Bergens Tidende
, fork.
BT
, grundlagt
1868
, er et
norsk
dagblad
, der udgives fra
Bergen
.
Bergens Tidende
udkom første gang
2. januar
1868
og er dermed en af Norges ældste aviser. Den er landets fjerdestørste avis og den største regionalavis udenfor
Oslo
med et oplag pa omkring 87.000 (2002). Avisen har omkring 260.000 læsere, hovedsagligt i fylkerne
Hordaland
samt
Sogn og Fjordane
. Avisen udkommer i
tabloidformat
.
Politisk er avisen uafhængig, men traditionelt betegnes
BT
som en
liberal
avis.
Schibsted
-koncernen har
aktiemajoriteten
(52,9%) i Bergens Tidende AS.
Avisen blev stiftet af Johan Wilhelm Eide (
13. oktober
1832
i
Stryn
-
2. november
1896
i Bergen). Eide voksede op i Stryn og flyttede efter
konfirmationen
til Bergen, hvor han blev udlært
bogtrykker
hos F.D. Beyer, et af byens fire trykkerier. Med 75
speciedaler
i
stipendium
rejste han til
Leipzig
for at studere bogtrykkerkunst internationalt. Efter et par ar i
Hannover
opholdt han sig ogsa en tid i
Geneve
,
Frankrig
og
England
. Først i
1864
var han tilbage i Bergen og ansøgte om
borgerskab
som bogtrykker.
1. maj
1867
abnede han sit eget trykkeri i bydelen Engen, hvor han efterhanden erhvervede flere ejendomme.
2. januar
1868
startede han sin nye avis.
[1]
Eide havde imidlertid ingen velynder i ryggen, og det sa mørkt ud; men sa tradte agent John Theodor Lund til med sine mange kontakter og gav Eide sin fulde støtte. Alt stod og faldt imidlertid med Bergen bystyre, der betalte 30.000 speciedaler fra bykassen for at indløse det 103 ar gamle annonce
monopol
, som
Adresseavisen
i
Trondheim
havde sikret sig.
Adresseavisen
havde
eneret
til alle betalte
annoncer
i bytte mod at betale for vedligeholdet af vejen over
Filefjell
.
[2]
Ingen anden by i Norge var underkastet nogen lignende indskrænkning, og som avisby var Bergen derved havnet bag smabyer som
Haugesund
og
Bodø
. En
politiker
, Rolf Olsen (
1818
-64),
[3]
blev ovenikøbet sa forarget over Bergens frikøb fra trønderavisens monopol, at han fra
Stortingets
talerstol erklærede, at hvis bergensere absolutt ville avertere, kunne de hellere fortsætte med at sende annoncerne til en avis udenfor Bergen.
[4]
I den første tid redigerede Eide selv avisen, og den tjente som talerør for handværkere og øvrige middelstand. Han kæmpede mod
bureaukrati
,
embedsmandsvælde
og
pietisme
. Det var til tider hardt at sikre driften, men i
1893
købte Eide konkurrenten
Bergensposten
fra
1855
op, og slog de to aviser sammen. Eide var en moderne arbejdsgiver. I 1880'erne indførte han ni timers arbejdsdag og gav sine ansatte
sommerferie
. Han var sanger og kordirigent, og sad i bystyret frd
1887
.
[5]
- Edvard Larssen
(
1840
-
98
),
2. januar
?
2. april
1868
: Larssen havde faet udgivet en lille digtsamling i
Oslo
og uddannet sig til
fotograf
i
København
. Tilbage i Oslo abnede han et fotoatelier, og var den første, der tog billeder af
Ibsen
. Som 27-arig enkemand kom han til Bergen; hans to sma døtre var sandsynligvis blevet hos hans familie i
Stavanger
, hvor familien havde en
tobaksforretning
.
[6]
I tre maneder var han redaktør i den nye avis, før han i maj 1868 dukkede op i
USA
, hvor han var bosat frem til sin død, kun 58 ar gammel. I USA var han
journalist
og
politiker
, og mod slutningen af sit liv ogsa landmand og
gartner
. Hans oldebarn Darlene Talbot var i besiddelse af et udkast til
kontrakt
mellem Larssen og stifteren Johan Wilhelm Eide, hvoraf fremgar, at det var Larssen (og ikke Eide) som skrev avisens første prøvenummer i december
1867
. Pa den tid var det gængs praksis, at avisredaktørerne optradte
anonymt
i spalterne, og i udkastet star: "
Redaktionen er indtil Larssen anderledes bestemmer, anonym. Bevarelsen af Redaktionens og Indsendernes Anonymitet er det Eides saavelsom Larssens
pligt
samvittighetsfull at vaage over.
" At Larssens rolle som redaktør ikke blev kendt før i
2012
, skyldes nok, at store dele af avisens
arkiv
gik tabt ved bybranden i Bergen i
1916
.
[7]
[8]
- Johan Hekleberg
, 1868?
1869
- David Chrystie Habe
, 1869?
1871
- Olav Lofthus
, 1872?
1894
- Finn Bøgh Henrikssen
, 1894?
1902
- K.F. Dahl
, 1902?
1903
- Finn Bøgh Henrikssen
, 1903?
1942
. Han blev afsat af den tyske besættelsesmagt,
[9]
som i stedet indsatte:
- Vidkunn Nitter Schreiner
, januar 1942 ?
8. maj
1945
. Schreiner havde været redaktør før krigen, men i en lille avis,
Vestlandske Tidende
i
Arendal
.
[10]
(
Vestlandet
var den gang alt vest for
Oslofjorden
.) Schreiner var i øvrigt blandt de fa i det besatte Norge, der turde at gengive
kong Haakons
afskedstale fra
Tromsø
inden afrejsen til
England
. Imidlertid meldte Schreiner sig ind i
Nasjonal Samling
i september 1940. Han ville slet ikke være redaktør for
Bergens Tidende
og mente, han manglede
kvalifikationerne
for at lede en sa stor avis. Han blev dog tvunget til det, men alligevel idømt seks ars
fængsel
efter krigen for at have taget stillingen.
[11]
Sønnen Kjell Blich Schreiner havde været
frontkæmper
ved
Leningrad
inden han blev ungdomsleder for hirden i
Sogn og Fjordane
, og far og søn sonede efter krigen straffen sammen i Espeland fangelejr udenfor Bergen.
[12]
De skrev breve hjem pa toiletpapir, som blev smuglet ud af Anton Berge. Han var ikke medlem i NS, men sad i Bergen
bystyre
for partiet
Høire
før krigen. Pa sin vej fra
Haukeland stasjon
til Gullfjellet gik Berge forbi moserne, hvor fangerne skar
tørv
og lagde breve fra sig pa aftalte steder, hvorfra Berge viderebragte dem til venner og familie.
[8]
- Hakon Torsvik
, 1945?
1956
- Ingem. Fænn
, 1956?
1977
- Kjartan Rødland
, 1977?
1986
- Einar Eriksen
, 1986?
1991
- Magne Gaasemyr
, 1991?
1994
- Hans Erik Matre
, 1994?
1997
- Einar Halien
, 1997?
2008
- Trine Eilertsen
, 2008?
2012
- Gard Steiro
, 2012?
2015
- Øyulf Hjertenes
, 2015?
[13]
60°23′07.3″N
5°19′58.3″Ø
/
60.385361°N 5.332861°Ø
/
60.385361; 5.332861