Black Lives Matter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Black Lives Matter
Grundlæggelse 13. juli 2013 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Black Lives Matters hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Black Lives Matter (forkortet BLM ) og hashtagget #BlackLivesMatter - et engelsk udtryk, som pa dansk kan oversættes til, Sorte liv betyder noget - er en international menneskerettighedsbevægelse, der startede i det afroamerikanske samfund i USA . Bevægelsen fører kampagner mod vold og strukturel racisme overfor sorte mennesker. I USA afholder BLM protestmøder, hvor der protesteres over politibrutalitet og politiets drab pa sorte mennesker, og mere overordnede problemstillinger som raceprofilering og racediskrimination i det amerikanske retssystem. [1] Sin hidtil største udbredelse naede bevægelsen efter George Floyds død i forbindelse med en brutal politianholdelse, hvor der var protester i mere end 700 amerikanske byer, og protesterne spredte sig internationalt til mange andre lande, herunder Danmark.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Bevægelsen blev skabt i USA i 2013 af tre sorte kvinder via hashtagget #BlackLivesMatter som reaktion pa sagen om den 17-arige sorte amerikaner Trayvon Martin, som blev skudt i Florida. Bevægelsen udviklede sig hurtigt til protester og demonstrationer over hele landet. Siden har den afholdt talrige demonstrationer rettet mod en række afroamerikaneres død i politiets varetægt. [2]

I et interview med The Real News Network i 2015 fortæller en af bevægelsens grundlæggere, den sort kvinde Patrisse Cullors  ( en ), at BLM bl.a er "trænede marxister". [3] Det samme blev konstateret i 2018, da Cullors udtalte at BLM "star pa skuldrene af De Sorte Pantere , American Indian Movement  ( en ), Young Lords  ( en ), Brown Berets  ( en ) og andre regnbue-bevægelser i 1970erne" [4]

Pa blog-siden Medium i 2016, har BLM-bevægelsen skrevet et indlæg, hvor de støtter Fidel Castros kommunistiske regime pa Cuba [5] . Dette skete fordi man fra 1984 og frem til nu, husede den BLM ideologisk ligesindet Assata Shakur, der var medlem af terror-organisationen Black Liberation Army  ( en ) og i 1973 blev dømt for mordet pa en politibetjent i Turnpike, New Jersey. [6] Shakur er i dag pa FBIs Most Wanted Terrorist liste med sit borgerlige navn JoAnne Deborah Chesimard. [7]

I 2020 fik bevægelsen atter stor opmærksomhed under en række protester i forbindelse med George Floyds død , da han blev brutalt anholdt af politiet i Minneapolis 25. maj 2020. [2] Det førte til en af de største protestbølger, USA har oplevet i artier, hvor amerikanere i flere uger i træk protesterede og marcherede i mere end 700 sma og store byer. [8]

Bevægelsen har spredt sig internationalt til 16 lande, heriblandt Danmark. [2]

Black Lives Matter Denmark [ rediger | rediger kildetekst ]

BLM demonstration pa Christiansborg Slotsplads , 7. juni 2020

I 2016 arrangerede to afrodanskere , Mary Consolata Namagambe og Sade Y. Johnson, en demonstration under navnet Black Lives Matter i Danmark foranlediget af skuddrabet pa den 37-arige sorte amerikaner Alton Sterling i Baton i USA. De perspektiverde ogsa demonstrationen til den samtidige situation med mange afrikanske badflygtninge, der druknede i Middelhavet pa deres vej mod Europa. Efterfølgende henvendte en tredje kvinde, Bwalya Sørensen , sig til arrangørerne og spurgte, om de ville være med til at oprette en mere permanent bevægelse Black Lives Matter Denmark. De takkede nej, men ønskede Bwalya Sørensen held og lykke med initiativet. Bwalya Sørensen har siden været talsperson og den centrale person i den danske del af bevægelsen, der især engagerer sig i sager om udviste kriminelle udlændinge, tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere og familierne pa udrejsecenter Sjælsmark .

Black Lives Matter Denmark afholdt i juni 2020 en række store demonstrationer mod racisme og politivold. Demonstrationerne fulgte i kølvandet pa de store protester i USA efter George Floyds død. En demonstration i København 7. juni 2020 samlede 15.000 deltagere. [9] Bwalya Sørensens retorik har siden tiltrukket sig stor opmærksomhed, og hendes konfrontatoriske stil har delt vandene, hvor nogle sympatisører med bevægelsen har taget afstand fra Sørensens udtalelser, mens andre udtrykker forstaelse for hendes stil og kompromisløshed. [2] [10]

Den 17. juni 2020 meddelte nogle initiativtagere, at de agtede at stifte foreningen Afro Danish Collective som et alternativ til Black Lives Matter Danmark, med samme grundlæggende formal, men en mere afdæmpet linje. Bwalya Sørensen hilste initiativet velkommen og mente, at de to organisationer henvendte sig til forskellige malgrupper. [11]

Den 5. september 2020 valgte spillerne pa Danmarks fodboldlandshold at udtrykke deres støtte til organisationen ved at knæle før kampstart mod Belgien . [12]

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Friedersdorf, Conor. "Distinguishing Between Antifa, ...." The Atlantic , 31. august 2017.
  2. ^ a b c d Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm: En ny shitstorm har skabt forvirring om, hvad Black Lives Matter Denmark star for ? historien om bevægelsen begynder i 2016. Artikel i Information 11. juni 2020.
  3. ^ https://www.youtube.com/watch?v=kCghDx5qN4s&feature=youtu.be
  4. ^ https://www.democracynow.org/2018/1/16/when_they_call_you_a_terrorist
  5. ^ https://medium.com/@BlackLivesMatterNetwork/lessons-from-fidel-black-lives-matter-and-the-transition-of-el-comandante-c11ee5e51fb0
  6. ^ https://abcnews.go.com/US/assata-shakur-convicted-killing-police-officer-wanted-fbi/story?id=63076257
  7. ^ https://www.fbi.gov/wanted/wanted_terrorists/joanne-deborah-chesimard
  8. ^ Heidi Plousgaard: Fra kontroversiel til global spydspids i USA’s raceopgør. Artikel pa jp.dk 13. juni 2020. Bragt i Jyllands-Posten 14. juni 2020 under overskriften "Globalt oprør mod politivold og racisme har amerikansk spydspids".
  9. ^ Thorsen, Nils (7. juni 2020). "Black Lives Matter: Masseoptog gennem København i protest imod racisme og politivold" . Politiken . Hentet 11. juni 2020 .
  10. ^ Jens Bostrup: Bwalya Sørensen frastøder mange, men har ogsa en anden side. Artikel pa politiken.dk 10. juni 2020.
  11. ^ Black Lives Matter far en midtsøgende konkurrent. Artikel i Jyllands-Posten 17. juni 2020.
  12. ^ https://nyheder.tv2.dk/2020-09-05-her-knaeler-danmarks-landshold-en-forvridning-af-demokratiet-siger-professor

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]