Anna Sophie, dronning af Danmark-Norge
, født
komtesse
Reventlow
(
16. april
1693
?
7. januar
1743
[1]
) var
dronning
af
Danmark-Norge
fra
1721
til
1730
som ægtefælle til
Frederik 4.
Hun var i modsætning til alle hidtidige danske dronninger ikke af kongelig byrd, men datter af den
adelige
storkansler
greve
Conrad Reventlow
til
Clausholm
.
Anna Sophie blev født den
16. april
1693
pa
Clausholm
i
Østjylland
som datter af
storkansler
Greve
Conrad Reventlow
og
Sophie Amalie von Hahn
. I
1711
mødte hun kong
Frederik 4.
ved et maskebal pa
Koldinghus
, og de blev forelskede. Kongen bortførte hende aret efter fra hendes hjem pa Clausholm og ægtede hende
til venstre hand
, da han allerede var gift med dronning
Louise
. Ved dronning Louises død i
1721
ægtede kongen Anna Sophie til højre hand, og hun fik titel af
dronning
.
De fik adskillige børn, men ingen overlevede de første ar. Efterhanden blev ægtefællerne mere og mere præget af denne tragedie. Frederik 4. arbejdede næsten døgnet rundt. I deres sidste ar sammen drømte de om at abdicere og trække sig tilbage til det
Fredensborg Slot
, som han havde ladet opføre efter italienske forbilleder.
Hun virkede i det skjulte og undgik abenlyse politiske handlinger. Hendes yderst kapable slægtninge indtog efterhanden alle vigtige poster i statsadministrationen og gik under navnet
"den reventlowske bande"
.
[
kilde mangler
]
Hun blev anklaget for bestikkelse, men aldrig dømt ? resultatet af en undersøgelse blev mørkelagt.
[
kilde mangler
]
Krige, arbejdspres og sygdom umuliggjorde parrets rejser til
Peter den Stores
Sankt Petersborg
og til Frankrigs
Versailles
for slet ikke at tale om det
Italien
, Frederik 4. havde besøgt og forelsket sig i som ung.
Da kongen døde i
1730
, blev Anna Sophie forvist fra
København
til sit fødehjem, godset Clausholm i nærheden af
Randers
. Hadet mellem Anne Sophie og hendes stedsøn,
Christian 6.
, blussede op. Hun blev frataget alle midler ud over Clausholm og palagt livslangt eksil: Det var hende ikke tilladt at forlade godset. I sit eksil engagerede hun sig i bøndernes liv ? og i at forskønne Clausholm med haver og alleer. En videreførelse af Frederiks drømme om italienske slotte, haver og villaer i det kolde Norden.
Hun led i sine sidste ar af en alvorlig, ubehandlet sorgpsykose og blev mere og mere religiøs.
[
kilde mangler
]
Anna Sophie havde søskende, hvoraf især den ældre halvsøster
Christine
blev kendt i samtiden, mens dronning Anne Sophie virkede politisk i halvmørke, var hendes søster gift med landets
storkansler
og var
"madame la grande chancelliere"
? hun holdt litterær og politisk salon og formaede i sit hus at give besøgende en glans af enevældens Versailles. I praksis varetog hun en del af de pligter som dronning, der var umulige for Anne Sophie pga. hendes baggrund. Hun repræsenterede ikke et dynastisk valg med tilhørende alliancemuligheder, men sin slægt.