Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Borgerdydskolerne
var oprindelig en blanding af
realskoler
og lærde skoler (
latinskoler
), der blev stiftede af
Borgerdydselskabet
, særlig pa foranledning af
Abraham Kall
.
1. maj
1787
oprettedes Borgerdydskolen i
København
(frem til 2010
Østre Borgerdyd Gymnasium
, nu indgaet i fusionen
Gefion Gymnasium
) med
Jens Bertel Møller
som "
førstelærer
" under tilsyn af en direktion, hvis virksomste medlem Kall var, og den oprindelige plan gik ud pa, at skolen ikke blot skulle give en for alle fælles undervisning i
religion
og
sædelære
,
fædrelandets
sprog
, skrivning,
regning
,
historie
,
geografi
og
naturhistorie
, frihandstegning og
arkitektur
, men at der endvidere skulle gives en speciel uddannelse i særlige fag for disciplene, efter som de var bestemte for handelen eller til at studere, hvorfor der fandt en deling sted i handelsklasser og latinklasser. Som Borgerdydskolerne abenbart er en frugt af
1700-tallets
pædagogiske
bestræbelser, saledes ligger deres betydning for deres tid ogsa i, at der i dem blev givet en langt mere omfattende undervisning, end man hidtil havde haft i
Danmark
, og i fremdragelsen af de reale fag og de levende sprog la et stort fremskridt.
Aret efter skolens stiftelse delte den sig ved en flytning i to, dog begge efter samme plan. Hovedskolen fik bolig pa Nørregade og den mindre i Laksegade, begge under samme direktion og i økonomisk forbindelse, men
1795
flyttedes filialen til
Christianshavn
(i dag
Københavns abne Gymnasium
og i perioden 1919-2007
Vestre Borgerdydskole
), og lidt efter hørte forbindelsen op, og hver fik sin direktion, om end Kall havde sæde i dem begge.