Der er tale om anekdotisk evidens , nar en personlig historie (en "anekdote") eller personlige observationer bruges som evidens for en videnskabelig hypotese . ^[1] Udtrykket bruges som modsætning til gyldig videnskabelig evidens, sasom objektive observationer og statistisk evidens.

Anekdote uden objektiv evidens [ rediger | rediger kildetekst ]

En anekdote, der ikke er underbygget af objektiv evidens, regnes videnskabeligt set for at være en blot og bar historie. ^[2] Man kan ikke vide, om en sadan historie er sand eller falsk, fordi den ikke er underbygget af objektive observationer - det vil sige observationer, som alle videnskabsfolk har tilgang til (i kraft af deres sanser og deres videnskabelige instrumenter). ^[3]

Et eksempel pa en sadan anekdote er følgende beretning om en ud-af-kroppen-oplevelse i forbindelse med en medicinsk behandling:

”Jeg fik et bevis pa, at sjælen kan forlade kroppen. Jeg husker tydeligt, at jeg svævede over den læge, der ledede behandlingen af mig. Han var taget hjem efter dagens arbejde og la i sin seng, og jeg svævede ind i hans hjem og sa ham. Jeg kunne se, at han havde nervøse trækninger, og jeg vidste telepatisk, at det var mig, han la og tænkte pa. Jeg havde sa ondt af ham, og jeg tænkte: 'Bare jeg kunne glatte alle de nervøse trækninger ud.' Jeg havde det jo pragtfuldt. Jeg sa, at han flere gange gik op pa toilettet, og jeg husker, at jeg tænkte, at han havde problemer med sin vandladning. Mens jeg var hos ham, lagde jeg mærke til hjemmets indretning og møblerne omkring ham. Da jeg senere kom til mig selv, fortalte jeg ham om mit 'besøg'. Jeg fortalte om hjemmets indretning, møblerne og hans vandladningsproblem. Han blev helt mærkelig til mode, for alt, hvad jeg sagde, var sandt.” ^[4]

Denne anekdote er ifølge fortælleren evidens for den hypotese, at sjælen er selvstændig i forhold til kroppen , og at den derfor kan forlade kroppen. Anekdoten bruges med andre ord som evidens for det dualistiske synspunkt i forbindelse med sjæl-legeme-diskussionen : at sjæl og legeme er to forskellige ting.

Problemet med en sadan anekdote er, at den ikke er underbygget af objektive videnskabelige observationer. Der er ingen uafhængige videnskabsfolk, der kan kontrollere anekdotens rigtighed ved hjælp af sanser , mikrofoner , mikroskoper eller malinger af hjernens elektriske aktivitet ( elektroencefalografi ). Der findes kun anekdoten ? den personlige historie, den private oplevelse - som evidens for hypotesen om den selvstændige sjæl. ^[5] Anekdotens natur som personlig og privat forhindrer den i at kunne bruges i en videnskabelig undersøgelse. En sadan undersøgelse kræver nemlig, at det, der undersøges, er offentligt og objektivt. ^[6]

Derfor regnes anekdoter for at have den laveste grad af evidens i en videnskabelig sammenhæng. De ligger saledes under case-studier og ekpertudsagn med hensyn til evidens. ^[7] ”Anekdoter ligger absolut lavest i evidens-hierakiet. Det gør de med god grund. For skulle man generelt acceptere anekdoter som evidens, ville det betyde, at man skulle anerkende eksistensen af UFO’er, astrologi og tarot-kort, osv.” (Troels Wolf) ^[8]

Pa den anden side kan en hypotese, der bygger pa en eller flere anekdoter, godt være sand. Der kan blot ikke fremvises tilstrækkelig videnskabelig evidens for hypotesen, og den gælder derfor ikke som videnskabeligt bekræftet viden. Det svarer til, at en person, der frikendes for mord i en retssag , godt kan have begaet mordet. Der kan blot ikke fremvises tilstrækkelig stærke beviser for, at personen har begaet mordet, og derfor gælder vedkommende juridisk set for at være uskyldig.

Anekdote uden statistisk evidens [ rediger | rediger kildetekst ]

Udtrykket ”anekdote” bruges tillige om et enkelttilfælde, som ganske vist er underbygget af objektive observationer, men som anvendes uden metodisk kontrol, og som ikke har statistisk evidens. For eksempel kan effektiviteten af en bestemt alternativ behandling være ”anekdotisk” underbygget. Det vil sige: Behandleren henviser til nogle fa klienters beretninger om vellykkede behandlinger og udelader de mange klienters beretninger om virkningsløse behandlinger. En sadan anekdotisk argumentation er uvidenskabelig og har karakter af at være en generalisering . ^[10]

Nar en " viden " bygger pa enkeltstaende tilfælde - maske kun et tilfælde - men fremstilles som om den er lige sa palidelig som hvis den var statistisk eller videnskabeligt underbygget, taler man saledes om anekdotisk evidens .

Sagen kan illustreres ved to artikler, som begge er bragt i avisen BT , og som begge handler om sammenhængen mellem levetid og indtagelse af bacon. Den ene artikel pastar, at bacon nedsætter levealderen, hvilket er underbygget af en undersøgelse, der involverer over 500.000 mennesker i 10 forskellige lande. ^[11]

Den anden artikel pastar, at bacon er hemmeligheden bag et længere liv. ^[12] Denne pastand er underbygget af, at en kvinde, der netop er fyldt 105 ar, fortæller, at hun elsker bacon og spiser det hver dag. Det er et eksempel pa anekdotisk evidens, idet historien ikke bygger pa statistisk evidens, men udelukkende pa et enkeltstaende tilfælde, som der generaliseres ud fra.

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Anekdote
• Cherry picking
• Generalisering

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed , Gyldendal 2000. ISBN   8700451185