Bevidsthedsfilosofi
er en gren af
filosofien
, som studerer
sindet
,
mentale begivenheder
,
funktioner
,
egenskaber
og
bevidsthed
, samt deres forbindelse til den fysiske krop, særligt
hjernen
.
Det psykofysiske problem
om sindets forbindelse til kroppen ses ofte som et nøgleproblem indenfor bevidsthedsfilosofien, selvom der ogsa er andre problemer vedrørende sindets natur, som ikke omhandler den fysiske krop, sasom hvordan bevidsthed er muligt samt de forskellige mentale tilstandes natur.
[1]
[2]
[3]
Dualisme
og
monisme
er de to store
skoler
, som forsøger at løse det psykofysiske problem. Dualisme kan spores tilbage til
Platon
,
[4]
og
Sankhya
- og
Yoga
-skolerne i
hinduistisk
filosofi,
[5]
men den blev mest præcist formuleret af
Rene Descartes
i det 17. arhundrede.
[6]
Substansdualister argumenterer for at sindet er en uafhængigt eksisterende
substans
, hvorimod
egenskabsdualister
fastholder at sindet er en gruppering af uafhængige egenskaber, som fremkommer og ikke kan reduceres til hjernen, men som ikke er en adskilt substans.
[7]
Monisme er den holdning at sind og krop ikke er
ontologisk
adskilte entiteter (uafhængige substanser). Dette syn blev første gang omtalt i
vestlig filosofi
af
Parmenides
i det 5. arhundrede f.Kr. og blev senere fremstillet af 1600-tals
rationalisten
Baruch Spinoza
.
[8]
Fysikalister
argumenterer for at kun de entiteter der postuleres af fysiske teorier eksisterer, og at mentale processer med tiden vil blive forklaret i form at disse entiteter efterhanden som fysisk teori fortsat udvikler sig. Fysikalister har en række forskellige meninger om muligheden for at reducere mentale egenskaber til fysiske egenskaber (og mange anvender kompatible former for egenskabsdualisme),
[9]
[10]
[11]
[12]
[13]
[14]
og sadanne mentale egenskabers ontologiske status er stadig uklar.
[13]
[15]
[16]
Idealister
fastholder at sindet er alt hvad der eksisterer og at den eksterne verden enten selv er mental, eller en illusion skabt af sindet.
Neutrale monister
sasom
Ernst Mach
og
William James
mener at begivenheder i verden kan tænkes pa som enten mentale (psykologiske) eller fysiske afhængigt af det netværk af forbindelser som de indgar i, og dobbelt-aspekt monister sasom
Spinoza
holder sig til at der er en slags anden, neutral substans og at bade stof og sind er egenskaber af denne ukendte substans. De mest kendte monismer i det 20. og 21. arhundrede har alle været variationer af fysikalisme; disse positioner omfatter
behaviorisme
,
typeidentitet-teori
,
unormal monisme
og
funktionalisme
.
[17]
De fleste moderne bevidsthedsfilosoffer er enten reduktive eller ikke-reduktive fysikalister, og fastholder pa forskellig vis at sindet ikke er noget separat fra kroppen.
[17]
Disse tilgange har været særligt indflydelsesrige indenfor videnskaberne, særligt indenfor felter som
sociobiologi
,
datalogi
,
evolutionær psykologi
og de forskellige
neurovidenskaber
.
[18]
[19]
[20]
[21]
Andre filosoffer indtager dog ikke-fysikalistiske positioner, der udfordrer ideen om at sindet udelukkende er en fysisk konstruktion. Reduktive fysikalister postulerer at alle mentale tilstande og egenskaber med tiden vil kunne forklares af videnskabelige beskrivelser af fysiologiske processer og tilstande.
[22]
[23]
[24]
Ikke-reduktive fysikalister indvender at selvom sindet ikke er en separat substans
supervenerer
mentale egenskaber pa fysiske egenskaber, eller at de prædikater og ordforrad, der bruges i mentale beskrivelser og forklaringer er uundværlige, og ikke kan reduceres til den fysiske videnskabs sprog og lavere-niveaus forklaringer.
[25]
[26]
Fortsat neurovidenskabeligt fremskridt har hjulpet med at afklare nogle af disse spørgsmal; men de er stadig i høj grad ubesvaret. Moderne bevidsthedsfilosoffer fortsætter med at spørge hvorden mentale tilstandes subjektive kvaliteter og
intentionalitet
kan forklares i naturalistiske begreber.
[27]
[28]
Det psykofysiske problem omhandler forklaringen af det forhold, der eksisterer mellem
sindet
, eller
mentale processer
, og kropslige tilstande eller processer.
[1]
Filosoffer, der arbejder indenfor dette omrade, søger centralt at fastsla sindets og de mentale tilstande/processers natur, og hvordan - eller om - sind pavirkes af eller kan pavirke kroppen.
Perceptuelle oplevelser afhænger af
stimuli
, som opfanges af diverse
sanseorganer
fra den eksterne verden, forarsager ændringer i mentale tilstande og i sidste frembringer følelsen af en sansning, som kan være rar eller ubehagelig. En persons lyst til et stykke pizza kan eksempelvis fa den pagældende person til at bevæge sin krop pa en specifik made og i en specifik retning for at opna hvad han eller hun ønsker. Spørgsmalet er derfor hvordan det kan være muligt at bevidste oplevelser opstar fra en klump grat materie, der ikke besidder andet end elektrokemiske egenskaber.
[17]
Et relateret problem er hvordan en persons
epistemiske indstilling
(eksempelvis overbevisning og ønsker) far personens
neuroner
til at affyre og hans muskler til at trække sig sammen. Dette er blot nogle af de spørgsmal, som
erkendelsesteoretikere
og
bevidsthedsfilosoffer
har arbejdet med mindst siden
Descartes'
tid.
[6]
Dualistiske løsninger pa det psykofysiske problem
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Dualisme
er en gruppe af syn pa forholdet mellem
sind
og
stof
(eller
krop
). De begynder med pastanden om at mentale
fænomener
pa nogle mader er ikke-
fysiske
.
[7]
En af de tidligst kendte formuleringer af sind-krop-dualismen blev udtrykt i de
hinduistiske filosofiske
skoler
Sankhya
og
Yoga
(ca. 650 f.Kr.), som delte verden i
purusha
(sind/and) og
prakriti
(materiel substans).
[5]
Særligt viser
Patanjalis
Yoga sutraer
en analytisk tilgang til sindets natur.
I
vestlig filosofi
ses den tidligste diskussion af dualistiske ideer hos
Platon
, som fastholdt at menneskers "intelligens" (et fakultet for sindet eller sjælen) ikke kan identificeres som, eller forklares ved, deres fysiske krop.
[4]
[29]
Den bedst kendte version af dualisme kendes dog fra
Rene Descartes
(1641), og postulerer at sindet er en ikke-udstrakt, ikke-fysisk substans, en "
res cogitans
".
[6]
Descartes var den første til entydigt at identificere sindet med
bevidsthed
og
selvbevidsthed
, og til at adskille dette fra hjernen, som var hjemsted for intelligensen. Han var dermed den første som formulerede det psykofysiske problem pa den made som det stadig eksisterer i dag.
[6]
Det oftest brugte argument for dualisme er, at den appellerer til
den udbredte intuition
om at bevidst oplevelse er noget separat fra livløst stof. Adspurgt om hvad sindet er vil de fleste personer ofte svare ved at identificere det med
selvet
, deres personlighed, deres
sjæl
eller en lignende entitet. De ville næsten med sikkerhed benægte at sindet blot er hjernen, eller vice versa, og mene at ideen om at der kun er en
ontologisk
entitet pa spil er for mekanistisk, eller ganske enkelt uforstaelig.
[7]
Mange moderne bevidsthedsfilosoffer mener at disse intuitioner er vildledende, og at man bør bruge sine kritiske fakulteter og
empiriske beviser
fra videnskaberne til at undersøge disse formodninger for at afgøre hvorvidt de er korrekte.
[7]
Et andet vigtigt argument for dualisme er at det mentale og det fysiske lader til at have meget forskellige, og muligvis decideret uforenelige, egenskaber.
[30]
Mentale begivenheder besidder en subjektiv kvalitet, hvorimod fysiske begivenheder ikke gør. Dermed giver det eksempelvis mening at spørge hvordan det føles at have en forbrændt finger, eller hvordan en bla himmel ser ud. Men det er meningsløst, eller i hvert fald besynderligt, at spørge hvad en kraftig stigning i optagelsen af
glutamat
i den dorsolaterale del af
hippokampus
føles som.
Bevidsthedsfilosoffer betegner mentale begivenheders subjektive aspekter som "
qualia
" eller "ra følelser".
[30]
Der er noget "det føles som" at føle smerte, at se en bekendt kulør af farven bla, etc. Visse qualia involveret i disse mentale begivenheder lader sig ikke umiddelbart reducere til noget fysisk.
[31]
Hvis bevidsthed (sindet) kan eksistere uafhængigt af fysisk virkelighed (hjernen) ma man saledes forklare hvordan fysiske minder skabes i forbindelse med bevidsthed. Dualisme skal derfor kunne forklare hvordan bevidsthed pavirker fysisk realitet. En mulig forklaring, foreslaet af
Arnold Geulincx
og
Nicolas Malebranche
, er ved et mirakel hvorved alle sind-krop-interaktioner kræver direkte indblanding fra Gud.
Et andet muligt argument er blevet fremsat af
C. S. Lewis
:
[32]
Hvis alle tanker, som monister antyder, er effekter af fysiske arsager, har man ingen basis for at kunne antage at de ogsa er
konsekvent
af en fornuftig grund. Viden opnas dog ved at ræsonnere sig fra bunden og til en konsekvent. Derfor ville der, hvis monismen er korrekt, ikke være nogen made at vide dette - eller noget andet - og det ville ikke være muligt at antage det ved andet end et lykketræf.
Interaktionalistisk dualisme, eller blot interaktionalisme, er en bestemt form for dualisme, der blev fremsat første gang af Descartes i hans
Meditationer
.
[6]
I det 20. arhundrede var
Karl Popper
og
John Carew Eccles
blandt dens største fortalere.
[33]
Interaktionalister mener at mentale tilstande, sasom overbevisninger og ønsker, interagerer kausalt med fysiske tilstande.
[7]
Descartes' berømte argument for denne position kan opsummeres med følgende eksempel: Søren har en klar og distinkt ide om sit sind som en tænkende ting, der ikke har nogen spatiel udvidelse (dvs. ikke kan males i længde, vægt, højde osv.). Han har ogsa en klar og distinkt ide om sin krop som noget, der er spatielt udvidet, kan kvantificeres og ikke er i stand til at tænke. Det følger fra dette at sind og krop ikke er identiske, fordi de har radikalt forskellige egenskaber.
[6]
Pa samme tid star det dog klart at Sørens mentale tilstande (ønsker, overbevisninger osv.) har
kausale
effekter pa hans krop og vice versa: Et barn rører en varm ovn (fysisk begivenhed), hvilket forarsager smerte (mental begivenhed) og far hende til at skrige (fysisk begivenhed), hvilket til gengæld fremprovokerer en følelse af frygt og beskyttertrang hos barnets mor (mental begivenhed), osv.
Descartes' argument afhænger centralt af at det som Søren mener er "klare og distinkte" ideer i hans sind er
nødvendigt sande
. Mange nutidige filosoffer betvivler dette.
[34]
[35]
[36]
Eksempelvis foreslar
Joseph Agassi
at flere videnskabelige opdagelser siden det tidlige 20. arhundrede har undermineret ideen om priviligeret adgang til ens egne ideer.
Freud
pastod at en psykologisk-trænet observatør kan forsta en persons ubevidste motivationer bedre end personen selv kan.
Duhem
har vist at en videnskabsfilosof kan kende en persons opdagelsesmetoder bedre end personen selv, mens
Malinowski
har vist at en antropolog kan kende en persons vaner og skikke bedre end personen selv. Han hævder ogsa er moderne psykologiske eksperimenter, der kan fa folk til at se ting som ikke er der, modbeviser Descartes' argument, da videnskabsfolk kan beskrive en persons opfattelser bedre end personen selv.
[37]
[38]
Alle disse argumenter har dog en fælles svaghed overfor interaktionalisme idet de betvivler alle former for introspektiv indsigt. Det er alment accepteret at folk kan tage fejl omkring verden (heriblandt andre folks interne tilstande), men ikke altid. Derfor er det logisk absurd at antage at personer altid tager fejl omkring deres egne mentale tilstande og vurderinger om sindets egen natur.
Psykofysisk parallelisme
, eller blot
parallelisme
, er det syn at sind og krop ikke pavirker hinanden kausalt, omend de begge har distinkt ontologisk status. I stedet løber de ad parallelle veje (sindsbegivenheder interagerer kausalt med sindsbegivenheder og hjernebegivenheder interagerer kausalt med hjernebegivenheder) og ser kun ud som om de pavirker hinanden.
[39]
Dette syn blev mest notabelt forsvaret af
Gottfried Leibniz
. Selvom Leibniz var en ontologisk monist, som mente at der kun eksisterer en enkelt type substans i universet,
monaden
, og at alt kan reduceres til den, fastholdt han dog alligevel at der er en vigtig skelnen mellem "det mentale" og "det fysiske" hvad angar arsagssammenhæng. Han mente at Gud havde arrangeret tingene pa forhold saledes at sind og kroppe kunne være i harmoni med hinanden.
[40]
Okkasionalisme
er den holdning, der blev beskrevet af
Nicholas Malebranche
som at alle angiveligt kausale relationer mellem fysiske begivenheder eller mellem fysiske og mentale begivenheder, i virkeligheden slet ikke er kausale. Mens krop og sind er forskellige substanser, er arsager (mentale eller fysiske) relateret til deres effekter gennem guddommelig indgriben ved hver specifikke anledning.
[41]
Egenskabsdualisme
er det syn at verden udelukkende bestar af en enkelt type substans ? den fysiske slags ? og der eksisterer to distinkte typer egenskaber:
fysiske egenskaber
og
mentale egenskaber
. Med andre ord er det det syn at ikke-fysiske, mentale egenskaber (sasom overbevisninger, ønsker og følelser) residerer i nogle fysiske organer (i det mindste hjerner). Hvordan mentale og fysiske egenskaber er forbundet kausalt afhænger af hvilken type egenskabsdualisme man taler om, og star ikke altid klart. Blandt undervarianter af egenskabsdualisme er:
- Epifænomenalisme
er en doktrin, der første gang blev formuleret af
Thomas Henry Huxley
.
[42]
Den indeholder det syn at mentale fænomener er kausalt ineffektuelle, hvor en eller flere mentale tilstande ikke har nogen indflydelse pa fysiske stadier. Fysiske begivenheder kan forarsage andre fysiske begivenheder og fysiske begivenheder kan forarsage mentale begivenheder, men mentale begivenheder kan ikke forarsage noget siden de blot er kausalt inaktive biprodukter (dvs. epifænomener) af den fysiske verden.
[39]
Dette syn er senest blevet forsvaret af
Frank Jackson
.
[43]
- Ikke-reduktiv fysikalisme er det syn at mentale egenskaber danner en separat ontologisk klasse ift. fysiske egenskaber: mentale tilstande (sasom qualia) kan ikke reduceres til fysiske tilstande. Den ontologiske holdning overfor qualia hos ikke-reduktive fysikalister indebærer ikke at qualia er kausalt inaktive; dette er hvad der adskiller dem fra epifænomenalister.
- Panpsykisme
er det syn at al stof har et mentalt aspekt eller, alternativt, alle objekter har et forenet center af oplevelse eller synsvinkel. Overfladisk set lader dette til at være en form for egenskabsdualisme, siden det vurderes at alt bade har mentale og fysiske egenskaber. Nogle panpsykister siger dog at mekanisk adfærd stammer fra atomer og molekylers primitive mentalitet ? ligesom sofistikeret mentalitet og organisk adfærd, hvor forskellen tilskrives tilstedeværelsen eller fraværet af
kompleks
struktur i et sammensat objekt. Sa længe reduktionen af ikke-mentale egenskaber til mentale finder sted sa er panpsykisme ikke en (stærk) form for egenskabsdualisme; hvis den gør sa er den.
Dobbeltaspektteori
eller dobbelt-aspekt-monisme, er det syn at det
mentale
og det
fysiske
er to aspekter af, eller perspektiver pa, den samme substans. I moderne filosofiske skrifter er teoriens forbindelse til
neutral monisme
ikke klart defineret, men en definition siger at neutral monisme tillader at den kontekst, der tilhører en given gruppe neutrale elementer og de relationer de indgar i, kan afgøre om gruppen kan tænkes som mental, fysisk, begge, eller ingen af delene. Heroverfor placerer definitionen dobbelt-aspekt-teori som noget, der peger i retning af at det mentale og fysiske er manifestationer (eller aspekter) af en underliggende substans, entitet eller proces, som selv hverken er mental eller fysisk som disse begreber normalt forstas. Forskellige formuleringer af dobbelt-aspekt-monisme kræver ogsa at det mentale og det fysiske supplerer hinanden, er gensidigt irreducible og maske uadskillelige (omend særskilte).
[44]
[45]
[46]
Monistiske løsninger pa det psykofysiske problem
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
I modsætning til
dualismen
, accepterer
monismen
ikke fundamentale opdelinger. Realitetens fundamentalt uadskillelige natur har været central i forskellige former for østlig filosofi i over to artusinder. I
indisk
og
kinesisk filosofi
er monisme indbygget i hvordan oplevelse forstas. I dag er de mest udbredte former for monisme i vestlig filosofi
fysikalistiske
.
[17]
Fysikalistisk monisme fastslar at den eneste eksisterende substans er fysisk, pa en made af det begreb som bedst klarificeres af videnskaben.
[47]
Der er dog en række formuleringer mulige. En anden type monisme,
idealisme
, fastslar at den eneste eksisterende substans er mental. Selvom ren idealisme, sasom
George Berkeleys
, er usædvanlig i moderne vestlig filosofi, har nogle filosofer, heriblandt
Alfred North Whitehead
[48]
,
David Ray Griffin
[49]
og
David Chalmers
, talt for en mere sofistikeret variant kaldet
panpsykisme
. Ifølge denne kan mentale oplevelser og egenskaber ligge til grund for fysiske oplevelser og egenskaber.
Fænomenalisme
er en teori, hvori repræsentationer (eller
sindsdata
) af eksterne objekter er det eneste, der eksisterer. Sadan et synspunkt blev en kort overgang opretholdt af
Bertrand Russell
og mange af det tidlige 20. arhundredes
logiske positivister
.
[50]
En tredje mulighed er at acceptere eksistensen af en grundlæggende substans, som hverken er fysisk eller mental. Det mentale og fysiske ville i sa fald begge være egenskaber af denne neutrale substans. Denne position blev fastholdt af Baruch Spinoza
[8]
og populariseret af
Ernst Mach
[51]
i det 19. arhundrede. Denne
neutrale monisme
, som den benævnes, minder om egenskabsdualisme..
Behaviorisme dominerede bevidsthedsfilosofien i en stor del af det 20. arhundrede, særligt den første halvdel.
[17]
Indenfor psykologien udviklede behaviorismen sig som en reaktion pa
introspektionismens
utilstrækkelighed.
[47]
Introspektive rapporter om ens eget indre mentale liv underkastes ikke forsigtig undersøgelse af nøjagtighed, og kan ikke bruges til at danne forudsigende generaliseringer. Uden muligheden for tredjepersons-undersøgelse og generaliserbarhed, mente behavioristerne at psykologien ikke kunne være videnskabelig.
[47]
Løsningen blev derfor at eliminere ideen om et indre mentalt liv (og dermed en ontologisk uafhængigt bevidsthed) fuldstændigt, og i stedet fokusere pa beskrivelsen af observerbar opførsel (
engelsk
:
behaviour
).
[52]
Parallelt til disse udviklinger indenfor psykologien, blev der udviklet en filosofisk behaviorisme (somme tider kaldet 'logisk behaviorisme').
[47]
Denne er karakteriseret ved en stærk
verifikationisme
, som generelt betragter erklæringer om intre mentalt liv, der ikke kan verificeres, som meningsløse. For behavioristen er mentale tilstande ikke indre tilstande som man kan basere introspektive rapporter pa. De er blot beskrivelser af opførsel eller
dispositioner
til at opføre sig pa bestemte mader, skabt af tredjeparter til at forklare og forudsige en andens opførsel.
[53]
Filosofisk behaviorisme er dalet i popularitet siden den sidste halvdel af det 20. arhundrede, hvilket er faldet sammen med den stigende interesse for
kognitivisme
.
[1]
Kognitivister afviser behaviorismen pa grund af flere mangler ved denne. For eksempel kunne behaviorisme anklages for at være ulogisk idet den fastholder at en person der oplever en smertefuld hovedpine blot taler om opførsel.
Typefysikalisme (eller type-identitetsteori) blev udviklet af
John Smart
[24]
og
Ullin Place
[54]
som en direkte reaktion pa behaviorismens fejl og mangler. Disse filosoffer mente at hvis mentale tilstande er noget materielt, men ikke behaviorelt, sa er mentale tilstande sandsynligvis identiske med hjernens interne tilstande. I groft forsimplet udgave: en mental tilstand
M
er intet andet end hjernetilstanden
B
. Den mentale tilstand "ønske om en kop kaffe" ville saledes ikke være mere end blot "affyring af bestemte neuroner i bestemte hjerneregioner".
[24]
- ^
a
b
c
Kim, J. (1995). Honderich, Ted (red.).
Problems in the Philosophy of Mind. Oxford Companion to Philosophy
. Oxford: Oxford University Press.
- ^
Siegel, S.: The Contents of Visual Experience. New York: Oxford University Press. 2010
- ^
Macpherson, F. & Haddock, A., editors, Disjunctivism: Perception, Action, Knowledge, Oxford: Oxford University Press, 2008.
- ^
a
b
Plato (1995). E.A. Duke, W.F. Hicken, W.S.M. Nicoll, D.B. Robinson, J.C.G. Strachan (red.).
Phaedo
. Clarendon Press.
ISBN
1-4065-4150-8
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (
link
)
- ^
a
b
Sri Swami Sivananda.
"Sankhya:Hindu philosophy: The Sankhya"
.
- ^
a
b
c
d
e
f
Descartes, Rene (1998).
Afhandling om metoden
. Hacket Publishing Company.
ISBN
0-87220-421-9
.
- ^
a
b
c
d
e
Hart, W.D. (1996) "Dualism", in Samuel Guttenplan (org)
A Companion to the Philosophy of Mind
, Blackwell, Oxford, 265-7.
- ^
a
b
Spinoza, Baruch (1670)
Tractatus Theologico-Politicus
.
- ^
Schneider, Susan (2013). "Non-Reductive Physicalism and the Mind Problem1".
Nous
.
47
(1): 135-153.
doi
:
10.1111/j.1468-0068.2011.00847.x
.
ISSN
0029-4624
.
- ^
DePaul, Michael; Baltimore, Joseph A. (2013). "Type Physicalism and Causal Exclusion".
Journal of Philosophical Research
.
38
: 405-418.
doi
:
10.5840/jpr20133821
.
ISSN
1053-8364
.
- ^
- ^
Demircioglu, Erhan (2011). "Supervenience And Reductive Physicalism".
European Journal of Analytic Philosophy
.
7
(1): 25-35.
- ^
a
b
Francescotti, Robert.
"Supervenience and Mind"
.
The Internet Encyclopedia of Philosophy
.
ISSN
2161-0002
. Hentet
2014-08-10
.
- ^
Gibb, Sophie (2010). "Closure Principles and the Laws of Conservation of Energy and Momentum".
Dialectica
.
64
(3): 363-384.
doi
:
10.1111/j.1746-8361.2010.01237.x
.
ISSN
0012-2017
.
Se ogsa
Dempsey, L. P. (2012). "Consciousness, Supervenience, and Identity: Marras and Kim on the Efficacy of Conscious Experience".
Dialogue
.
51
(3): 373-395.
Se ogsa
Baltimore, J. A. (2010). "Defending the piggyback principle against Shapiro and Sober's empirical approach".
Dialectica
.
175
(2): 151-168.
.
- ^
McLaughlin, Brian; Bennett, Karen (2014). Edward N. Zalta (ed.) (red.).
"Supervenience"
.
The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Spring 2014 Edition)
. Hentet
2014-08-10
.
- ^
Megill, Jason (2012). "A Defense of Emergence".
Axiomathes
.
23
(4): 597-615.
doi
:
10.1007/s10516-012-9203-2
.
ISSN
1122-1151
.
- ^
a
b
c
d
e
Kim, J., "Mind?Body Problem",
Oxford Companion to Philosophy
. Ted Honderich (ed.). Oxford:Oxford University Press. 1995.
- ^
Pinel, J.
Psychobiology
, (1990) Prentice Hall, Inc.
ISBN
88-15-07174-1
- ^
LeDoux, J. (2002)
The Synaptic Self: How Our Brains Become Who We Are
, New York:Viking Penguin.
ISBN
88-7078-795-8
- ^
Russell, S. and Norvig, P.
Artificial Intelligence: A Modern Approach
, New Jersey:Prentice Hall.
ISBN
0-13-103805-2
- ^
Dawkins, R.
The Selfish Gene
(1976) Oxford:Oxford University Press. ISBN
- ^
Churchland, Patricia (1986).
Neurophilosophy: Toward a Unified Science of the Mind?Brain
. MIT Press.
ISBN
0-262-03116-7
.
- ^
Churchland, Paul (1981). "Eliminative Materialism and the Propositional Attitudes".
Journal of Philosophy
. Journal of Philosophy, Inc.
78
(2): 67-90.
doi
:
10.2307/2025900
.
JSTOR
2025900
.
- ^
a
b
c
Smart, J.J.C. (1956). "Sensations and Brain Processes".
Philosophical Review
.
- ^
Donald Davidson (1980).
Essays on Actions and Events
. Oxford University Press.
ISBN
0-19-924627-0
.
- ^
Putnam, Hilary (1967). "Psychological Predicates", in W. H. Capitan and D. D. Merrill, eds.,
Art, Mind and Religion
(Pittsburgh: University of Pittsburgh Press.)
- ^
Dennett, Daniel (1998).
The intentional stance
. Cambridge, Mass.: MIT Press.
ISBN
0-262-54053-3
.
- ^
Searle, John (2001).
Intentionality. A Paper on the Philosophy of Mind
. Frankfurt a. M.: Nachdr. Suhrkamp.
ISBN
3-518-28556-4
.
- ^
Robinson, H. (1983): "Aristotelian dualism", Oxford Studies in Ancient Philosophy 1, 123?44.
- ^
a
b
Jackson, F. (1982) "Epiphenomenal Qualia." Reprinted in Chalmers, David ed. :2002.
Philosophy of Mind: Classical and Contemporary Readings
. Oxford University Press.
- ^
Nagel, T. (1974). "What is it like to be a bat?".
Philosophical Review
(83): 435-456.
- ^
Lewis, C.S (1947).
Miracles
.
ISBN
0-688-17369-1
.
- ^
Popper, Karl and Eccles, John (2002).
The Self and Its Brain
. Springer Verlag.
ISBN
3-492-21096-1
.
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
)
- ^
Dennett D., (1991),
Consciousness Explained
, Boston: Little, Brown & Company
- ^
Stich, S., (1983),
From Folk Psychology to Cognitive Science
. Cambridge, MA: MIT Press (Bradford)
- ^
Ryle, G., 1949, The Concept of Mind, New York: Barnes and Noble
- ^
Agassi, J. (1975).
Privileged Access;
Science in Flux, Boston Stidues in the Philosophy of Science
, 80
. Dordrecht: Reidel.
- ^
Agassi, J. (1997).
La Scienza in Divenire
. Rome: Armando.
- ^
a
b
Robinson, Howard (2003-08-19).
"Dualism"
.
The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2003 Edition)
. Center for the Study of Language and Information, Stanford University
. Hentet
2006-09-25
.
- ^
Leibniz, Gottfried Wilhelm (1714).
Monadology
.
ISBN
0-87548-030-6
.
- ^
Schmaltz, Tad (2002).
"Nicolas Malebranche"
.
The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2002 Edition)
. Center for the Study of Language and Information, Stanford University
. Hentet
2006-09-25
.
- ^
Huxley, T. H. [1874] "On the Hypothesis that Animals are Automata, and its History",
The Fortnightly Review
, n.s.16:555\u2013580. Gengivet i
Method and Results: Essays by Thomas H. Huxley
(New York: D. Appleton and Company, 1898).
- ^
Jackson, Frank (1986). "What Mary didn't know".
Journal of Philosophy.
: 291\u2013295.
- ^
Atmanspacher, H. (2012) Dual-aspect monism a la Pauli and Jung.
Journal of Consciousness Studies: Special Issue on Monist Alternatives to Physicalism
, 19 (9-10), 96?120.
- ^
Velmans, M. (2012)
Reflexive Monism: psychophysical relations among mind, matter and consciousness.
Journal of Consciousness Studies: Special Issue on Monist Alternatives to Physicalism
, 19 (9?10), 143?165.
- ^
Leopold Stubenberg.
"Neutral Monism and the Dual Aspect Theory"
.
Stanford Encyclopedia of Philosophy.
- ^
a
b
c
d
Stoljar, Daniel (2005).
"Physicalism"
.
The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Winter 2005 Edition)
. Center for the Study of Language and Information, Stanford University
. Hentet
2006-09-24
.
- ^
Cf.
Michel Weber
and Anderson Weekes (eds.),
Process Approaches to Consciousness in Psychology, Neuroscience, and Philosophy of Mind (Whitehead Psychology Nexus Studies II)
, Albany, New York, State University of New York Press, 2009.
- ^
Chalmers, David
(1996).
The Conscious Mind
. Oxford University Press.
ISBN
978-0-19-511789-9
.
- ^
Russell, Bertrand (1918)
Mysticism and Logic and Other Essays
, London: Longmans, Green.
- ^
Mach, E. (1886)
Die Analyse der Empfindungen und das Verhaltnis des Physischen zum Psychischen.
Fifth edition translated as
The Analysis of Sensations and the Relation of Physical to the Psychical
, New York: Dover. 1959
- ^
Skinner, B.F. (1972).
Beyond Freedom & Dignity
. New York: Bantam/Vintage Books.
ISBN
0-553-14372-7
.
- ^
Ryle, Gilbert (1949).
The Concept of Mind
. Chicago: Chicago University Press.
ISBN
0-226-73295-9
.
- ^
Place, Ullin (1956). "Is Consciousness a Brain Process?".
British Journal of Psychology
.
|
---|
Grene
|
|
---|
Efter æra
|
|
---|
Efter
region
| |
---|
Efter
kontroverser
| |
---|