Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
betinget dom
er en
domstolsafgørelse
, hvori den dømte findes skyldig, men fritages for
afsoning
af
straffen
, hvis nogle bestemte vilkar overholdes. Disse vilkar indebærer, at den dømte i en periode, der kaldes prøvetiden ? ofte et eller to ar ? ikke begar ny
kriminalitet
. Det kan ogsa bestemmes, at den dømte skal holdes under løbende tilsyn af
Kriminalforsorgen
eller af kommunen. Retten kan ogsa afgøre, at en dømt skal udføre
samfundstjeneste
eller ga i
misbrugsbehandling
. Endelig kan retten konfiskere værdier eller frakende retten til at køre bil.
[1]
Danmark har haft betingede domme siden
1905
.
[2]
Der anvendes ogsa kombinationsdomme, saledes at en periode er betinget og en anden ubetinget. Personer, der idømmes en betinget dom, er ofte ikke tidligere straffet. Betingede domme anvendes bl.a. i sager om
berigelseskriminalitet
.
Straffelovens
§
56-61 omhandler betingede domme.
Overtrædelse af vilkarene for prøvetiden medfører, at straffen skal afsones.
[1]