Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
by
er en stor og permanent
bebyggelse
eller et "tæt bebygget omrade med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur"
[1]
. Byer har generelt komplekse systemer til
sanitering
, forsyning, arealanvendelse, boliger og transport. Den store koncentration af udvikling faciliterer interaktion mellem mennesker og forretninger, ofte til begge parters fordel, men giver ogsa udfordringer i forbindelse med at handtere
den gradvise vækst
.
[2]
En stor by eller
metropol
har normalt
forstæder
og
sovebyer
. Derfra
pendler
mange til arbejde i byomraderne. Nar først en by vokser sig stor nok til at na en anden by, kan denne region betegnes en
konurbation
eller
megalopol
.
Damaskus
er sandsynligvis verdens ældste by.
[3]
Hvad angar befolkningsmængde er verdens største egentlige by sandsynligvis
Shanghai
, mens den hurtigst voksende er
Dubai
.
[4]
En by betegnede oprindelig et bosted og kunne derfor anvendes dels om den enkelte gard, dels om samlede landsbyer, dels om købstæder. Saledes anvendes ordet i alle tre betydninger i gamle svenske
landskabslove
.
I nyere tid er betegnelsen by benævnelse for de bebyggelser, der siden midten af det 19. arhundrede er fremvoksede i landdistrikterne dels som videreudvikling af gamle
landsbyer
og
fiskerlejer
, dels i tilknytning til jernbanestationer (
stationsbyer
), vejkryds (
vejbyer
), havne (
havnebyer
) med videre.
Som betegnelse for enkeltgarde forekommer ordet i
Danmark
kun pa
Bornholm
, hvor landsbyer ikke synes at have forekommet. Ellers betegner det altid en sammensat bebyggelse med flere garde eller huse. Ordet synes sa langt tilbage, det kendes, at have været brugt bade om landsbyer og om købstæder.
[5]
Formelt anvendes betegnelsen by i Danmark om et omrade med mindst 200 indbyggere og med en afstand mellem nabobebyggelser pa højst 200 meter, der kaldes et
byomrade
[6]
[7]
. Bygrænserne fastlægges af
Geodatastyrelsen
, mens indbyggerantal administreres af
Danmarks Statistik
.