Bydesign eller Urban Design som det internationalt betegnes er navnet pa det interdisciplinære fagomrade som beskæftiger sig med planlægning og udformning af byen som helhed, under hensyntagen til relevante funktionelle, æstetiske, og samfundsmæssige forhold. Denne relativt nye fagudvidelse befinder sig populært sagt i krydsfeltet mellem arkitektur , og byplanlægning . Faget rummer tilmed elementer af landskabsarkitektur , urbansociologi, bypolitik og trafikplanlægning. Bydesign er opstaet i erkendelse af behovet for større tværfaglig interaktion mellem de traditionelle faggrupper i feltet, for at komme med fremtidssikre bud pa løsningen, af moderne byers stadigt mere komplekse problemstillinger.

Historisk set er byplanlægning som aktivitet blevet defineret af arkitekter og ingeniører i forskellige afskygninger, men i dag finder man desuden geografer, sociologer o.l. med beskæftigelse i faget. Bydesign er sa at sige udsprunget af byplanlægningens flerfaglige sammensætning og har til formal at give en mere helhedsorienteret praktisk tilgang til løsningen pa spørgsmal omkring byens planlægning og udformning som de klassiske fagomrader hver for sig ikke har kunne give.

Bydesign handler pa et overordnet plan om konstruktion og i mange tilfælde rekonstruktion af byens rum . Hvor der før, i gamle bydele opstod mindre torve og pladser tæt integreret i byens liv blev disse, især under funktionalismen udvandet og omgivet af tilfældigt placerede bygninger i modernistisk stil. Modtrækket var, gennem hensigtsmæssig tilbygning at skabe et sammenhængende hierarki af pladser, mindre torve og gaderum hvor man pa ethvert niveau kunne finde den grad af offentlighed/privatsfære situationen eller lokaliteten lagde op til. Samtidig papegedes vigtigheden af at tilpasse omradernes visuelle udtryk til den menneskelige skala og ikke til forbikørende biltrafik i fuld fart.

Ud fra studier om adfærd i offentlige rum samt indretning af disse var det muligt at opstille er række tommelfingerregler der bør følges for at fa det bedst mulige fysisk/sociale/ kulturelle miljø . Herigennem blev det ogsa erkendt hvor vigtig en rolle de sakaldte halvoffentlige zoner spiller. Forskellen pa rigtig og forkert behandling af disse var intet mindre end forskellen pa liv og trivsel kontra tomhed og konformitet i byrummene. Gentagne gange kunne det konstateres hvor velfungerende f.eks. visse italienske torve/pladser var, mens lange, detailfattige gadeforløb i betonforstæder kun skabte mere tomhed og deraf følgende identitetsløshed . Der la en vigtig opgave i at papege hvordan et trøstesløst miljø kun kunne pavirke mennesker negativt samt at fremkomme med alternative forslag, hvor byer, byggeri og gaderum i højere grad blev præget af menneskelige værdier i menneskelig skala.

Studiegrupper pa Kunstakademiets Arkitektskole samt tilsvarende i udlandet startede i 70’erne forskning i dette vigtige delomrade hvilket har udmøntet sig i flere rapporter samt bøger som ”Livet mellem husene” af Jan Gehl . m.fl. Forskningen finder fortsat sted, nu om dage bl.a. ved Center for Byrumsforskning pa Kunstakademiets Arkitektskole og pa Center Skov & Landskab ^[1] , Københavns Universitet . Her er det ogsa muligt at studere Bydesign pa bachelorniveau ved LIFE , Københavns Universitet. Og fra 2010 er det muligt at tage en kandidatuddannelse i urban design ^[2] . Studiet er en specialisering inden for landskabsarkitektur .

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bydesign
• 5th International Urban Design Conference Arkiveret 10. marts 2017 hos Wayback Machine
• 4th International Urban Design Conference Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine
• 2th International Urban Design Conference Arkiveret 19. februar 2011 hos Wayback Machine
• Shenzhen & Hong Kong Bi?City Biennale of Urbanism & Architecture
• Bat Yam International Biennale of Landscape Urbanism 2010 Arkiveret 25. juli 2011 hos Wayback Machine
• Cities of the Future: overview of important urban design elements
• MA Theories of Urban Practice program in New York City