Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brahman
er i
hinduismen
den uforanderlige, uendelige, immanente og transcendente virkelighed, som er den guddommelige skaber af al materie, energi, tid, rum, alt der er i universet. Det er den øverste, universelle and.
[1]
Brahman omtales undertiden som den absolutte eller Guddommen,
[2]
som er den guddommelige skaber
[3]
af alle væsner.
Upanishaderne
fortæller, at brahman er den ultimative essens af materielle fænomener (herunder den oprindelige identitet af det menneskelige selv), der ikke kan ses eller høres, men hvis natur kan erkendes gennem doktrinen om selverkendelse (Atma jnana).
[4]
Ifølge
Advaita vedanta
har et befriet menneske (jivanmukta) indset, at brahman er vedkommendes eget sande selv (se
Atman
).
Kilder/henvisninger
- ^
The Oxford Dictionary of World Religions
, ed. John Bowker, OUP, 1997
- ^
Both terms are used by Radhakrishnan
- ^
The phrase 'Divine Ground' was in modern times coined by
Aldous Huxley
in his widely read comparative study of mysticism
The Perennial Philosophy
. Divine Ground (Paul Tillich popularized the expression 'Ground of Being' to refer to God) is a neutral term to express the common experience of mystics in diverse religious traditions of an Absolute Ground in which phenomena appear to have their root and origin. Theistic religions refer to this ground as God or Godhead whereas Eastern
transtheistic
religions use terms such as
Tao
,
Dharmakaya
or
Clear Light
. Among modern authors who use the expression 'Ground' is Tibetan Buddhist teacher
Sogyal Rinpoche
(see his book
The Tibetan Book of Living and Dying
)
- ^
pp.77, Radhakrishnan, S,
The Principal Upanisads,
HarperCollins India, 1994