Aslan Maskhadov
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Født
|
21. september
1951
Sjakaj,
Kasakhstan
|
---|
Død
|
8. marts
2005
(53 ar)
Tolstoj Jurt,
Tjetjenien
,
Rusland
|
---|
Dødsarsag
|
Eksplosion
|
---|
Politisk parti
|
Sovjetunionens Kommunistiske Parti
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
Mikhajlovskaja Militærartilleriakademi
,
Tbilisi Higher Artillery Command School
[1]
|
---|
Beskæftigelse
|
Politiker
|
---|
Deltog i
|
Battle of Grozny
[2]
|
---|
Nomineringer og priser
|
---|
Udmærkelser
|
Jubilæumsmedaljen for 70-aret for Sovjetunionens væbnede styrker
,
"Tjeneste for fædrelandet i USSR's Væbnede Styrker", 3. klasse
,
"Tjeneste for fædrelandet i USSR's Væbnede Styrker", 2. klasse
,
Jubilæumsmedaljen for 60-aret for Sovjetunionens væbnede styrker
,
Medalje "For upaklagelig tjeneste"
med flere
|
---|
Signatur
|
---|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Aslan Alijevitj Maskhadov
(
russisk
: Аслан Алиевич Масхадов) (
21. september
1951
?
8. marts
2005
) var leder af separatistbevægelsen i
Den russiske føderations
delrepublik,
Tjetjenien
(
Ichkeria
). Mange tilskrev ham den tjetjenske sejr under den
1. tjetjenske krig
, som sikrede Tjetjenien
de facto
selvstændighed. I januar
1997
blev Maskhadov valgt som republikkens præsident pa et krav om republikkens fuldstændige løsrivelse fra Rusland. Ved indledningen af den
2. tjetjenske krig
gik Maskhadov under jorden og ledede fra sit skjul kampen mod den russiske hær. Den russiske regering oplyste den 8. marts, at man havde fundet og dræbt ham i en af landsbyerne i det nordlige Tjetjenien.
Maskhadov blev født i
Kasakhstan
i 1951, mens tjetjenerne var tvunget dertil i
eksil
. Derfra vendte hans familie hjem til Tjetjenien i 1957. Han gik ind i
Den Røde Hær
og fik sin træning i naborepublikken
Georgien
, hvor han blev officer fra
Tbilisis
artilleriskole
i
1972
. Han blev videreuddannet pa
Leningrads
militærakademi frem til
1981
, og derefter blev han udstationeret i
Ungarn
med et selvkørende artilleriregiment. I
1990
var han chef for de lokale artilleristyrker i
Vilnius
, hvor han medvirkede ved den fejlslagne nedkæmpelse af den litauiske selvstændighedsbevægelse. Han tog sin afsked fra den russiske hær i
1992
med rang af
oberst
og vendte hjem til Tjetjenien.
Efter
Sovjetunionens
sammenbrud blev Maskhadov
stabschef
for den spirende tjetjenske hær, der stod under kommando af en tidligere, sovjetisk general,
Dsjokhar Dudajev
. Maskhadov var den førende militærperson pa tjetjensk side under den 1. tjetjenske krig (
1994
-
1996
), og han fik i vide kredse tillagt æren for den tjetjenske sejr over de russiske styrker. Han var leder af den tjetjenske delegation, der forhandlede med russerne om den vabenstilstand, som afsluttede krigen.
Efter at russiske styrker havde snigmyrdet Dudajev, blev Maskhadov udpeget som midlertidig ministerpræsident for Tjetjenien den
17. oktober
1996
. Ved præsidentvalget i
1997
stillede han op mod
Sjamil Basajev
, der havde stor folkelig opbakning. Mashkadov vandt dog med et stort flertal bag sig og blev lykønsket af den daværende russiske præsident,
Boris Jeltsin
, som lovede at arbejde for at genopbygge et godt forhold til Tjetjenien (selv om han afviste at anerkende landets selvstændighed). I realiteten blev det forhandlinger mellem Maskhadov og Jeltsins repræsentant, general
Aleksandr Lebed
, der afsluttede kamphandlingerne.
Maskhadovs position blev mere og mere usikker i takt med, at han mistede kontrollen over Basajev, der var i gang med at danne et netværk af
militser
og
krigsherrer
over hele republikken. Maskhadov blev endda mal for attentatforsøg fra Basajevs og hans allieredes side. Tjetjenere blev berygtet for
kidnapninger
og
terrorisme
og for at sta bag organiseret kriminalitet overalt i Rusland. Mashkhadov forsøgte med begrænset succes at dæmme op for væksten i
Wahhabisme
og andre
fundamentalistiske
,
muslimske
grupperinger, som blev støttet af Basajev. Det skabte splid i den tjetjenske separatistbevægelse mellem
islamiske fundamentalister
og ikke-religiøse
nationalister
.
Et angreb fra Basajevs styrker ind i naborepublikken,
Dagestan
, i september
1999
blev draben, der fik bægeret til at flyde over for den russiske befolkning, der enten betragtede Mashkadov som uduelig og ude af stand til at regere sit land eller som en, der stod i ledtog med terrorister. Den russiske premierminister,
Vladimir Putin
, sendte russiske tropper ind i Tjetjenien i oktober
1999
, hvor de hurtigt satte sig fast i republikken. Dette bidrog til at skaffe Putin sejren ved det russiske præsidentvalg.
Maskhadov vendte tilbage til livet som guerrillaleder og levede under jorden som den næstmest eftersøgte mand i Rusland efter Basajev og med en
dusør
pa 10 millioner for hans pagribelse hængende over hovedet. Han blev anset for at være den politiske leder af separatistbevægelsen under den 2. tjetjenske krig, men det er uklart, hvilken militær rolle, han spillede. Han benægtede vedholdende at have noget ansvar for de stadig mere brutale terroristangreb, der blev udført af Basajevs styrker efter 1999, og han undsagde dem ofte gennem talsmænd i udlandet. I Vesten blev denne afstandtagen taget for gode varer af nogle iagttagere, mens russiske ledere betragtede dem som uoprigtige og fastholdt, at Basajev og Maskhadov samarbejdede om at opretholde terrorismen.
Den 4. marts erklærede Maskhadov ensidig vabenhvile i Tjetjenien. Hans hensigt var at appellere til Vladimir Putin, sa de i fællesskab kunne fa bragt en ende pa det tiltagende kaos i
Kaukasus
. Vabenhvileforslaget blev afvist af russerne, som ikke troede pa, at der la nogen reel hensigt bag det. Den
8. marts
2005
meddelte chefen for
FSB
,
Nikolaj Patrusjev
, at
specialstyrker
under FSB (
KGBs
efterfølger) "i dag har udført en aktion i landsbyen Tolstoj-Jurt, hvor resultatet blev, at Maskhadov, den internationale terrorist og leder af bevæbnede grupper, blev dræbt, mens hans nærmeste vabenbrødre blev arresteret". Pa det russiske fjernsyn fremviste man et lig, som lignede Maskhadov meget nøje.
Akhmed Sakajev
, en af hans nærmeste allierede, der fungerede som hans talsmand og "udenrigsminister", erklærede overfor en russisk radiostation, at det sandsynligvis virkelig var Maskhadov, der var blevet dræbt.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- Biografier
-
- Beretninger om hans død
-
- Interviews
-