Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bandung-konferencen
eller
Første afro-asiatiske konference
var en konference, der blev holdt i april
1955
i
Bandung
mellem 29 neutrale stater i
Asien
og
Afrika
samt
Folkerepublikken Kina
. Fælles for landene var, at de ønskede at sta uden for uenighederne i
Den kolde krig
.
Konferencen var organiseret i fællesskab af
Indonesien
,
Egypten
,
Indien
,
Ceylon
,
Burma
og
Pakistan
, og hovedarkitekterne var
Achmed Sukarno
og
Jawaharlal Nehru
. Andre noterbare deltagere var
Gamal Abdel Nasser
og
Zhou Enlai
.
USA
forholdt sig skeptisk over for konferencen, fordi
Kina
var repræsenteret ved Zhou Enlai. USA agerede saledes under konference gennem sakaldt venligsindede lande (især
Filippinerne
og
Libanon
).
Konferencens resultat blev en 10 punkts-kommunike, der tog afstand fra
kolonialisme
og plæderede for indbyrdes samarbejde landene imellem og generel nedrustning i verden. Som en direkte udløber af konferencen blev
den alliancefrie bevægelse
oprettet i
1961
pa landenes næste møde i
Beograd
.