonstruktør”, og i 1960 skiftede"Bygmesterskolerne navn til ”bygningskonstruktørskoler”.
Uddannelsen blev i 1967 forlænget fra en 2½ ars uddannelse til en 3½ ars uddannelse, og den blev i 2001 anerkendt som en professionsbachelor pa linje med andre mellemlange videregaende uddannelser.
[1]
Studiet er en SU-berettiget professionsbacheloruddannelse, der udbydes pa professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Kravet til optagelse er en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eller kombineret med specifikke adganskrav.
Studiet varer 7 semestre, og er struktureret som følger:
- 1. semester:
Hus og grund 1-2 plan
- 2. semester:
Hus og grund 2-3 plan
- 3. semester:
Industribyggeri og præfabrikerede elementer
- 4. semester:
Etagebyggeri bolig/erhverv
- 5. semester:
Renovering og ombygning
- 6. semester:
Praktik (20 uger)
- 7. semester:
Specialerapport og afgangsprojekt
 | Spire
Denne artikel om et
job
eller en stillingsbetegnelse er en
spire
som bør udbygges. Du er velkommen til at
hjælpe
Wikipedia ved at
udvide den
.
|
