Arbejdsløshed opstar, nar arbejdsudbuddet , altsa udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsløshed regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i den økonomiske politik , da ufrivillig ledighed bade kan være et meget stort økonomisk problem og i værste fald føre til andre sociale problemer for de ramte, især i tilfælde af langvarig ledighed.

Arsager til arbejdsløshed [ rediger | rediger kildetekst ]

Der findes forskellige typer af arbejdsløshed og derfor ogsa forskellige arsager til, at den opstar.

Sæsonarbejdsløshed [ rediger | rediger kildetekst ]

Efterspørgslen efter arbejdskraft har systematiske udsving i løbet af aret pga. sæsonarbejde: Det gælder eksempelvis handværkere , der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere indenfor landbrugssektoren , eller personer, der arbejder indenfor turisterhverv . Disse sæsonbetonede udsving i ledigheden regnes normalt ikke for et samfundsmæssigt problem pa samme made som længerevarende ledighedsperioder. Officielle ledighedsstatistikker offentliggør derfor ofte sæsonkorrigerede ledighedstal ved siden af de rene tal pa maneds- og kvartalsbasis, og det er de sæsonkorrigerede tal, der normalt bruges i diskussioner, om ledigheden er steget eller faldet.

Strukturarbejdsløshed [ rediger | rediger kildetekst ]

Ser man bort fra sæsonudsving, opdeles ledigheden ofte i et strukturelt og et konjunkturelt bidrag. Den faktiske ledighed pa ethvert tidspunkt vil saledes være lig summen af struktur- og konjunkturledigheden. Strukturledigheden er det ledighedsniveau, der vil være i en konjunkturneutral situation. Ofte defineres den som det ledighedsniveau, der er foreneligt med en stabil inflation . En ledighed, der er højere end det strukturelle niveau, forventes nemlig at føre til lavere lønstigninger, hvilket igen vil øge beskæftigelsen og dermed sænke ledigheden, mens en ledighed under det strukturelle niveau omvendt vil medføre en højere lønstigningstakt og dermed skabe flere arbejdsløse. Nar ledigheden netop er pa sit strukturelle niveau, vil lønstigningstakten være stabil (alt andet lige), og arbejdsløsheden hverken have tendens til at stige eller falde yderligere.

Strukturledigheden er dermed ogsa den del af arbejdsløsheden, der har en mere permanent karakter. Der kan være en række forskellige arsager til, at strukturledigheden er positiv. Økonomisk teori opererer især med fire hovedforklaringer pa, at der permanent kan være strukturel ledighed i en økonomi:

Minimumslønninger [ rediger | rediger kildetekst ]

I mange lande (dog ikke Danmark) er der ved lov fastsat en minimumsløn , der gælder alle pa arbejdsmarkedet. I disse lande er det derfor ulovligt for en virksomhed at ansætte medarbejdere til en løn , der ligger under dette minimumsniveau. En sadan minimumsløn vil under nogle omstændigheder medføre permanent ledighed for personer, der har et lavt kvalifikationsniveau. ^[1]

Effektivitetsløn [ rediger | rediger kildetekst ]

Effektivitetsløn -teorier bygger pa, at virksomhederne har en interesse i at betale deres medarbejdere en relativt høj løn for at motivere dem til at arbejde effektivt; men til gengæld ønsker virksomhederne ikke at ansætte sa mange. ^[2] Økonomer som Janet Yellen , George Akerlof og Joseph Stiglitz er blandt udviklerne af denne tankegang.

Fagforeninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Fagforeninger kan have en naturlig interesse i at opretholde et højt lønniveau, selvom det medfører, at der vil blive ansat færre lønmodtagere. Denne mekanisme kan ogsa skabe strukturledighed. ^[3]

Søge- og friktionsledighed [ rediger | rediger kildetekst ]

Arbejdsmarkedet bestar af mange forskellige delarbejdsmarkeder: De arbejdssøgende har forskellige kvalifikationer og ønsker, og virksomhederne efterspørger ofte personer med helt specifikke kvalifikationer. Da ingen af parterne har fuld information om, hvad den modsatte side efterspørger og tilbyder, kan det tage et stykke tid, før en ledig person finder en passende virksomhed, der samtidig efterspørger hans kvalifikationer. Der vil derfor ofte være en vis ledighedsperiode i overgangen fra et job til et andet, eller for nyuddannede, der kommer ud pa arbejdsmarkedet. Denne type ledighedsperioder kaldes søgeledighed eller friktionsledighed. ^[4] Ledigheden kan især være langvarig, hvis de efterspurgte job findes i en anden del af landet end der, hvor de ledige bor ( geografisk arbejdsløshed), eller hvis de ledige job findes i andre brancher, sa der kræves omskoling eller tilsvarende, før de arbejdsløse kan tiltræde jobbet (teknologisk arbejdsløshed).

Søgefriktionerne, som bl.a. skyldes manglende information, kan dermed ogsa give anledning til sakaldte flaskehalsproblemer, hvor der er høj ledighed inden for nogle fag og geografiske omrader, mens der samtidig er mangel pa arbejdskraft i andre brancher og omrader.

Økonomerne Peter Diamond , Dale Mortensen og Christopher Pissarides fik Nobelprisen i økonomi i 2010 for deres arbejde med teorien om søgefriktioner pa arbejdsmarkedet.

Konjunkturarbejdsløshed [ rediger | rediger kildetekst ]

Konjunkturarbejdsløshed betegner den arbejdsløshed, som er afhængig af konjunkturerne i samfundet. Som nævnt er faktisk (samlet) ledighed = strukturel ledighed + konjunkturledighed. I perioder med højkonjunktur vil produktionen og dermed beskæftigelsen være høj, mens den i perioder med lavkonjunktur vil være lav. Konjunkturarbejdsløsheden har derfor et positivt niveau i perioder med lavkonjunktur, idet efterspørgselen efter varer og tjenesteydelser understimulerer produktionen og dermed beskæftigelsen, og den faktiske ledighed derfor er større end det strukturelle niveau. I en højkonjunktur vil konjunkturledigheden omvendt være negativ, idet den faktiske ledighed i denne situation vil være lavere end den strukturelle.

Maling af arbejdsløshed i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Danmarks Statistik offentliggør regelmæssigt tre forskellige statistiske opgørelser af ledigheden: Registreret nettoledighed, registreret bruttoledighed og den sakaldte AKU-ledighed.

Nettoledigheden omfatter alle modtager af arbejdsløshedsdagpenge samt sakaldt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere . Bruttoledigheden omfatter alle nettoledige samt alle personer, der er i aktivering og modtager en aktiveringsydelse. Bade netto- og bruttoledigheden tæller altsa antallet af personer, der modtager bestemte offentlige ydelser og er en totaloptælling, dvs. bygger pa de samlede registreringer af disse overførselsindkomstmodtagere fra hele landet. ^[5] Nye tal for savel netto- som bruttoledighed offentliggøres hver maned.

I modsætning hertil opgøres de AKU-ledige i form af en stikprøveundersøgelse (Arbejdskraftundersøgelsen). Hvert kvartal bliver 89.000 danskere spurgt om deres arbejdsmarkedstilknytning. Man opfattes som ledig i AKU-undersøgelsens forstand (AKU-ledig), hvis man svarer ja til, at man er ubeskæftiget, at man aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for den uge, undersøgelsen finder sted, og at man kan tiltræde et job inden for to uger. ^[6] AKU-undersøgelsen medtager altsa personer, der er aktivt jobsøgende, selvom de ikke modtager nogen form for ledighedsunderstøttelse. Saledes medregnes jobsøgende studerende i AKU-ledigheden, selvom de ikke er berettiget til ledighedsydelser. Til gengæld medtager undersøgelsen ikke personer, der ikke aktivt søger job, selvom de modtager dagpenge og kontanthjælp. AKU-undersøgelsen offentliggør nye detaljerede tal for ledighed og beskæftigelse hvert kvartal. Mere overordnede tal for de AKU-ledige offentliggøres ogsa hver maned.

Ledigheden i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

I februar 2020 var den registrerede bruttoledighed pa 103.900 personer eller 3,7 % af arbejdsstyrken, mens den registrerede nettoledighed var pa 87.900 personer eller 3,1 % af arbejdsstyrken (sæsonkorrigerede tal). Ledigheden er ikke ligeligt fordelt pa forskellige grupper. For mænd var (brutto-)ledigheden saledes 3,4 % og for kvinder 3,9 %. For de 16-24-arige var ledigheden 1,8 %, mens aldersgruppen 25-29-arige havde den største procentvise ledighed af alle, nemlig 7 %. ^[7]

I samme maned var AKU-ledigheden pa 147.000 personer eller 4,9 % af arbejdsstyrken (for 15-74-arige, sæsonkorrigerede tal). ^[7] Der forventes dog en kraftig stigning i arbejdsløsheden i løbet af foraret 2020 som følge af de økonomiske konsekvenser af coronapandemien , der ramte Danmark fra slutningen af februar. ^[8]

Den gennemsnitlige arlige arbejdsløshed, fra 2007 angivet som den registrerede bruttoledighed, er vist i grafen. Ledigheden havde sin maksimale størrelse i 1993 med 12,4 % af arbejdsstyrken. I 2018 var bruttoledigheden 3,8 % af arbejdsstyrken. ^{[9] [10]}

Grafer er midlertidigt utilgængelige pa grund af tekniske problemer.

Særligt ramte grupper [ rediger | rediger kildetekst ]

Ledigheden rammer typisk ikke alle grupper pa arbejdsmarkedet lige hardt. Der kan være systematiske kønsforskelle i ledigheden. I Danmark og mange andre lande er ledigheden højere for grupper med kort eller ingen uddannelse end for mere højtuddannede grupper. Forhold som alder, fagomrade, geografisk omrade, helbred , civilstand og nationalitetsbaggrund samt mere svært malelige forhold som alkoholmisbrug og sociale problemer spiller en stor rolle for ledighedsrisikoen. ^[11] Man taler i sadanne forbindelser om arbejdsmarkedets kernegrupper , der er præget af høj og stabil beskæftigelse, og rand- eller marginalgrupperne , hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er mere løs, og som oftere er ramt af ledighed.

Bekæmpelse af arbejdsløshed [ rediger | rediger kildetekst ]

Effektive midler til at bekæmpe ledigheden afhænger af, hvilken type ledighed der er tale om. Konjunkturbestemt ledighed kan mindskes ved at forøge den effektive efterspørgsel i samfundet, hvilket traditionelt forsøges gjort ved at føre ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik .

Disse former for økonomisk politik kan imidlertid ikke modvirke strukturledighed, der i stedet kan søges reduceret ved forskellige former for arbejdsmarkedspolitik , der sigter pa at forbedre strukturerne pa arbejdsmarkedet. Man kan saledes forsøge at dæmpe søgefriktionerne og modvirke flaskehalse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet , dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem, sa de opfylder de kvalifikationer, der efterspørges. Andre instrumenter kan være at pavirke reglerne for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, f.eks. dagpengeperiodens længde eller størrelsen af satserne, eller at ændre reglerne for aktivering.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Se Wiktionarys definition pa ordet: arbejdsløshed

• Arbejdsmarked
• Arbejdsstyrke
• Arbejdsudbud
• Aktivering
• Beskæftigelse
• Dagpenge
• Dansk beskæftigelsespolitiks historie
• Beskæftigelsespolitik
• Beskæftigelsesministeriet
• Kompensationsgrad

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Forslag til bekæmpelse af arbejdsløshed, 1935 Arkiveret 9. december 2018 hos Wayback Machine

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]