Asger Jorn
|
---|
|
|
Pseudonym
| Asger Jorn
|
---|
Født
| Asger Oluf Jørgensen
3. marts
1914
Vejrum Sogn
,
Danmark
|
---|
Død
| 1. maj
1973
(59 ar)
Aarhus
,
Danmark
|
---|
Gravsted
| Grotlingbo Kirke
|
---|
Søskende
| Vagn Ove Jorn
,
Jørgen Nash
|
---|
|
Felt
| Malerier
,
tegninger
,
skulpturer
,
keramik
,
grafik
,
forfatterskab
|
---|
Elev af
| Fernand Leger
,
Immanuel Ibsen
,
Aksel Jørgensen
|
---|
Beskæftigelse
| Kunstmaler
, gravør
,
billedhugger
,
tegner
, litograf
, kunstteoretiker
,
billedkunstner
,
grafiker
,
keramiker
|
---|
Fagomrade
| Dansk maleri, visual arts of Denmark
[1]
,
malerkunst
,
skulpturkunst
,
billedkunst
med flere
|
---|
Deltog i
| Documenta II
,
Documenta III
|
---|
Kendte værker
| Stalingrad
|
---|
Bevægelse
| COBRA
,
Situationistisk Internationale
|
---|
Offentlig
| Museum Jorn, Silkeborg
Statens Museum for Kunst
Louisiana
Tate Gallery
Guggenheim museum
Neue Nationalgalerie
Centre Pompidou
m.m.fl.
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Asger Oluf Jørgensen
med kunstnernavnet
Asger Jorn
(
3. marts
1914
i
Vejrum
, Nordvest-Jylland ?
1. maj
1973
i
Arhus
) var en
dansk
billedkunstner
af international berømmelse og
grafiker
,
keramiker
,
forfatter
m.m. Asger Jorn var bror til kunstnerne
Jørgen Nash
og
Vagn Ove Jorn
.
Den største samling af Asger Jorns værker ? inkl. hans hovedværk
Stalingrad
? kan ses i
Museum Jorn, Silkeborg
(tidligere Silkeborg Kunstmuseum ? Asger Jorns samlinger).
Jorn boede som ung i
Silkeborg
og havde ogsa senere stærk tilknytning til byen. Han var
seminarieuddannet
i
Silkeborg
, hvor han startede sin kunstneriske karriere. Jørgensen tog i
1946
kunstnernavnet
Jorn
. Jorn opholdt sig meget i udlandet, bl.a. i
Paris
i
Frankrig
og
Albissola
Marina i
Italien
. I
1940'erne
naede han det helt personlige billedsprog, der blev karakteristisk for ham. Jorn skænkede talrige af sine egne og kunstnerkammeraters værker til
Silkeborg Kunstmuseum
, en billedgave, der kom til at danne grundstammen i Silkeborg Kunstmuseums samling.
Han var medlem af kunstnergrupperne
Helhesten
,
COBRA
som han var medstifter af i
1948
og af
Situationistisk Internationale
.
Asger Jorn udførte sammen med franskmanden
Pierre Wemaere
en række billedtæpper, hvoraf det mest markante er det 2x14 m store tæppe,
Den lange rejse
skabt til
Arhus Statsgymnasium
og senere ophængt pa Silkeborg Kunstmuseum. Pa
Arhus Statsgymnasium
findes et 3x30 m stort reliefarbejde af
Jorn
foruden en senere version af Den lange rejse.
Pa Silkeborg Bibliotek hænger tre af Jorns store billeder.
Asger Jorns hovedværk,
Stalingrad
, stedet som ikke er eller modets gale latter (1956-1972),
findes pa
Silkeborg Kunstmuseum
.
Jorn udgav flere bøger om emner som æstetik, filosofi, politik og historie.
Silkeborg Kunstmuseum ændrede navn til
Museum Jorn, Silkeborg
, i 2010.
Asger Oluf Jørgensen (senere Jorn) blev født den 3. marts 1914 i Vejrum i Vestjylland. Hans forældre var
lærere
. Jorns far, Lars Peter, døde efter pludselig sygdom i 1926, og moderen, Maren Jørgensen, matte opfostre deres seks børn pa en beskeden pension. I 1929 flyttede familien til Silkeborg, hvor Jorn pabegyndte en femarig seminarieuddannelse. Nær Silkeborg boede
syndikalisten
Christian Christensen
. Bekendtskabet med ham skærpede Jorns politiske holdning. I perioder var Jorn medlem af
Danmarks Kommunistiske Parti
, men han bevarede en yderst selvstændig politisk holdning livet igennem.
Jorns første møde med moderne maleri var en
vandreudstilling
af danske malere i Silkeborg i 1932. Jorn fik kontakt med maleren
Martin Kaalund-Jørgensen
, som tilskyndede ham til at tegne og male. Pa Kaalund-Jørgensens foranledning blev han inviteret til at deltage med tre malerier hos gruppen
Frie Jyske Malere
i Silkeborg i 1933.
Efter seminariet var Jorn klar over, at han ønskede at leve og arbejde som kunstner, og han tog til Paris i 1936. Her blev han elev hos
Fernand Leger
. Impulserne fra Leger og det kunstneriske miljø i Paris blev bestemmende for Jorns senere udvikling. I de følgende ar vendte han tilbage til Paris pa kortere ophold, men han tilbragte vinterhalvaret ved
Kunstakademiet
i København.
Jorn havde separatudstilling i København sammen med den franske kunstner
Pierre Wemaere
, som han havde mødt hos Leger. I Paris svingede Jorn mellem Leger-skolens strenge stil ? med studier efter naturen og fastlagte kompositioner ? og den retning inden for
surrealismen
, som
Joan Miro
,
Max Ernst
og
Jean Arp
repræsenterede. Museet for oversøisk, primitiv kunst var ogsa kilde til inspiration. Kort før krigen blev han gennem Leger opmærksom pa
Franz Kafka
, og han oversatte som den første Kafka til dansk.
Sammen med
Egill Jacobsen
,
Ejler Bille
,
Carl-Henning Pedersen
og arkæologen
P.V. Glob
m.fl. planlagde Jorn i 1940 at udgive et tidsskrift. Det fik navnet
Helhesten
, dyret som varsler død. Helhesten afspejlede, hvad der foregik inden for ny musik, poesi og kunst. Jorns værker fra disse ar spænder fra enkeltfigurer til righoldige landskaber befolket af dyrelignende skikkelser, med brug af en farveskala, som stod i gæld til den tidlige danske
ekspressionisme
. Han stræbte efter at forene inspirationen fra den moderne europæiske kunst med en dansk tradition. Jorn gjorde brug af alle traditionelle teknikker og udtrykte sig bade i maleri, tegning, grafik og keramiske skulpturer.
Allerede før befrielsen havde Jorn faet den opfattelse, at kunstudviklingen i Danmark var betydningsfuld til trods for den tyske besættelse og den patvungne isolation fra omverdenen.
I efteraret 1946 kunne han, nu under navnet Jorn, der var mere anvendeligt i udlandet, vende tilbage til Paris, hvor han lærte mange kunstnere at kende. Aret efter forberedte han sin første
separatudstilling
i Paris.
Sommeren 1948 tog Jorn ophold pa den lille ø
Hjarnø
i Horsens Fjord. Sammen med bl.a. Bille og
R. Dahlmann Olsen
, der havde været redaktør pa Helhesten, affattede han en programerklæring om samarbejde med andre kunstnere i Europa. Erklæringen blev underskrevet af Egill Jacobsen, Ejler Bille, Asger Jorn, R. Dahlmann Olsen,
Erik Thommesen
, Carl-Henning Pedersen og
Else Alfelt
. Om efteraret vendte Jorn tilbage til Paris, hvor han deltog i en kunstnerkonference. Han kunne ikke acceptere franskmændenes holdning og sluttede sig sammen med den belgiske digter
Christian Dotremont
. Sammen vandt de bl.a. hollænderne
Karel Appel
,
Constant Nieuwenhuis
og
Corneille
for et samarbejde. Dette initiativ fik navnet
COBRA
:
CO
penhague,
BR
uxelles og
A
msterdam. Sammenslutningen kom til at vare i tre ar, men fik betydning i mange ar frem.
Sammen med Constant planlagde Jorn en konference, hvorunder de deltagende kunstnere kunne arbejde og diskutere. Den blev realiseret i efteraret 1949, men uden den hollandske gruppe, som holdt sig væk i protest, fordi Constants kone Matie og Jorn havde fundet sammen.
I begyndelsen af 1950 malede Jorn en serie krigsvisioner, præget af angsten for atomkrig, udtrykt i form af bidende og snerrende dyr. I maleriet Ørnens ret søgte han at symbolisere krigens og dødens hærgende, evigt tilbagevendende genfærd.
I en lejlighed i
Det danske kunstnerhus
i udkanten af Paris opholdt Jorn, hans nye kone, hendes to døtre og deres nyfødte barn sig gennem flere maneder i fattigdom, og, som han senere skrev, med en følelse af at blive kvalt af luftmangel. I april 1951 brød han fysisk sammen med alvorlig
tuberkulose
og underernæring. Med hjælp fra sine venner vendte han tilbage til Silkeborg og det store tuberkulosesanatorium. De første af de næsten atten maneder pa sanatoriet var kritiske, men efter nogle maneders forløb fik han lov til at male igen.
Silkeborg Museum havde en fremsynet bestyrelse, der betalte pottemager Knud Jensen i Sorring 2000 kr. for at arbejde for Jorn i nogle uger, mod til gengæld at kunne vælge 30 af de bedste keramiske værker til museet. De skulle blive grundstammen i en moderne kunstsamling, skabt af Jorn i Silkeborg (ca. 5.500 værker). I september 1953 forlod han Danmark med sin hustru og deres fire børn. Han tog til Schweiz pa et længere rekreationsophold.
I 1953 udførte Asger Jorn 21 lystegninger efter opfordring af fotograf
Poul Pedersen
. Tegningerne blev udført i et mørkt
atelier
med en lommelygte som pen foran Poul Pedersens kamera med aben lukker.
[3]
Jorn forlod Schweiz og slog sig ned i
Albissola
nær Genova. Albissola er en by med gamle keramiske traditioner. I begyndelsen boede Jorn med sin familie i et telt pa stranden, senere lante kunstneren
Lucio Fontana
dem sit sommeratelier. I en af byens keramiske fabrikker arbejdede Jorn med mange kunstnere fra forskellige lande.
I begyndelsen af 1955 tog Jorn til Paris, hvor kan købte et 50 m
2
stort loft, som kunne indrettes til beboelse for ham selv og hele hans familie. Købet blev finansieret ved en udstilling pa
Galerie Birch
i København. Fremover tilbragte Jorn sommermanederne i Albissola, hvor han senere købte hus, og vintrene i Paris.
I 1956 begyndte han pa sit største maleri nogensinde:
Stalingrad
, stedet som ikke er eller modets gale latter
. Han arbejdede pa det helt frem til december 1972.
I juni 1957 udstillede han pa
Galerie Rive Gauche
i Paris og aret efter pa et nyabnet tysk
Galleri van de Loo
i Munchen, et sted, der fik stor betydning for ham.
I sommeren 1959 arbejdede han i Albissola pa et 3 m højt og 30 m langt relief i keramik til Arhus Statsgymnasium, bestilt af
Statens Kunstfond
. Samtidig begyndtes udførelsen af et 14 m langt vægtæppe Den lange rejse i Paris under ledelse af Pierre Wemaere og ham selv ? til gymnasiet. I 1959 fandt den første store udstilling sted pa Silkeborg Museum af en række gaver fra Jorn, udført af internationale kunstnere.
I Paris udstillede han i maj 1958 en række landskabsmalerier, som han havde fundet pa loppemarkeder og overmalet. De fik fællestitlen
Modifikationer
. De overmalede billeder præsenterede Jorn son eksempler pa den situationistiske
detournement
-praksis, hvor man tog allerede eksisterende billeder og gav dem en ny betydning.
Jorn tog en gammel plan op om en storstilet præsentation af oldnordisk kunst i bogform. Resultatet blev et arkiv indeholdende over 25.000 foto-optagelser udført af den franske fotograf
Gerard Franceschi
. Det var Jorns tanke, at arkivet skulle udvikle sig til et center for studier i oldnordisk kunst: Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme (SISV). I 1961-62 overmalede Jorn pa ny en serie billeder fra loppemarkedet, denne gang portrætter. De blev vist i Paris.
I 1964 deltog han i en række internationale kunstudstillinger, og hans første
retrospektive
udstilling fandt sted i Basel, Amsterdam og pa
Louisiana
. Jorn afslog at modtage
Guggenheimprisen
. I 1965 matte han opgive SISV-projektet, men udgav senere flere bøger om udvalgte emner. Den engelske universitetslektor og kunstsamler
Guy Atkins
, som Jorn havde mødt i London i 1956, begyndte at samle materiale til en komplet fortegnelse over Jorns malerier.
Hen over nytar 1966-67 udførte Jorn en række store
litografier
i Schweiz.
Jorn deltog i en kulturkonference i Havana i Cuba, og i den forbindelse blev billedet Stalingrad udstillet. I stedet for at deltage i diskussionerne malede Jorn pa væggene i en nationaliseret bank. Ungdomsoprøret i Paris iagttog han med interesse, men pa afstand. Han udstillede regelmæssigt pa gallerier i Munchen, København, London, New York og Milano. I 1970 viste han i et galleri i Paris atten malerier, som markerede et højdepunkt i hans livsværk. De sene værker udtrykker et nyt register af følelser. De blev til i
Colombes
i udkanten af Paris, hvor Jorn havde købt et lille hus og, for første gang i sit liv, indrettet et rigtigt atelier. Han levede sammen med
Nanna Enzensberger
. I 1971 fødte hun deres søn.
I sommeren 1972 arbejdede Jorn i Albissola pa en række lerskulpturer, der blev støbt i bronze. Han rejste til Danmark, hvor han forberedte et tobindsværk om Theoderik, Goternes konge, og Didrik, dennes modstykke i de nordiske sagaer.
I januar 1973 blev han indlagt pa Arhus Kommunehospital. I begyndelsen af april efter at have indgaet ægteskab med Nanna Enzensberger tog han til Albissola, hvor han bekræftede, at han ville overdrage sit hus til byen. Samtidig sørgede han for, at hans ven Umberto Gambetta og dennes hustru kunne bebo huset, sa længe de levede. Jorn døde i Arhus 1. maj 1973. Han er begravet pa
Grotlingbo
kirkegard pa Gotland.
- Asger Jorn:
Naturens Orden [The Natural Order]
, København 1962
- Asger Jorn:
Værdi og Økonomi [Value and Economy]
, København 1962
- Asger Jorn:
Held og Hasard [Luck and Chance]
, København1963
- Asger Jorn:
Ting og Polis [Thing and Polis]
, København 1964
- Asger Jorn:
Alfa og Omega [Alpha and Omega]
, København 1963-64
- Guy Atkins, Asger Jorn and Troels Andersen:
Asger Jorn. Jorn In Scandinavia. 1930 - 1953. A study of Asger Jorn's artistic development from 1930 to 1953 and a catalogue of his oil paintings from that period.
London, 1968
- Guy Atkins, Asger Jorn and Troels Andersen:
Asger Jorn. The Crucial Years 1954 - 1964. A study of Asger Jorn's artistic development from 1954 to 1964 and a catalogue of his oil paintings from that period.
London 1977
- Guy Atkins, Asger Jorn and Troels Andersen:
Asger Jorn. The Final Years, 1965 - 1973. A study of Asger Jorn's artistic development from 1965 to 1973 and a catalogue of his oil painting from that period.
London 1980
- Guy Atkins and Troels Andersen: Asger Jorn.
Supplement to the oeuvre catalogue of his paintings from 1930 to 1973.
London 1986
- Guy Atkins and Troels Andersen:
Asger Jorn. Revised supplement to the œuvre catalogue of his paintings from 1930 to 1973.
Copenhagen 2006
- Graham Birtwistle
: ’’Asger Jorn’s comprehensive theory of art between Helhesten and Cobra 1946-1949’’, Utrecht 1986.
- Troels Andersen, Brian Rasmussen and Roald Pay
: ‘’Jorn in Havanna’’, Copenhagen 2005. The book is in English and Danish.
- Jens Staubrand
:
Asger Jorn ? On the author Ager Jorn and his five books from the Scandinavian Institute of Comparative Vandalism and Index to Asger Jorn’s five books from the Scandinavian Institute of Comparative Vandalism
, Copenhagen 2009.
ISBN
978-87-92259-89-9
. The book is in English and Danish.
- Jens Staubrand
:
Asger Jorn-aforismer, og andre korte tekststykker”, Valby 1995 .
ISBN
87-21-00175-8
/ 9788721001759
- Niels Viggo Bentzon
and Jens Staubrand (chamber music work): ‘Det Banale’[The Banal], for mezzosopran og cello, Frederiksberg 1995. At The Royal Library, Copenhagen, Denmark.
- Troels Andersen,
Asger Jorn ? en biografi
, Forlaget Sohn, 2011.
ISBN
978-87-7122-001-8
.
- Henning Eichberg
: Vergleichender Vandalismus. Wer sind Sie eigentlich, Asger Jorn? In: Wolfgang Dreßen (ed.):
Nilpferd des hollischen Urwalds ? Spuren in eine unbekannte Stadt ? Situationisten, Gruppe SPUR, Kommune I.
Berlin: Werkbund-Archiv & Gießen: Anabas 1991, s. 92-105
- Norbert Haas: Forever Jorn. Ein biographischer Versuch. Nimbus. Kunst und Bucher, 2014.
ISBN
978-3-03850-001-8
.
- Norbert og Vreni Haas: Jorn pa Læsø. Chaosmos Press Vaduz, 2012 (Nhaasb@aol.com)
- Jørn Erslev Andersen:
At sætte i situation: Asger Jorns triolektik og situlogi
, Antipyrine, 2017.
- Jørn Erslev Andersen (2018). Kunstværket som kontraværdi ? Asger Jorns kritik af Marx’ økonomistiske værditænkning i Kapitalen.
Slagmark - Tidsskrift for idehistorie
, (77), 123?132.