| Brede Asyl
|
|---|
 Brede Asyl (fra postkort 1910)
|
|
| Type
| Kulturhistorie
|
|---|
| Adresse
| I.C. Modewegsvej, 2800 Kgs. Lyngby
|
|---|
| Grundlagt
| 1850'erne
|
|---|
| Direktør
| J. E. Modeweg (daværende)
|
|---|
|
| bredevaerk.natmus.dk
|
For alternative betydninger, se
Asyl
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Asyl
)
Asyl
er en børneinstitution, der blev opfundet i 1850'erne. Formalet var pasning af børn i dagstimerne, mens deres forældre arbejdede. En dag var typisk pa 12 timer, fra kl.7-19.
(Asyl (fra Græsk asylos, "ukrænkelig") har, med udgangspunkt i betydningen "fristed", flere betydninger. Det kan eksempelvis betyde “et fredhelligt sted” - et sted hvor man kan fa lov at være i fred)
Asyl er en
daginstitution
, som blev udviklet under
den industrielle revolution
i
Danmark
. Asylet blev opfundet i midten af 1800-tallet. Asylet var for børn fra tre-ugers-alderen til skolealderen. Asylerne virkede dermed bade som det vi i dag kalder
vuggestue
og
børnehave
.
Asylet blev relevant da man begyndte at tage kvinder i arbejde, og dermed skulle have et sted at anbringe deres børn i mellemtiden. Kvindearbejdere var billig arbejdskraft og fabriksejerne havde derfor interesse i at tage kvinder i arbejde hurtigst muligt efter fødslen. Det var derfor normalt at kvindernes barsel kun varede tre uger. Sa længe børnene var sma, matte kvinderne godt ga til asylet og amme i pauser.
Asylet, som institution, blev opfundet af private initiativtagere.
Kong Christian 8.
's dronning,
Caroline Amalie
, var en af dem.
Uden mulighed for at have børnene i asyl matte kvinder, der arbejdede udenfor hjemmet, lade deres børn blive alene hjemme. Børnene blev passet af ældre søskende, men der er ogsa set tilfælde af sma børn der, mens deres mor var pa arbejde, blev bundet til bordbenet med en smule mad eller en sutteklud med spiritus, for at fa dem til at sove.
Asylerne blev ledet af en “plejemoder” (forstanderinden) og et par assistenter afhængigt af asylets størrelse. Det var typisk, at de ansatte havde mulighed for at bo pa asylet, ligesom der pa nogle asyler var mulighed for at enlige mødre kunne bo pa asylet med deres børn.
Børneplejestationerne blev udviklet i 1908. Her var der et sammenspil mellem det kristelige livssyn og det naturvidenskabelige verdensbillede. Under denne periode kom man meget tæt pa den
filantropiske
virksomhed.
De københavnske børneplejestationer var meget populære. Efter børneplejestationerne blev udviklet, søgte 3% af de arbejdende mødre ind med deres spædbørn. Der var ogsa mulighed for enlige mødre at bo pa institustionerne med deres børn.
Asylet som institution forsvandt i takt med at fabrikkerne asylet tilhørte, ogsa lukkede. Ideen om en børneinstitution lever dog stadig videre. I dag kender vi dem som diverse daginstitutioner.
Brede Klædefabriks
asyl blev oprettet i 1850’erne af fabriksejeren J.E. Modeweg og hans kone - her kunne unge mødre fa deres børn passet mens de arbejdede pa fabrikken. I 1905 havde fabrikkens nye direktør, Edmund Daverkosen, 25 ars jubilæum og i den anledning blev et nyt asyl i to etager opført. I stueetagen blev børnene passet, og pa førstesalen boede de ansatte samt enlige mødre. De enlige kvinder med børn kunne med fordel søge ansættelse pa Brede klædefabrik. For selvom de havde børn udenfor ægteskabet, som var moralsk forkert, kunne de i Brede bade fa bolig og arbejde.
Asylet fungerede som led i en række tilbud til arbejderne, som skulle øge arbejdernes tilknytning til fabrikken. Deriblandt var sma arbejderboliger til fabrikkens arbejdere. Prisen for bolig samt pasning af børn pa asylet (og andre udgifter som
sygekasse
, o.lign.) blev trukket fra arbejdernes løn, og da lønnen var lav var det derfor ofte at arbejderne stod i gæld til fabriksejeren.
Asylet fik ikke mange penge at løbe rundt for, og da børnepassernes løn skulle betales af disse penge, var det ofte at der ikke var rad til ordentlig/nok mad til børnene, som derfor kunne blive fejlernærede.
Igennem tiden er asylet blevet genopbygget og restitueret flere gange. Det fungerer i dag som en daginstitution.
Asylet var oplagt for mange enlige mødre. Omkring arhundredeskiftet var der mange uægte børn, bade i byen og pa landet. Hver femte barn i byen og hvert tiende barn pa landet var blevet født uden for et ægteskab.
Der var flere grunde til de mange uægte børn, efter 2. verdenskrig blev mange mænd dræbt og der var derefter et flertal af kvinder i samfundet.
Mange mænd ville ikke gifte sig før de havde rad til deres eget hus/sted.
Det var efterhanden blevet et krav til de unge mænd, at de skulle havde seksuelle erfaringer inden de blev gift, det skulle dog forega med piger der ikke var fra deres egen sociale lag. Nar de unge mænd var under ”seksuelle erfaringer” fik de jo selvfølgelig børn, i hvert fald sa længe der ikke var mulighed for at fa prævention. Derfor var der børn uden for ægteskabet, og i mange tilfælde var faren ikke med til at erkende sit barn.
Efter 2. verdenskrig bredte børneinstitutionerne sig rundt omkring i landet.
I begyndelsen af 1960’erne kunne en kvinde, der var hjemboende og gift, ikke fa sine børn passet, da hun selv var i stand til at forsøge sine børn.