Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grænseforandringer som følge af Balkankrigene.
Balkankrigene
refererer til de to
krige
, som fandt sted i det sydøstlige
Europa
i 1912 og 1913.
Balkankrigene, som indvarslede
1. verdenskrig
, indebar, at den osmanniske dominans pa
Balkan
blev brudt. Dobbeltmonarkiet
Østrig-Ungarn
blev opmærksom pa truslen fra
Kongeriget Serbien
, som havde fordoblet sit
territorium
. Taberen Bulgarien søgte revanche ved en alliance med Østrig-Ungarn. Endnu et resultat var dannelsen af staten
Albanien
.
1. Balkankrig udbrød den
8. oktober
1912
, da
Bulgarien
,
Grækenland
,
Montenegro
og
Serbien
(
Balkanforbundet
) med store dele af deres etniske befolkninger under osmannisk overherredømme angreb det
Osmanniske rige
i et syv maneders langt felttog, som resulterede i
Londontraktaten
, hvorved afsluttede det osmanniske riges 500-arige styre pa
Balkan
.
2. Balkankrig udbrød den
16. juni
1913
, da Bulgarien var utilfreds med fordelingen af byttet i
Makedonien
, som var foretaget i hemmelighed af dets tidligere allierede, Serbien og Grækenland. Deres hære slog den bulgarske offensiv tilbage, gik til modangreb og rykkede ind i Bulgarien, mens
Rumænien
og det Osmanniske rige udnyttede muligheden og angreb Bulgarien og gjorde territorielle erobringer. Ved
Freden i Bukarest (1913)
mistede Bulgarien de fleste af de omrader, som landet havde vundet under den første Balkankrig.
