"BNP" omdirigeres hertil. For andre betydninger, se BNP (flertydig) .

Bruttonationalproduktet ( BNP ) er et mal for et lands værditilvækst , dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte rastoffer i et bestemt tidsrum, typisk et ar. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allervigtigste økonomiske indikatorer. Udviklingen i bruttonationalproduktet er ogsa i centrum, nar man debatterer økonomisk vækst , idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP. BNP per indbygger anvendes ofte som et udtryk for en befolknings velfærd , selvom det af en række forskellige arsager er ret utilstrækkeligt som mal herfor. Økonomer og andre forskere har derfor med udgangspunkt i velfærdsøkonomien forsøgt at udarbejde alternative mal, der bedre kan afspejle befolkningens reelle levestandard .

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

I 1600-tallets England opstillede William Petty ^[1] og senere Charles Davenant beregninger, der anses som de første forløbere for udarbejdelsen af BNP-regnskaber. ^[2] Den egentlige ophavsmand bag det moderne BNP-begreb og centrale nationalregnskabsprincipper i det hele taget er dog den senere Nobelpristager i økonomi , den russisk-amerikanske økonom Simon Kuznets , i første omgang i en rapport til den amerikanske kongres i 1937. ^[3]

Selvom Kuznets selv advarede om, at BNP ikke var særlig velegnet som et mal for samfundets velfærd , blev indikatoren hurtigt meget populær. Især efter Bretton Woods -konferencen i 1944 blev BNP standardmalet til at opsummere tilstanden for et lands økonomi. ^[3]

Beregninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Man kan benytte tre forskellige tilgange til at beregne BNP's størrelse, nemlig produktionstilgangen, anvendelsestilgangen og indkomsttilgangen. Alle tre sammenhænge er definitorisk rigtige og nar frem til det samme resultat i nationalregnskabet.

Ifølge produktionstilgangen er BNP lig med værditilvæksten , dvs. værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af de anvendte ra- og hjælpestoffer (ogsa betegnet som forbrug i produktionen ).

Ifølge anvendelsestilgangen er et lands BNP lig med summen af landets private og offentlige forbrug , investeringer og nettoeksport . Med symboler kan det udtrykkes som den centrale nationalregnskabsligning (ogsa kaldet forsyningsbalancen ):

Y = C + G + I + NX.

Ifølge indkomsttilgangen kan BNP opdeles i de samlede indirekte skatter (netto for subsidier ), som staten far + samlede lønindkomster + "bruttorestindkomst og blandet indkomst". Denne tilgang ser dermed pa den funktionelle indkomstfordeling .

BNP er opgjort i markedspriser, dvs. inklusive alle indirekte skatter (netto). Fratrækker man alle produktskatter (netto), far man bruttoværditilvæksten (BVT), som ogsa udtrykker den samlede værditilvækst, men i basispriser. Fratrækker man yderligere herfra andre produktionsskatter (netto), far man bruttofaktorindkomsten (BFI), som er værditilvæksten opgjort i faktorpriser (dvs. eksklusive alle indirekte skatter (netto)). Ønsker man et udtryk for realvæksten, opnas dette ved at "rense" tallene for inflationen .

Anvendelse [ rediger | rediger kildetekst ]

BNP anvendes ofte som udtryk for størrelsen af et lands økonomi og velstand . Ved sammenligninger af forskellige lande opgøres det ofte i forhold til befolkningens størrelse, altsa som BNP pr. indbygger, for at fa en meningsfuld sammenligning. FN har opstillet nogle kriterier for opgørelsen af BNP, og da man følger disse i de fleste lande, bliver det muligt at sammenligne de enkelte landes økonomier med hinanden.

Problemer med BNP som velstands- og velfærdsmal [ rediger | rediger kildetekst ]

Selvom BNP ofte bliver brugt som mal for et lands velstands- og velfærdsniveau, er der en række problemer forbundet hermed. Problemerne findes pa tre niveauer: For det første findes der ikke tilstrækkelig gode data til, at man præcist kan beregne det, som det er meningen, at BNP skal afspejle, nemlig den indenlandske værditilvækst. For det andet er den indenlandske værditilvækst, selv hvis man kunne beregne den præcist, ikke det bedste mal for indbyggernes realindkomst. For det tredje er realindkomst ikke det samme som velfærd eller nytte , som ogsa afhænger af andre fordele end den rent materielle gennemsnitlige levestandard. ^[4]

Beregning af indenlandsk værditilvækst er usikker [ rediger | rediger kildetekst ]

Man kan i praksis ikke opgøre værditilvæksten lige godt i alle erhverv og sektorer. Saledes er det ikke muligt at opgøre markedsværdien af de fleste af de tjenester som f.eks. undervisning og sundhedsydelser , der produceres i den offentlige sektor , da disse typisk ikke sælges til nogen markedspris, men i stedet stilles gratis til radighed for borgerne. Disse ydelser indgar derfor i stedet i BNP i form af omkostningerne forbundet med dem, især løn til de ansatte. Samtidig indgar en vigtig produktion, nemlig arbejdet i husholdningerne - dvs. gør-det-selv-arbejde som rengøring , madlavning , havearbejde osv. - slet ikke i BNP. Det er f.eks. et problem, nar udviklingen i BNP skal vurderes. Den stigende erhvervsfrekvens for kvinder har betydet, at en del tjenester, der tidligere blev varetaget i hjemmene (f.eks. børnepasning), nu indgar i BNP (f.eks. børnepasning i institutioner). Derved overvurderer BNP-væksten den reelle værdiskabelse i økonomien. Det gør ogsa sammenligninger mellem i- og ulande problematiske. Samtidig indgar værdien af aktiviteter som sort arbejde og egentlig kriminalitet kun temmelig skønsmæssigt. Andre tjenester, hvis bidrag til BNP ma beregnes pa en speciel made, er ydelser fra pengeinstitutter og handelserhverv samt boligtjenester fra ejerboliger ( lejeværdien ). ^[5]

Indenlandsk værditilvækst er ikke det bedste mal for indbyggernes realindkomst [ rediger | rediger kildetekst ]

Samtidig er BNP ikke det bedste mal for den indkomst, som befolkningen i et land tjener, idet det ikke medtager (netto)indkomst fra udlandet (f.eks. renteindtægter fra formue placeret i udlandet), der i nogle tilfælde kan være betydelig. Det gør derimod det beslægtede begreb bruttonationalindkomsten (BNI). For et land som Danmark, der har en positiv udlandsformue , som danskerne løbende modtager renteindtægter og udbytter fra, er bruttonationalindkomsten større end bruttonationalproduktet. Man undervurderer derfor danskernes indkomst ved at se pa BNP i stedet for BNI. For et land som Irland , der har store arlige nettobetalinger af formueindkomst til udlandet, er forholdet omvendt: Irlands BNP er større end dets BNI.

Realindkomst er ikke et nøjagtigt mal for velfærd [ rediger | rediger kildetekst ]

Sidst, men ikke mindst er materiel velstand kun et af mange forskellige forhold, der pavirker den generelle levestandard og velfærd i en befolkning. Klima , forurening , socialt netværk , sundhed, kriminalitet, frihed , fritid , arbejdsforhold , indkomstfordeling og graden af økonomisk ulighed har altsammen ogsa betydning for vores levevilkar. ^[6] Eftersom BNP ikke afspejler sadanne forhold, er det et meget utilstrækkeligt mal for en befolknings generelle levevilkar. Der er derfor fra forskellig side i tidens løb gjort forsøg pa at udarbejde alternative og mere dækkende velfærdsmal. Et simpelt eksempel er FN 's Human Development Index (HDI). Et andet eksempel er Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen, der blev nedsat af den franske præsident Nicolas Sarkozy med en række internationalt anerkendte økonomer som medlemmer, heriblandt Nobelpristagerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen . Dens formal var at identificere begrænsninger i BNP som et mal for sociale fremskridt og udarbejde forslag til, hvilken yderligere information der kan anvendes til at udarbejde mere relevante indikatorer for samfundsmæssige fremskridt. ^[7]

Internationale sammenligninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved internationale sammenligninger skal der justeres for, at de enkelte landes nationalregnskaber, og dermed ogsa bruttonationalproduktets størrelse, er opgjort i egen valuta, og der skal derfor omregnes til en fælles valuta (ofte euro eller amerikanske dollar for at kunne sammenligne meningsfuldt. Bruger man almindelige (ogsa kaldet markedsbaserede) valutakurser , kan man imidlertid fa et forkert billede, hvis formalet er at sammenligne levestandarden i de forskellige lande. Det skyldes, at prisniveauet kan være meget forskelligt i de pagældende lande. Typisk vil man undervurdere levestandarden i fattige lande relativt til rige lande, hvis man benytter markedsbaserede valutakurser. For at undga dette problem kan man anvende sakaldt købekraftskorrigerede valutakurser, som er konstrueret sadan, at de vil tage højde for dette forhold. Kursen pa en købekraftskorrigeret amerikansk dollar er altsa beregnet sadan, at man kan købe den samme mængde varer for den i hvert land.

Danmarks bruttonationalprodukt i tal [ rediger | rediger kildetekst ]

Det officielle tal for Danmarks bruttonationalprodukt offentliggøres af Danmarks Statistik . Det offentliggøres bade i løbende priser (arets priser) og i faste priser, dvs. hvor der er renset for inflationen . Vil man sammenligne BNP's udvikling over flere ar, er det mest hensigtsmæssigt at sammenligne beløbene i faste priser, der dermed angiver realvæksten i BNP. P.t. anvender Danmarks Statistik prisniveauet i 2010 som sammenligningsgrundlag. De nedenstaende tal i tabellen stammer fra Danmarks Statistikbank ^[8] :

Ar	Mia. kr. i 2010-priser	Mia. kr. i arets priser
2013	1.856,5	1.929,7
2014	1.886,5	1.981,2
2015	1 930,7	2.036,4
2016	1 977,0	2.100,2
2017	2 021,8	2.178,1

Malt pr. indbygger var Danmarks BNP i 2017 377.700 kr. i arets priser. I forhold til fem ar tidligere var det en stigning pa 38.700 kr. i løbende priser og omkring det halve i faste priser, hvor inflationen er fratrukket. ^[8] Pa grund af den økonomiske vækst, der i sidste ende især skyldes produktivitetsstigninger som følge af teknologiske fremskridt, stiger BNP pr. indbygger normalt over tid. Under større konjunkturtilbageslag kan tallet dog blive mindre. I 2008 og 2009 under den økonomiske krise faldt beløbet med godt 20.000 kr. i alt i faste priser, og i arene 2011-13 holdt tallet sig stort set konstant. Først i 2016 naede niveauet for BNP pr. capita i faste priser igen over det hidtidige topniveau fra det sidste før-krisear 2007. ^[8]

Revisioner af tallene [ rediger | rediger kildetekst ]

Danmarks Statistik offentliggør jævnligt revisioner af de seneste ars BNP-tal. Med en række ars mellemrum foretages desuden sakaldte hovedrevisioner, hvor der foretages mere grundige revisioner af principper, metoder og datagrundlag. Den seneste hovedrevision er blevet foretaget i efteraret 2014 som følge af en fælles EU-bestemmelse. Den resulterede i en opjustering af BNP-niveauet i arene 1966-2013 i størrelsesordenen halvanden til tre procent i hvert ar. Opjusteringen skyldtes ikke mindst, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som en investering - og dermed indgar i BNP - i stedet for forbrug i produktionen. ^[9] Tidligere hovedrevisioner er blevet foretaget i 1998 og 2005.

Beslægtede nationalregnskabsbegreber [ rediger | rediger kildetekst ]

Parallelt til bruttonationalproduktet findes to andre tætbeslægtede begreber, nemlig bruttoværditilvæksten og bruttofaktorindkomsten . Alle tre begreber maler samfundets værditilvækst, men anvender forskellige priser . Bruttonationalproduktet maler værditilvæksten i markedspriser, mens bruttoværditilvæksten anvender basispriser, og bruttofaktorindkomsten maler værditilvæksten i faktorpriser. De tre prisbegreber adskiller sig ved, at de i forskellig grad medtager de afgifter som moms og punktafgifter , der palægges varerne. Markedspriser er de priser, man som forbruger star overfor i butikkerne, og indeholder derfor alle afgifter. Faktorpriser medregner overhovedet ikke nogen afgifter. Bruttofaktorindkomsten (værditilvæksten i faktorpriser) angiver derfor den indkomst, som er tilovers til deling mellem virksomhederne og ejerne af produktionsfaktorerne , især kapital og arbejdskraft , nar ravareleverandører og det offentlige har faet deres betaling. Basispriserne udgør en mellemting mellem de to andre prisbegreber, idet de medregner nogle, men ikke alle indirekte skatter: Produktskatter (og -subsidier) medregnes, mens de sakaldte ikke-varetilknyttede afgifter (og subsidier) ikke medregnes. Basispriserne angiver derfor det beløb, der umiddelbart tilfalder sælgerne, nar en var sælges i en butik.

Tilsvarende brutto nationalproduktet beregnes ogsa et nettonationalprodukt i nationalregnskabet. Forskellen er lig med den nedslidning af samfundets kapitalapparat, der finder sted i løbet af det pagældende tidsrum. Nedslidningen (afskrivningerne) indgar i brutto-, men ikke i nettonationalproduktet.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Verdens landes BNP
• Verdens landes BNP pr. indbygger
• BNI per indbygger
• Samfundsvelfærdsfunktion
• Samfundsøkonomiske mal

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]