For alternative betydninger, se Blyant (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Blyant )

Blyanten , er et skriveredskab med en afsmittende kerne. I dag bestar stiften af en blanding af pulveriseret grafit og ler . Jo højere grafitindhold, jo blødere stift.

Stiftens hardhed er som regel skrevet direkte pa blyanten: H star for hard og B star for black. Jo højere tallet er, jo hardere eller blødere. Grafitstiften kan have hardheder lige fra de meget bløde "9B" til de meget harde "9H" ? de bløde stifter afsætter en tæt, mørk streg, mens de harde laver en meget let, lys streg.

Hardhedsgrader: 9H ? 8H ? 7H ? 6H ? 5H ? 4H ? 3H ? 2H ? H ? F ? HB ? B ? 2B ? 3B ? 4B ? 5B ? 6B ? 7B ? 8B ? 9B. Den mest anvendte er HB. ^{[ kilde mangler ]}

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa et tidspunkt før 1565 (visse kilder siger sa tidligt som 1500 ) fandt man en enorm aflejring af grafit nær Seathwaite Fell i Borrowdale , Cumbria i England ; de lokale beboere havde fundet ud af, at det er velegnet til at mærke far med; grafitten er meget ren og stærk nok til, at man kan save det ud i stænger. Man har fundet grafit andre steder i verden, men til dato ingen steder i sa ren form som ved Seathwaite Fell.

Ud fra den tids begrænsede kemiske indsigt gik man ud fra, at grafit var en form for bly , og den blev derfor kaldt for plumbago , som er latin for "opfører sig som bly". Selv om der aldrig har været bly i moderne blyanter, hænger navnet ved. Kronen overtog udvindingen af grafit fra Seathwaite Fell, fordi materialet var egnet til at fore de støbeforme , man støbte kanonkugler i ? grafit til brug i blyanter matte smugles ud.

Som bekendt er en tynd grafitstift skrøbelig, sa i tidlige blyanter var stiften omviklet med enten snor eller fareskind . Nyheden om denne nye opfindelse spredte sig hurtigt og tiltrak sig opmærksomhed fra kunstnere fra alle egne af den dengang kendte verden.

Grafit fra andre steder end Seathwaite Fell var ikke nær sa rent og kunne ikke bruges direkte ? i stedet matte man knuse det og fjerne urenhederne, og sa endte man med et pulver af grafit. Indtil det lykkedes at finde en made at "samle" grafitpulveret til en blyantsstift, havde England et monopol pa at fremstille blyanter. Disse blyanter, med deres karakteristiske, kvadratiske tværsnit og med en stift skaret ud af naturlig grafit forblev i produktion frem til 1860'erne . De første "konkurrerende" blyanter lavet af renset grafitpulver blev fremstillet i Nurnberg i Tyskland i 1662 ; de brugte en blanding af grafit, svovl og antimon . Selv om disse blyanter var brugbare, havde de langt fra de engelske blyanters kvalitet.

Ideen med at indkapsle stiften i et "hylster" af træ opstod i Italien . Man mener at parret Simonio og Lyndiana Bernacotti var først med et design til tømmerblyanter; denne blyant havde et nærmest elliptisk tværsnit. Til at begynde med blev denne type blyanter lavet ved at udhule en pind af enebærtræ for at skabe plads til grafitten inden i, men senere fandt man ud af, at det er meget nemmere at starte med to "halvdele" af træ"hylsteret", lægge grafitten i en fure skaret i træet, og derefter "samle" de to træ-dele omkring grafitten. Det er i store træk den metode, blyanter fremstilles efter den dag i dag; blot samler man en større "blok" af træ med adskillige stifter i, som siden bliver skaret ud til individuelle blyanter.

Ideen med at forsyne blyanten med et viskelæder stammer fra 1858 , hvor Hymen Lipman fik et patent dateret den 30. marts pa sadan en blyant. Dette patent blev dog senere annulleret med den begrundelse, at den nye opfindelse blot var en kombination af to eksisterende opfindelser.

Tværsnittet af en blyant [ rediger | rediger kildetekst ]

Langt de fleste blyanter af i dag har et sekskantet tværsnit. Denne facon er behagelig at holde om og forhindrer samtidig blyanten i at trille, nar den ligger pa et bord. Andre blyanter laves med cirkelrundt tværsnit, primært af hensyn til dekorering eller et reklamebudskab trykt pa blyanten. Der fremstilles ogsa blyanter med trekantet tværsnit, angiveligt fordi denne facon skulle have gode ergonomiske og komfortmæssige egenskaber.

Blyanter i rummet [ rediger | rediger kildetekst ]

Ifølge en vandrehistorie , der har cirkuleret siden 1970'erne , skal NASA have brugt en masse penge pa at udvikle et skriveredskab, der modsat kugle- og fyldepenne ikke var afhængig af tyngdekraft for at virke. Pointen i historien er enten, at nogen langt inde i udviklingen af denne pen foreslog at bruge almindelige blyanter, eller at man i det sovjetiske rumprogram altid havde brugt almindelige blyanter.

Men historien er usand; gennem savel Mercury- som Gemini-programmet brugte astronauterne blyanter; først efter branden i Apollo 1 -rumfartøjet gik man over til en sakaldt "rum-pen", som i øvrigt var udviklet af en privat virksomhed uden brug af NASA-midler. Blyanter bruges stadigvæk i rummet, for eksempel pa Den Internationale Rumstation . Fordelene ved rumpennen er at knækkede stifter ikke svæver vægtløse rundt og at det ikke brænder i en atmosfære af ren ilt.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Blyant

• Se Wiktionarys definition pa ordet blyant