Bibelen
(
gr.
βιβλ?α
biblia
"bøger"
[1]
) er betegnelsen for de grundlæggende
kanoniske skrifter
i
jødedommen
og
kristendommen
. Den
jødiske
Bibel, ogsa kaldet
Tanakh
, er stort set identisk med
Det Gamle Testamente
i den kristne Bibel. I kristendommen varierer antallet og indholdet af
Bibelens bøger
.
Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele.
Bibelen indeholder skrifter af vidt forskellige
genrer
som
jura
,
poesi
,
historie
og
profeti
.
Bibelens bøger
inddeles i protestantisk
tradition
i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling er først kommet til, da det blev nødvendigt at henvise nøjagtigt til bibelstederne. Bibelen er almindeligt anset for at være den bedst sælgende bog nogen sinde.
[2]
Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest
sprog
. I oktober
2016
er hele Bibelen oversat til 636 sprog, Det Nye Testamente til 1.442 sprog og dele af biblen er oversat til 1.145 sprog. Bibelen til dels eller helt er tilgængelig pa 3.223 sprog.
[3]
Det danske ord
Bibel
har en lang og ofte utydelig
etymologisk
historie. Betegnelsen stammer fra
græsk
biblia
(flertalsformen af biblion
lille bog
[4]
) som formentlig stammer fra det græske
biblos
eller
byblos
som betyder
papyrus
,
skriftrulle
eller
bog
efter den
fønikiske
havneby
Byblos
, hvorfra papyrus blev
eksporteret
.
[5]
Det
græske
udtryk
ta biblia
bruges om den kristne kirkes kanoniske skrifter sa tidligt som
223 e. Kr
.
[6]
Ordet blev pa
latin
brugt i udtrykket
biblia sacra
(de hellige skrifter).
Den jødiske Bibel (
hebr.
??"?
tanakh
) indeholder 39 skrifter og er næsten identisk med Det Gamle Testamente. Den er skrevet pa hebraisk, hovedsageligt af og til
hebræere
. Tanakh (TaNaKh) er et
initialord
for de tre dele i den hebraiske bibel:
Torah
("Loven"),
Nevi’im
("Profeterne") og
Ketuvim
("Skrifterne"). Teksten var oprindeligt hele de kristnes bibel og bliver flere steder i Det Nye Testamente refereret til som "skriften" eller "skrifterne".
[7]
Den hebraiske Bibel er en vigtig kilde til det teologiske studie af Bibelen, og teologistuderende undervises i hebraisk for at kunne studere teksten pa originalsproget.
Hvor skrifterne i den jødiske Tanakh inddeles i de tre hovedinddelinger, Loven, Profeterne og Skrifterne, har den kristne tradition arrangeret Det Gamle Testamentes skrifter i overensstemmelse med
Septuaginta
(LXX), der inddeler Bibelens bøger i historiske skrifter,
visdomsskrifter
og
profetiske
skrifter. Det giver et mere
eskatologisk
præg, der peger frem mod
forløsning
, idet samlingen slutter med den
messianske
profeti sidst i
Malakias’ Bog
modsat Tanakh, der slutter med opfordringen til at bygge et nyt tempel i
Anden Krønikebog
.
Den
jødiske
tradition
inddelte
omkring det
5. arhundrede f.Kr.
de fem Mosebøger i 54 ugentlige afsnit, som læses højt som
toralæsning
hver
sabbat
. Cyklussen ender og gentages ved den jødiske
fest
Sukkot
. Disse inddelinger svarer ikke til de nuværende kapitler.
Torahen
eller "loven" forstaet som "instruktion" er grundlaget for de religiøse jødiske regler og forskrifter og bestar af:
- Første Mosebog
(hebr. ??????
Bereshit
, gr. Γ?νεσι?
Genesis
, latin Genesis).
- Anden Mosebog
(hebr. ????
Shemot
, gr. ?ξοδο?
Exodos
, latin Exodus).
- Tredje Mosebog
(hebr. ?????
Vayikra
, gr. Λευ?τικ?ν
Leuitikon
, latin Leviticus).
- Fjerde Mosebog
(hebr. ?????
Bamidbar
, gr. ?ριθμο?
Arithmoi
, latin Numeri).
- Femte Mosebog
(hebr. ?????
Devarim
, gr. Δευτερον?μιον
Deuteronomion
, latin Deuteronomium).
Den hebraiske titel kommer fra det første ord i hver del bortset fra Fjerde Mosebog, hvor det er det femte ord. Bøgerne indeholder
613 mitzvot
eller bud fra Gud, som danner basis for den religiøse jødiske lov (
Halakha
).
Torahen
beskriver tre stadier i forholdet mellem
Gud
og
menneske
. Første
Mosebog
1-11 beskriver menneskehedens generelle historie med
skabelsen
,
syndefaldet
og menneskets forfald derefter. De sidste 39 kapitler i Første Mosebog, hvor
Abraham
udvælges til
stamfader
til et talrigt folk, hvorigennem skal velsignes.
[8]
Abraham blev af Gud kaldet til at drage til
Kana'an
hvor løftet blev gentaget til hans
efterkommere
,
Isak
,
Jakob
og
Josef
. I de sidste fire
bøger
fortælles historien om
Moses
, som levede flere hundrede ar efter patriarkerne i
Egypten
, og beretter om
israelitternes
udvandring
fra
Egypten
, ørkenvandringen og fornyelsen af pagten med Gud ved
Sinai Bjerg
. Torahen ender med Moses' død.
Nevi'im
eller "profeterne" indbefatter nogle skrifter, der henviser til de historiske skrifter i Bibelen. Bøgerne beskriver
dommertiden
, oprettelsen af det israelitiske monarki, delingen i to kongeriger og profeter som, pa Guds vegne, advarer og dømmer kongerne og folket i Israel. Skrifterne slutter med
babylonernes
erobring af Sydriget
Juda
. Ifølge jødisk tradition bliver Nevi'im inddelt i otte bøger. Den inddeling følges ikke i normale danske bibeler:
- Josvabogen
(hebr. ?????
Yehoshua
).
- Dommerbogen
(hebr. ??????
Shoftim
).
- Samuel, inkluderer
1 Sam
og
2 Sam
(hebr. ?????
Shemuel
).
- Kongerne, inkluderer
1 Kong
og
2 Kong
(hebr. ?????
Melakhim
).
- Esajas
, (hebr. ??????
Yeshayahu
).
- Jeremias
, (hebr. ??????
Yirmiyahu
).
- Ezekiel
, (hebr. ??????
Yekhezkel
).
- Tolvprofetbogen, (hebr. ??? ???
Tre Asar
), inkluderer de tolv sma profeter:
Hoseas’ Bog
,
Joels Bog
,
Amos' Bog
,
Obadias' Bog
,
Jonas' Bog
,
Mikas Bog
,
Nahums Bog
,
Habakkuks Bog
,
Sefanias’ Bog
,
Haggajs Bog
,
Zakarias’ Bog
og
Malakias’ Bog
.
Ketuvim
, eller "skrifterne" pa dansk, er 11 bøger skrevet af forskellige
forfattere
og indeholder den israelitiske visdomslitteratur. Ifølge rabbinsk tradition er mange af
salmerne
skrevet af
David
;
Kong Salomon
formodes som ung at være forfatteren til
Højsangen
,
Ordsprogenes Bog
midt i livet og
Prædikerens Bog
i hans alderdom. Ruths bog er den eneste bibelske bog om en ikke-jøde. Fem af bøgerne kaldes "De fem Skriftruller" (Megilot) og bliver læst op under de jødiske fester: Højsangen ved
pasken
; Ruths Bog ved
shavuot
;
Klagesangene
ved
tisha b'av
; Prædikerens Bog ved
sukkot
; og Esters Bog ved
purim
. Overordnet set indeholder "skrifterne"
poesi
, filosofiske refleksioner over livet, profeternes og andre israelitiske lederes levned under
det babylonske fangenskab
. Det ender med det persiske dekret, som tillader jøderne at vende tilbage til
Jerusalem
og genopbygge
templet.
Det Gamle Testamente er indholdsmæssigt identisk med den jødiske Bibel og har faet betegnelsen, fordi den i kristen sammenhæng repræsenterer "Den Gamle Pagt". Det var den
pagt
, Gud sluttede med Moses pa Sinai. Allerede i
Jeremias 31,31
taler profeten om en "ny pagt", der skal erstatte den gamle pagt. I begyndelsen af kirkens historie var den græske oversættelse af den hebraiske bibel,
Septuaginta
, kirkens Bibel. Efterhanden blev flere skrifter, der repræsenterede den kristne fortolkning af Tanakh, kanoniseret og formede "Den Nye Pagt".
Jesus Kristus
er den nye pagts repræsentant, og Det Gamle Testamente læses af kristne i lyset af Jesus som opfyldelse af
messiasprofetierne
. Hebræerbrevet siger: "Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan fa den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt." (
Hebr 9,15
) Jesus bliver for kristne en fortolkningsnøgle og far afgørende betydning for forstaelsen af den hebraiske bibel.
[9]
Det Nye Testamentes 27 skrifter er skrevet pa græsk og er inddelt efter forskellige principper. Først er der de historiske skrifter med de fire
evangelier
,
Matthæus-
,
Markus-
,
Lukas-
og
Johannesevangeliet
. De er sandsynligvis sorteret efter alder. Derefter kommer
Apostlenes Gerninger
, som danner overgang fra evangelierne til brevene, som ofte handler om apostlenes gerninger.
Paulus' breve
bestar af 13 breve og er inddelt i to kategorier: Menighedsbrevene, som er sorteret efter størrelse, og de personlige breve. Derefter kommer
Hebræerbrevet
, som pa grund af usikkerhed om forfatterskabet er sat efter Paulus’ breve. I begyndelsen af kirkens historie mentes Paulus at være forfatteren.
De syv
katolske breve
(eller
almindelige breve
) har denne betegnelse, fordi de ikke har en specifik modtager, men er skrevet til et bredt publikum.
Johannes' Abenbaring
er den naturlige afslutning pa den kristne bibel med syner om den nye himmel og den nye jord. GT repræsenterer forjættelsen, NT repræsenterer opfyldelsen, og GT er til stede i NT ved over 300 citater.
[9]
Paulus' personlige breve:
Romerbrevet
,
1. Korintherbrev
,
2. Korintherbrev
,
Galaterbrevet
,
Efeserbrevet
,
Filipperbrevet
,
Kolossenserbrevet
,
1. Thessalonikerbrev
,
2. Thessalonikerbrev
,
1. Timotheusbrev
,
2. Timotheusbrev
,
Titusbrevet
og
Filemonbrevet
.
De syv katolske breve:
Jakobsbrevet
,
1. Petersbrev
,
2. Petersbrev
,
1. Johannesbrev
,
2. Johannesbrev
,
3. Johannesbrev
og
Judasbrevet
.
Ordet "kanon" betyder rettesnor, malestok. I den tidlige kirke betød ordet samlingen af de hellige skrifter til brug i menigheden. Betegnelsen blev hurtigt ensbetydende med en lukket gruppe bøger med
autoritet
i betydningen, regel eller retningslinje. Bøger, der ikke fandtes pa denne liste, omtaltes som "apokryfe" dvs. skjulte.
[10]
De er Guds autoritative ord til menigheden pa jorden.
Det Nye Testamente (NT) bevarer tredelingen fra den jødiske Bibel: Loven, Profeterne og Skrifterne. I
Luk 24,44
henviser Jesus til det "som star skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne." Hvilket er en tidlig henvisning til den tredelte hebraiske tekst, som blev kanoniseret i disse tre stadier: Loven før eksilet i Babylon i 586 f. Kr., Profeterne, omkring den syriske forfølgelse af jøderne og Skrifterne efter Kristi fødsel. Der er ikke konsensus i sagen blandt teologer.
I sidste halvdel af første arhundrede blev tidlige kristne skrifter accepteret som autoritative. Det medvirkede til at jøderne "lukkede" deres kanon, som ellers af natur havde staet aben pga. de profetiske skrifters natur. De medtog færre skrifter, end hvad der var oversat til græsk i Septuaginta. Denne kanon forudsætter
Filon
,
Josefus
, Det Nye Testamente (
Luk 11,51
) og
Talmud
.
[10]
De nytestamentlige forfattere henviste til Det Gamle Testamente som inspireret af Gud, tidligst i
2 Tim 3,16
: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed..."
For at et skrift kunne optages i kanon, skulle det opfylde tre krav:
- Det skulle være skrevet af et førstehandsvidne eller pa vegne af et (Antikvitets-princippet).
- Det skulle være anerkendt i hele kirken (Katolicitets-princippet).
- Det matte ikke indeholde ny eller modstridende lære i forhold til De Hellige Skrifter (Ortodoksi-princippet).
[11]
Den gammeltestamentlige (GT) kanon , blev brugt i de kristne menigheder i
den græske oversættelse
. Efterhanden tilføjede menighederne flere og flere skrifter, som siden er blevet samlet til det Nye Testamente (NT). Efterhanden som øjenvidnerne til beretningerne døde, blev der brug for at nedskrive begivenhederne omkring Jesu liv og lære. Desuden vejledte og underviste apostlene de nye menigheder i læren. Det resulterede i, at en grundstamme af historiske beretninger og opbyggelige breve blev samlet før ar 200 e. Kr.
[12]
[13]
Drøftelser omkring nogle skrifter fortsatte ind i det 3. og 4. arhundrede pa flere
kirkemøder
, men de fire evangelier,
Apostlenes Gerninger
, en samling af Paulus' breve og andres breve og til sidst det apokalyptiske skrift
Johannes' Abenbaring
var der ikke uenighed om.
[14]
Rækkefølgen varierer lidt mellem forskellige bibeludgaver, og der er stadig mindre variationer i kanon mellem forskellige kirkesamfund.
Under
reformationen
forslog flere reformatorer nye lister af kanoniske bøger. Ikke uden debat forblev kanon dog den samme. Men de gammeltestamentlige (GT) apokryfer gik af brug i de protestantiske kirker, i modsætning til den katolske. Det protestantiske GT har derfor 39 skrifter, og NT har 27 skrifter. Katolikker og protestanter har de samme bøger i NT.
Bibelen beskriver et folks ,
israelitternes
, historiske udvikling i en lang periode. Historien begynder i
Mesopotamien
, hvor
Abraham
bliver kaldet af Gud til at bosætte sig i
Kana'an
(nu
Staten Israel
og
Palæstina
). Pa grund af hungersnød rejste Abrahams,
Isaks
og
Jakobs
efterkommere til
Egypten
. Efter et længere ophold i Egypten vandrede slægten til Kana'an ? efter 40 ar i ørkenen under ledelse af
Moses
. Folket fik nu
loven
. Dateringen af begivenheden er omdiskuteret. Efterfølgeren,
Josva
, førte dem ind i Kana'an og ledte invasionen af landet, som var beboet af andre stammer. Efter 400 ar med skiftende
dommere
ønskede folket en konge,
Kong Saul
, som blev fulgt af
Kong David
og
Kong Salomo
. Efter Salomos fremgangsrige regeringstid deltes landet i to. De ti nordlige stammer i "Nordriget" (Israel), de to stammer
Juda
og
Benjamin
i "Sydriget" (Juda), hvor Davids efterkommere sad pa tronen til
586 f.Kr.
, hvor Juda blev indtaget af
babylonierne
og befolkningen ført i
eksil
.
Omkring 70 ar senere fik en del af befolkningen lov til at drage tilbage og opbygge templet og bymuren i
Jerusalem
. Det foregik under ledelse af
Ezra
og
Nehemias
. Siden var landet i hænderne pa forskellige herskere og nogle fa ar under selvstændigt styre, indtil romerne indlemmede det som provinsen
Iudaea
i
Romerriget
i ar
63 f.Kr.
Mellem ar 7 og 4 f.Kr. blev
Jesus
født under
Herodes den Store
, som havde udvidet templet og bygget flere større paladser og fæstninger i landet og metropolen
Caesarea Maritima
som en hyldest til kejseren i Rom. Ar 66 e.Kr. blev
den jødiske opstand
slaet ned og i ar 135 blev jøder forbudt adgang til Jerusalem, som fik ændret navn til Aelia Capitolina.
Alle nytestamentlige skrifter er præget af
Jesus Kristus
som udgangspunkt for tro og forkyndelse og er den centrale figur i kristendommen.
[15]
Markusevangeliet
præsenterer sig saledes: "Begyndelsen pa evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn." (
Mark 1,1)
Evangelierne
beretter om
Jesu undervisning
og underfulde gerninger; om hvordan han samlede
disciple
omkring sig, kom i konflikt med det bestaende samfund, blev anklaget for
gudsbespottelse;
hvordan han blev
korsfæstet
,
døde
og efter tre dage
genopstod
. Sidenhen sendte han sine disciple ud for at forkynde evangeliet for alle folkeslag. Ligeledes gælder for brevene og de øvrige skrifter i Det Nye Testamente. Jesus Kristus spiller en altdominerende rolle i
Paulus
' forfatterskab.
[16]
Romerbrevet
indledes med: "evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre." (
Rom 3,1
) Jesus bliver af de nytestamentlige forfattere og kirken anset for at være opfyldelsen af de
messianske profetier
i Det Gamle Testamente. Ifølge dem er Jesus "opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hand, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."
[17]
[18]
Apostlenes
breve er ifølge deres selvvidnesbyrd forsøget pa at realisere
missionsbefalingen
ved at viderebringe Jesu lære og udlægge hans undervisning. Apostlene taler ifølge Jesus med hans autoritet og deres ord skal tillægges lige sa stor betydning som hans egne.
Bibelsk arkæologi
er den gren af
arkæologien
, som beskæftiger sig med bibelske vidnesbyrd. Arkæologer har gennem tiden forsøgt enten at underbygge eller undergrave Bibelens troværdighed gennem arkæologiske udgravninger i
Mellemøsten
: rester af bygninger og byer, tekstfund og inskriptioner. Bibelske manuskripter er blevet sammenlignet med andre tekster fra de omkringliggende samfund for at fa en større erkendelse af Bibelens og den kultur teksterne er skrevet i. Blandt de vigtigste udgravninger kan nævnes:
Hizkias tunnel
under
Jerusalem
,
Jerikos
mure,
Sankeribs
belejringsrampe,
Siloam dam
,
Templet i Jerusalem
og
Dødehavsrullerne
i
Qumran
. Derudover findes utallige mindre udgravninger og enkeltfund med relation til de bibelske beretninger.
Den bibelske arkæologi viser, at Bibelens begivenheder er forankret i samtidens historie, men langt fra alt er arkæologisk beviseligt.
[19]
Arkæologen
Flinders Petrie
var den første til at gennemføre en videnskabelig udgravning i
Palæstina
i 1890, hvor han i seks uger udgravede
Tell el-Hesi
, som fejlagtigt blev identificeret med
Lakish
. Han kaldes Palæstina-arkæologiens far, idet han kategoriserede og inddelte fund i arkæologiske perioder og forsøgte at datere ud fra potteskar og lagdelingen i forskellige udgravninger.
[20]
De ældste komplette udgaver af GT pa hebraisk er
Codex Aleppo
(fra 920 e.Kr.) og
Codex Leningradensis
(fra 1008 e.Kr.), men med fundet af
Dødehavsrullerne
rykkede kildeteksterne et artusind. Hele Det Gamle Testamente (undtagen Esthers Bog og Nehemias' Bog) kan med fundet af Dødehavsrullerne siges at foreligge i stort set endelig form i de sidste arhundreder f.Kr., men herudover er det særdeles svært at sige noget sikkert om tidsfæstelsen af de bibelske bøger. Langt de fleste skrifter fra
Qumran
er fragmenter og dokumenterer derfor ikke hele GT. En del afsnit af GT kan dog dateres tidligere, heriblandt den
aronitiske velsignelse
(
4 Mos 6,4-26
), fra tiden lige før
Jerusalems
ødelæggelse i 586 f.Kr. Nedskrivningen af GT er formentlig sket i en meget lang periode pa omkring 1.000 ar, hvilket bl.a. kan ses pa den store sproglige udvikling i teksterne. Teksterne kan være skrevet mellem 1400-200 f.Kr.
NT er repræsenteret med over 5.000 tekstfund pa græsk fra
antikken
, og over 8.000 pa andre sprog. Den bibelske tekst er dermed bedre bevaret end Homer. Det er svært at datere det tidligste tekstvidner til NT, men der er bred enighed om, at den sakaldte
John Rylands-papyrus
eller P
52
, der indeholder et stykke af Johannesevangeliet, kan dateres til ca. 125 e.Kr.. Det gør den til det tidligste alment anerkendte tekstvidnesbyrd om Det Nye Testamente. Kan P
52
dateres til denne tid, da ma selve Johannesevangeliet nødvendigvis være affattet før, og Johannesevangeliet regnes almindeligvis for det seneste af de fire evangelier. Markus-, Matthæus- og Lukasevangelierne dateres normalt til 60-90 e.Kr. Johannesevangeliet til 90-100, mens
Paulus
' breve normalt dateres til tiden omkring ar 50. Resten af brevene dateres normalt til mellem 60 og 100, og nogen daterer de sidste skrifter helt indtil 135 e.Kr.
Under
reformationen
i det 16. arhundrede udtalte reformatorerne deres absolutte tiltro til Bibelens klarhed. De hævdede at Bibelens budskab var enkelt og letforstaelig for enhver. Det medførte en revolution inden for Bibelens fortolkningshistorie, fordi kirken ikke havde monopol pa fortolkning.
[21]
Der findes mellem kristne talrige forskelle i, hvordan enkeltheder i Bibelen skal fortolkes og forstas. Men selv om hver bog i Bibelen stammer fra vidt forskellige historiske kontekster, lærer de fleste kristne kirker, at Bibelen som helhed har et overordnet budskab.
C. S. Lewis
beskriver hovedindholdet saledes:
[22]
- Mennesket
er skabt af Gud i Guds billede, og Gud elskede mennesket.
- Mennesket lærte at tage afstand fra Guds vilje, mennesket gjorde oprør imod Gud og
synden
kom ind i .
- Fordi intet menneske er fri for synden, kan mennesket ikke være i forbindelse med Gud direkte, sa Gud
abenbarede
sig selv pa mader som mennesket forstod.
- Gud kaldte
Abraham
og hans efterkommere for at blive et redskab i Guds plan for.
- Gud ville gennem Abrahams sæd frelse menneskeheden.
- Gud gav
Moses
og israelitterne loven (den gamle pagt), for at gøre dem bevidste dem om deres synd.
- Israelitterne skulle ofre for at fa tilgivelse, selvom selve ritualet ikke frelste men pegede frem mod en frelser,
Messias
.
- Jesus Kristus
er denne lovede Messias, som
Johannes Døberen
omtaler som "...Guds lam, som bærer verdens synd." (
Joh 1,29
).
- Gud har selv sendt sin søn, fordi han kræver et offer for synden.
- Ved Jesu død og opstandelse bliver alle som tror forsonet med Gud.
- Ved tidernes ende vil Jesus komme i magt og herlighed for at dømme.
Mange kristne og jøder anser Bibelen for inspireret af Gud og nedskrevet af ufuldkomne mennesker i over 1.000 ar. Bibeltro (fundamentalistiske) kristne anser bade Det Nye- og Gamle Testamente for at være det uforvanskede budskab fra Gud, udtalt af Gud og nedskrevet i sin perfekte form af mennesker. Dette syn pa bibelen findes allerede i de tidligste kristne skrifter.
[23]
Faget
teologi
er et af de ældste fag og beskæftiger sig med en bog, Bibelen. De fleste universiteter grundlagt før
oplysningstiden
voksede ud af kirkens skoler (fx
Sorbonne
og
Oxford Universitet
), og teologi havde stor betydning i
middelalderen
. Teologi var "Dronningen af videnskab" og universiteter blev primært brugt til at uddanne teologer. Teologi blev i oplysningstiden udfordret fra andre fag, som stræbte efter objektivitet, og teologien blev derfor enestaende pga. dets konfessionelle natur, selvom det stadig er omdiskuteret. I Danmark fastholder de teologiske fakulteter at være ukonfessionelle.
Augustins
forfatterskab var omfattende og indeholdt bl.a. bogen
Bekendelser
, filosofiske værker, stridsskrifter mod kættere, eksegese, dogmatiske og etiske værker og prædikener. Augustins teologi var revolutionær og hans lære om
arvesynden
har haft stor indflydelse pa den katolske kirke. Han var modstander af pelagianerne og understregede kraftigt vigtigheden i barnedab. Augustin har haft stor indflydelse pa fortolkningen af Bibelen og haft stor indflydelse pa teologien.
Luther
(1483-1546) var katalysator for to store ændringer i brugen af Bibelen og studiet af den. Han var den første der oversatte hele Bibelen til sit modersmal, tysk, og satte sig dermed op imod moderkirken, som kun accepterede Bibelen pa latin.
[24]
Derudover prædikede han princippet om selvstændig fortolkning, hvormed han mente at alle mennesker selvstændigt matte forsøge at fortolke Bibelen.
[25]
I tiden fra 1466 og til Luthers Nye Testamente i september 1522 blev der dog udgivet 14 helbibler pa højtysk, fire pa nedertysk samt 22 udgaver af salmerne og to udgaver af andre bibeldele.
[26]
Luther havde fuldstændig tillid til Bibelens skrevne ord og siger: "De hellige kunne fare vild i deres skrifter og i deres livsførelse, men Skriften kan ikke fejle".
[27]
Den katolske kirke
ansa Luther for at være
kætter
og ved
rigsdagen i Worms
forlangte kirken at han tilbagekaldte sine skrifter, hans svar var symptomatisk for hans tilgang til Bibelen:
[28]
|
Medmindre jeg bliver overbevist af den Hellige Skrift eller klare grunde, kan jeg ikke tilbagekalde. For min samvittighed er bundet til Guds Ord, og det er hverken rigtigt eller radeligt at handle mod sin samvittighed. Her star jeg, jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen
|
|
|
Sammen med den selvstændige fortolkning fulgte ogsa ifølge Luther et ansvar for nøjagtig fortolkning for at undga fordrejning. Derfor lagde Luther stor vægt pa oplæringen i den kristne tro ud fra skrifterne, hvilket
Luthers lille Katekismus
er et eksempel pa.
[29]
Bibelen skulle ifølge Luther være kirkens højeste autoritet (
sola scriptura
) og er sin egen fortolker.
[30]
Den schweiziske præst
Karl Barth
rettede en skarp kritik mod den teologi, som var fremherskende efter
1. verdenskrig
. Ifølge
Schleiermacher
byggede kristendommen pa et af mennesket projiceret gudsbillede og almen menneskelig erfaring. Barth kritiserede de teologer, der gjorde teologien til
religionsvidenskab
og gjorde den historisk kritiske analyse til den eneste mulige bibeltolkning.
[31]
Den tyske
ekseget
Rudolf Bultmann
fik stor indflydelse ved sin
afmytologisering
af de bibelske skrifter. Hans skrift
Neues Testament und Mythologie
fra
1941
indledte en lang debat om nytestamentlig fortolkning. Han mente, at det gudsbillede, man bliver præsenteret for i
Det Nye Testamente
, er uforeneligt med nutidsmenneskets gudsbillede. Han forsøgte gennem en eksistentiel fortolkning at gøre Jesu budskab tilgængelig for et moderne litterært menneske. Bultmanns
teologi
stod pa nogle punkter i skarp kontrast til
liberalteologiens
forsøg pa at genskabe
den historiske Jesus
, i andre stod han den nær, fx i forstaelsen af
mytebegrebet
. Bultmann blev kritiseret for sin udprægede
skepticisme
over for den historiske palidelighed i de evangeliske fortællinger. Han mente at budskabet,
kerygmaet
, er uafhængigt af de historiske
kendsgerninger
, og dermed at Jesu død og opstandelse kun har betydning ved at symbolisere den forandring af eksistensen, der er menneskets mulighed.
[32]
Sondringen mellem apokryfe (
skjulte
eller
af tvivlsom oprindelse
) og kanoniske skrifter stammer tilbage fra oversættelsen af Tanakh i Septuaginta. Kanon var ikke endeligt afgjort ved denne oversættelse og oversætterne medtog flere afsnit og skrifter som ifølge jødiske skriftlærde ikke hørte med.
[33]
Generelt havde man i diasporaen en mere flydende kanon. Omkring 90 e. Kr. afviste jødiske rabbinere pa et møde i Jamnia de daværende apokryfer.
[34]
Da GT skulle oversættes til latin fulgte apokryferne med fordi det blev bestemt pa to kirkemøder at følge Septuagintas oversættelse, altsa den græske og ikke originalteksten pa hebraisk. Derfor inkluderede middelalderkirken de gammeltestamentlige apokryfer i kanon. De bestod af
Tobits Bog
,
Judits Bog
,
Tilføjelser til Esters Bog
,
Første-
og
Anden Makkabæerbog
,
Visdommens Bog
,
Siraks Bog
,
Baruks Bog
,
Jeremias' Brev
og
Tilføjelser til Daniels Bog
. Den romersk-katolske- og den græsk-ortodokse kirke anser disse bøger for kanoniske til forskel fra reformerte og lutherske kirker i dag.
Derudover findes der en del antikke-jødiske skrifter som kaldes
De gammeltestamentlige pseudepigrafer
som er skrevet mellem gammeltestamentlig og nytestamentlig tid. Af navnet fremgar det at skrifterne er skrevet under pseudonym (falsk pategnelse) og udgiver sig for at være ældre end de er.
Liturgi er en fast gentaget ramme om gudstjenestens fejring med forskellige led som praktiseres pa meget forskellige mader afhængigt af konfessionel baggrund. Bibelen er central i forstaelsen af kirkens
liturgi
og er dybt forankret i
gudstjenestens
forskellige dele. Salmer og tekster fra Bibelen bliver læst op, bade i synagogen om lørdagen (Torah) og i kirker om søndagen (Bibelen). Til den kristne gudstjeneste eller messe er liturgien omkring
sakramenterne
,
nadver
og
dab
hovedsageligt bygget op af direkte citater fra Bibelen, og udtrykker meget centrale budskaber af den kristne tro. Nadveren bliver indstiftet af Jesus i NT og er et ritual hvor Jesus tager bolig i menneskene. Daben er en engangshandling hvor et nyt medlem indlemmes i kirken.
Ordet
andagt
(af det tyske ord
andenken
) bruges i religiøse sammenhænge om det at tænke eller reflektere over et afsnit i Bibelen. Det betragtes som en made at fastholde og udvikle sit andelige liv. Andagt bliver af mange kristne praktiseret hver dag og betegnes sammen med
bøn
som den kristnes andelige vejrtrækning.
Fra
antikken
har vi bevaret nogle primære oversættelser, som har dannet grundlag for en lang række af senere oversættelser. I det 2. eller 3. arhundrede f. Kr. blev Torahen oversat til
græsk
. Den oversættelse kaldes
Septuaginta
(LXX) og var vidt udbredt blandt græsktalende jøder og senere blandt kristne. Oversættelsen blev tilskrevet 70 uafhængige oversættere, deraf navnet. Da de mødtes for at sammenligne teksterne, var de alle helt identiske! Den afviger en del fra den standardiserede hebraiske bibel. Foruden den er der en
syrisk
oversættelse kaldet
Peshitta
, hvis oprindelse er ukendt. D sidste er den
latinske
Vulgata
(4. arhundrede), som stammer fra en kristen kontekst. Den er oversat af
Hieronimus
og har haft stor indflydelse pa
den katolske kirke
. Allerede i oldtiden blev Bibelen oversat til
koptisk
,
gotisk
,
etiopisk
,
armensk
,
georgisk
,
arabisk
og
slavisk
.
[35]
Fra
reformationen
skete der nybrud i oversættelsen af Bibelen: i vesten var Vulgata ikke længere grundlag, men de hebraiske og græske grundtekster. Der var en fornyet tro pa Bibelens autoritet, og bogtrykkekunsten gjorde distributionen af Bibler lettere. Luthers oversættelse af Bibelen til tysk (1522) fik stor indflydelse pa oversættelser til mange andre sprog. I England blev
Tyndale
ophavsmand til en engelsk oversættelse af NT (1526), men blev brændt pa balet for kætteri, før han naede at gøre GT færdig. Pa grund af en konflikt mellem to andre bibeloversættelser (
Bishops' Bible
(1539) og
Geneva Bible
(1560)) nedsattes en konvention som skulle oversættes fra grundsprogene; det resulterede i
King James Version
(1611). Der er siden kommet talrige bibeloversættelse som for langt de flestes vedkommende er oversat ud fra to tekstkritiske udgaver af grundteksterne:
Biblia Hebraica Stuttgartensia
(GT) og
Novum Testamentum Graece
(NT).
[35]
Den første komplette
danske bibeloversættelse
var
Christian III's Bibel
fra 1550. I det 16.-17. arhundrede er det Luthers Bibel der ligger til grund for mange af de danske oversættelser som
Frederik II's Bibel
(1589) og
Christian IV's Bibel
(1633).
Den første danske oversættelse med grundsprogene som forlæg blev skrevet af
biskop Resen
og revideret af
biskop Svane
. Den er kendt som den
Resen-svaningske Bibel
(1647). Denne oversættelse var toneangivende for flere oversættelser, fx
Christian VI's Bibel
(1740) og helt op i det 20. arhundrede. Bibelen blev genoversat fra grundsprogene i 1931 (GT) og i 1948 (NT) og igen som den autoriserede oversættelse fra 1992.
[36]
Der findes desuden flere nyere
danske bibeloversættelser
:
Seidelins oversættelse
,
Bibelen pa hverdagsdansk
og
Den Nye Aftale
.
Den autoriserede oversættelse fra 1992 (DO92) er blevet mødt med massiv kritik af semitiske filologer og religionshistorikere, der mener, at
Bibelselskabet
, som stod for oversættelsen, har vist alt for mange hensyn til den kirkelige "højrefløj" ved prøveoversættelsen. Det er kommet til udtryk ved, at de ca. 300 citater fra den jødiske bibel ("GT") i Det Nye Testamente (NT) og de mange tusinde allusioner fra NT til GT er blevet tilpasset, sa begge værker fremstar som
en
(kristen) frelseshistorisk enhed.
[37]
Det gør at brugere af den autoriserede oversættelse far præsenteret Jødedommens hellige skrifter ("GT") ud fra et kristent-konfessionelt grundlag.
I
bibelsk etik
ses en tydelig udvikling i de etiske principper og fastsættelser. Det er komplekst, men muligt at tegne nogen overordnede principper, som danner ramme for bade GT og NT. Der er flere forskelle.
Det Gamle Testamentes grundstamme er Loven (1 Mos til 5 Mos), som ud over mange historiske beretninger indeholder en del lovstof.
De 10 bud
er de vigtigste af i alt
613 mitzvot
, som danner kernen i jødedommen. Tanken i GT er, at gudbilledligheden sætter mennesket i et pligtforhold til Gud som hans skabninger, og som han kræver lydighed af.
[38]
Bade i GT og NT findes et kærlighedsprincip som forpligter pagtens folk (hhv. jøder og kristne) at elske sin næste som sig selv (
3 Mos 19,18-34
og
Matt 22,34-40
).
I NT radikaliseres buddet endda til ogsa at omfatte ens fjender. I kristendommen repræsenterer de 10 bud og GT den gamle
pagt
, hvorimod Jesus i NT præsenterer den nye pagt ikke ved at fjerne den gamle, men ved at nyfortolke den gamle bl.a. i
Jesu bjergprædiken
. Jesus fokuserer pa en holdnings- og sindelagsændring som det centrale og først derefter til handlinger. Handlinger uden hjertets rette indstilling er ifølge Jesus ligegyldig.
[39]
Overordnet set er der en gennemgaende sammenhæng mellem
indikativ
og
imperativ
, "Vi er gjort retfærdige!", "Sa lad os da være retfærdige." giver en overordnet forstaelse af den bibelske etik. Mennesket har brug for Guds frelse som gives ved tro: "For af den nade er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds." (
Ef 2,8
). Som troende vandrer man.
[40]
Ud af Bibelens etiske normsæt har mange retninger udviklet sig inden for etikken. I middelalderen blev det normalt at det "sande kristenliv" kun kunne leves i
klosterlivets
afsondrethed og
askese
. Der udvikledes en sondring mellem almindelige mennesker og
helgener
hvis gode gerninger kunne købes for penge. Bibelen har ogsa haft indflydelse pa formuleringen af ideologiske tanker som
konservatisme
og
kristendemokrati
.
Bibelen læses med en forforstaelse, og den far stor indflydelse pa hvordan Bibelen forstas og fortolkes. Modsætninger mellem forskellige
bibelsyn
opstod specielt som følge af den
historisk-kritiske metode
. Den adskilte GT fra NT og undersøgte teksterne som basis for hver deres religion. Bibelen ses som to religiøse samfunds forsøg pa at legitimere deres tro og organisation. Bl.a. forsøgte man at fjerne alle overnaturlige beretninger i Bibelen for at komme nærmere pa en historisk kerne af fortællingerne.
[41]
Som modsvar til dette syn fremkom
det fundamentalistiske bibelsyn
. Bibelfundamentalister taler om Jesus Kristus og Bibelen som deres livs fundament. De anser Bibelen uden forbehold for at være
Guds inspirerede og ufejlbarlige ord
til mennesker. Der var fem teser som var fundamentale for troen: 1. Bibelens ufejlbarlighed; 2. Jesu guddom og jomfrufødsel; 3. Jesu stedfortrædende lidelse og død; 4. Kødets opstandelse; 5. Jesu legemlige genkomst.
[42]
En helt tredje made at anskue teksterne pa er
narrativ teologi
. Den beskæftiger sig ikke med Bibelen som historisk kildestof, men som
litteratur
. Den fokuserer pa
genre
, poetisk sprog, stil, billeder og figurer. Bibelen læses som en helhed og ser bort fra teologiske spidsfindigheder og læser Bibelen "som en god historie". Der bliver ogsa fokuseret pa modtagerens situation og dermed ikke kun pa en udlægning.
[43]
Bibelkritik forsøger at analysere, skelne, afgøre og bedømme Bibelen som
litteratur
eller som et historisk dokument ? dets oprindelse, modtagelse og forstaelse. Især i nyere tid har dette projekt medført et skel mellem en lang række forskellige og modstridende metoder til at komme nærmere en forstaelse. Der er stor uenighed om den rigtige metode til at forsta Bibelen.
[44]
Historisk set har Bibelen altid været genstand for kritik. Kanoniseringsprocessen var udtryk for et ønske om afklaring pga. kritik og afvisning af gnostisk pavirkning. Senere beskæftigede man sig med det traditionelle syn pa Torahen, og blev sporadisk kritiseret af middelalderlige lærde, sasom
Abraham ibn Ezra
, Biskop
Tostatus
fra
Avila
som henviste til passagerne der omhandlede
Moses
' død, og dermed ikke kunne være skrevet af Moses selv. I det
17. arhundrede
publicerede
Thomas Hobbes
og siden
Baruch Spinoza
analyser som frakendte Moses hele
Pentateuken
, sidstnævnte konkluderede at det var "...klarere end solen ved middag, at Pentateuken ikke var skrevet af Moses..."
Den katolske-
og den
Protestantiske kirke
opponerede stærkt mod denne kritik, men holdningen udbredtes blandt datidens teologer. Efter etableringen af hypotesen om at Moses ikke havde skrevet Pentateuken, blev opmærksomheden nu drejet mod hvem det sa var. Efterhanden udvikledes
firekildehypotesen
, en teori om at skrifterne oprindeligt var fire forskellige dokumenter: J (Jahvisten), E (Elohisten), P (det Præstelige dokument) og D (Deuteronomisten), hver især karakteriseret ved deres forskellige ordbrug og som siden er sammenføjet i et værk.
Den nyere kritik deler sig i tre primære kategorier og beskæftiger sig primært med Det Nye Testamente:
- a)
Tekstkritik
(lavere kritik), som forsøger at genskabe den originale bibelske tekst. Det har nogle implikationer, idet ingen af de bibelske skrifter findes som originaler, men kun som afskrifter. Tekstkritikken behandler et stort antal forskellige handskrifter og fragmenter, omkring 5.000, og forsøger ud fra datering og variationer at afgøre, hvad der er nærmest originalen.
- b)
Historisk kritik
(højere kritik), som oprindeligt forsøgte at klarlægge historiciteten i de bibelske beretninger.
Kritikken fokuserer især pa to omrader:
Den historiske kontekst som forfatteren beskriver, og
den historiske kontekst forfatteren befinder sig i.
Denne kritiske metode beskæftiger sig ogsa med
formkritik
og
mundtlig overlevering
.
- c)
Litterær kritik
. I modsætning til de to andre beskæftiger denne metode sig ikke med det historiske, men kun med teksten som litteratur. Her beskæftiger kritikerne sig med teksten som narrativ fortælling og behandler emner som genre, struktur, redaktion, pavirkning og kanonkritik.
[44]
- Gads religionsleksikon
, Gads forlag, København 1999.
ISBN
87-12-03138-0
.
- Herbener P. Jens Andre:
Bibeloversættelse mellem konfession og videnskab
, Reitzel forlag 2004.
- Lohses Store Bibelleksikon, bind 1
, Lohses Forlag, Fredericia 1999.
ISBN
87-564-5481-3
.
- Lisbet Kjær Muller og Mogens Muller.
Bogen om Bibelen
, Politikens Forlag 2004.
ISBN
87-567-7023-5
.
- Peter Olsen,
Jesus og apokryferne
, Logos Media 2007.
ISBN
978-87-7425-645-8
.
- F. F. Bruce,
The Canon of Scripture
InterVarsity Press 1988.
- Frank Stagg.
New Testament Theology.
Nashville, Broadman, 1962.
ISBN
0-8054-1613-7
.
- Asger Chr. Højlund,
Men han gav afkald
, Forlagsgruppen Lohse, Fredericia 2007.
ISBN
978-87-87737-50-0
.
- Svend Andersen,
Som dig selv
, Arhus Universitetsforlag, Arhus 2003.
ISBN
87-7288-646-3
.
- ^
Gads religionsleksikon
- ^
Best selling book of non-fiction
- ^
Scripture & Language Statistics 2016
Arkiveret
26. august 2020 hos
Wayback Machine
pa wycliffe.net
(engelsk)
- ^
Ordbog
over det danske
sprog
? Bibel
- ^
Sven Bruel
og
Niels Age Nielsen
,
Fremmedordbog
, 11.udgave ved
Lillian Plon
,
Gyldendal
1993, side 74.
ISBN
87-00-68214-4
- ^
Online Etymology Dictionary ? Bible
(engelsk)
- ^
Fx
2 Tim 3,15
og
Rom 15,4
.
- ^
1 Mos 12,1-3
- ^
a
b
Muller, 2004, side 10-18 og 368-371.
- ^
a
b
Stagg., 1962.
- ^
Bruce, 1988, side 255ff.
- ^
Muller, 2004, side 15.
- ^
Olsen, 2007, side 11.
- ^
Muller 2004, side 11.
- ^
Højlund, 2007, side 269.
- ^
Højlund, 2007, side 273.
- ^
og
Rom 1,18
- ^
Af
Den apostolske trosbekendelse
, Den Danske Salmebog, side 795.
- ^
Lohses Store Bibelleksikon, bind 1
, 1999, side 111.
- ^
Joseph A. Callaway,
Sir Flinders Petrie, Father of Palestinian Archaeology
Biblical Archaeology Review
, 1980 Vol. 6, Issue 6: 44?55.
- ^
R. C. Sproul, 1984, side 11.
- ^
A Summary of the Bible
af C. S. Lewis: Believer's Web
(engelsk)
- ^
Leroy Zuck, Roy B. Zuck,
Basic Bible Interpretation
, Chariot Victor Pub 1991, side 68.
ISBN
0-89693-819-0
. Norman L. Geisler,
Inerrancy
, The Zondervan Corporation 1979, side 294.
ISBN
0-310-39281-0
.
- ^
Den katolske kirkes modsvar i
tridentinerkoncilet
: "
...ingen... ma fordreje den Hellige Skrift i overensstemmelse med hans egen opfattelse eller formaste sig til at tolke i den i anden mening end den hellige moderkirke...
"
- ^
R. C. Sproul.
Hvad star der skrevet?
, Dansk Luthersk Forlag, Hillerød 1984, side 28-37.
ISBN
87-7425-305-0
- ^
Volmer Rosenkilde "Europæiske Bibeltryk". Esbjerg 1952, side 71.
- ^
Weimar-udgaven af Luthers værker, 1883 ff, bind 8, side 485.
- ^
Martin Brecht,
Martin Luther. Sein Weg zur Reformation 1483-1521, 1981, side 82ff.
- ^
Den lille katekismus
- ^
R. C. Sproul, 1984, side 39
- ^
Hagglund, 1978, side 378-386.
- ^
Hagglund, 1978, side 388-394.
- ^
Holm-Nielsen, Noack og Achen red.,
Bibelens kulturhistorie bd. 2
, Politikens Forlag 1979, side 286.
- ^
Peter Olsen, 2007, side 25.
- ^
a
b
Gads Bibel Leksikon A-K, 1998, side 89-91.
- ^
Gads Bibel Leksikon A-K, 1998, side 91.
- ^
Herbener P. Jens Andre "Bibeloversættelse mellem konfession og videnskab, Reitzel forlag 2004..
- ^
Andersen, 2003, side 76.
- ^
Andersen, 2003, side 79.
- ^
Andersen, 2003, side 89.
- ^
Gads Bibel Leksikon A-K, 1998, side 93-94.
- ^
Bibelsyn ? Artikel til Gads debatbog om "Bibelsyn" 1984.
- ^
Gads Bibel Leksikon L-A, 1998, side 17-18.
- ^
a
b
Anchor Bible Dictionary, vol. 1, side 725-736.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|
|
---|
Historiske skrifter
| |
---|
Poetiske skrifter
| |
---|
Profetiske skrifter
| |
---|
|
---|
Historiske skrifter
| |
---|
Breve
| |
---|
Apokalyptisk skrift
| |
---|
|