Auschwitz-dag , den 27. januar , er en arlig internatonal mindedag over holocaust og Danmarks officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab.

Dagen bliver hvert ar markeret den 27. januar til minde om den samme dato i 1945 , da styrker fra Den røde arme fra Sovjetunionen befriede de omkring 7000 i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i det tysk besatte Polen .

Resolutionen opfordrer alle medlemslandene at markere mindet efter holocaustofrene og opfordrer til at inkludere historien om holocaust i de forskellige uddannelsesprogrammere for at forhindre at det samme sker igen.

Formalet med Auschwitz-dagen er at sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Dagen tager udgangspunkt i udryddelserne under nazismen og i folkedrab, etnisk udrensning og masseudryddelser før og efter. Derfor er markeringen af Auschwitz-dagen ikke kun af historisk karakter, men sætter ogsa fokus pa forbrydelser i dag.

Auschwitz-dagen sætter emnet folkedrab pa den offentlige dagsorden og abner for diskussion af de etiske og politiske udfordringer, der knytter sig til emnet. Samtidig er det hensigten, at refleksion om folkedrabenes mekanismer skal skabe øget bevidsthed om faren ved racistiske ideologier og totalitære regimer.

Dermed danner Auschwitz-dagen rammen om en række aktiviteter rettet mod undervisning, der aret rundt søger at styrke elevernes kendskab til emnet og inspirere lærerne i deres undervisning.

Samtidig støtter Auschwitz-dagen ogsa op om lokale initiativer og folkeoplysende arrangementer, der sætter folkedrab pa dagsordenen.

Mindedagsaktiviteter og folkeoplysning [ rediger | rediger kildetekst ]

Auschwitz-dag blev første gang markeret i Danmark i 2003 , og siden har dagen været præget af mange forskelligartede initiativer.

Hvert ar lanceres et nyt tema, som de folkeoplysende aktiviteter landet over tilrettelægges efter. Arrangementer kan besta af foredrag med overlevende fra folkedrab, filmvisninger, debatarrangementer, koncerter, teaterforestillinger m.m. op til eller pa selve dagen den 27. januar.

Aktiviteterne planlægges og afholdes af en række forskellige aktører, herunder ministerier, kommuner, institutioner og andre offentlige eller private initiativtagere.

Københavns kommune afholder hvert ar et arrangement i Glassalen i Tivoli , og dagen markeres typisk ogsa i Helsingør , Odense , Aarhus og i andre kommuner. Auschwitz-dagens aktiviteter annonceres pa hjemmesiden ^[1]

Undervisningsaktiviteter forbundet med Auschwitz-dag [ rediger | rediger kildetekst ]

Undervisning og formidling om historiens folkedrab er et centralt element af Auschwitz-dag. Formalet er at øge danske skoleelevers kendskab til emnet og inspirere lærerne i deres undervisning.

Auschwitz-dags undervisningsdel er forankret i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

DIIS giver gratis tilbud til grundskoler, ungdomsuddannelser, højskoler og VUC’er.

Skolerne kan fa besøg af foredragsholdere, fa filmvisninger eller besøge museer. Samtidig har DIIS udviklet en række undervisningswebsider, hvor eleverne kan finde forskningsbaseret viden om folkedrab og relaterede emner. ^{[2] [3] [4]}

Siderne kan bruges af bade lærere og elever i den daglige undervisning, i projektopgaver og tværfaglige forløb. Websiderne indeholder artikler, kilder, spørgsmal, videoklip, øjenvidneberetninger samt forslag til litteratur og yderligere materiale om folkedrab. Auschwitz-dagens tilbud til skoler er samlet pa ^[1]

Auschwitz-dag som en international mindedag [ rediger | rediger kildetekst ]

Siden 1945 har det internationale samfund arbejdet for at modvirke og forebygge, at forbrydelser som Holocaust sker igen. Den malsætning blev formuleret allerede i 1945 med oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) og medvirkede til vedtagelsen af Folkedrabskonvention i 1948 .

Den danske Auschwitz-dag er etableret pa baggrund af Stockholms Internationale Forum om Holocaust i januar 2000. Her vedtog stats- og regeringsledere fra 47 stater en erklæring, der fremmer forskning, undervisning og erindring om Holocaust.

Stockholm-erklæringen fastslar blandt andet, at:

Med en menneskehed som stadig er vansiret af folkedrab, etnisk udrensning, racisme, antisemitisme og fremmedhad, deler det internationale samfund en højtidelig pligt til at bekæmpe disse onder. Sammen ma vi fastholde den frygtelige sandhed om Holocaust over for dem, som benægter den. Vi ma styrke den moralske forpligtelse i vore folk og den politiske forpligtelse hos vore regeringer, for at sikre at fremtidige generationer vil kunne forsta grundene til Holocaust og reflektere over konsekvenserne.

I Danmark besluttede regeringen i 2001, at den danske mindedag skulle omhandle bade Holocaust og andre folkedrab og markeres den 27. januar ? arsdagen for befrielsen af den tidligere kz- og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau.

Med navnet Auschwitz-dag ønskede den at signalere, at udgangspunktet for dagen er Holocaust, men at Auschwitz samtidig skal forstas som et symbol pa de lidelser, som racistiske ideologier og totalitære regimers overgreb kan føre til.

Ogsa FN og en lang række andre lande markerer den 27. januar for at signalere, at vi ikke ma glemme Holocaust ? eller historiens andre folkedrab.

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Auschwitz-dag
• Om Auschwits-dag 2021
• International Holocaust Remembrance Day Arkiveret 14. november 2021 hos Wayback Machine on the Yad Vashem website
• Stockholms-erklæringen
• Forintelsens minnesdag 2007

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]