Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Augustkuppet
(
19. august
?
21. august
1991
), var et
kupforsøg
mod
Sovjetunionens
præsident
Mikhail Gorbatjov
begaet af medlemmer af den sovjetiske
regering
. Statskuppets ledere var en række yderligtgaende medlemmer af
Kommunistpartiet
(bestaende af bl.a. vicepræsidenten, premier-, indenrigs- og forsvarsministeren samt
KGB
-chefen), der mente at Gorbatjovs reformprogram var gaet for vidt, og at en ny unionstraktat, som ville give USSR's 15 republikker vidtgaende selvstyre og derved svække unionens enhed og det centrale magtapparat i
Moskva
. Selvom kuppet blev en fiasko efter kun tre dage, og Gorbatjov kom tilbage til magten, var kuppet med til
at destabilisere
Sovjetunionen, og det havde betydning for
Sovjetunionens sammenbrud
, hvilket besegledes med dannelsen af Fællesskabet af Uafhængige Stater (
SNG
) den 8. december 1991 og Gorbatjovs afgang som præsident 25. december samme ar.
Augustkuppet brød sammen allerede i løbet af den 20.-21. august pga. darlig planlægning, folkelig modstand, lydighedsnægtelse blandt de specialtropper, der skulle have angrebet
republikken Ruslands regeringsbygning
i Moskva, og Ruslands nyvalgte præsident
Boris Jeltsins
resolutte modstand mod kupforsøget. Den 22. august kunne en politisk svækket Gorbatjov, der selv havde udnævnt samtlige kupledere til deres poster, vende tilbage til Moskva. Kupmagerne blev arresteret, men sat pa fri fod igen efter forundersøgelserne til den planlagte retssag mod dem. I februar 1994 fik de amnesti af det nyvalgte russiske parlaments underhus,
Statsdumaen
.