Amur

Amur
russisk : Амур
evenkisk : *Тамур*
kinesisk : 黑?江
pinyin : *H?ilong Ji?ng*
manchuisk :
Amur ; russisk : Амур ; evenkisk : Тамур ; kinesisk : 黑?江 ; pinyin : H?ilong Ji?ng ; manchuisk :
	Amur ved den russisk kinesiske grænse
Overblik
Lande	Kina , Rusland
Løber igennem	Heilongjiang , Amur Oblast, Zabajkalskij kraj , Jødiske autonome oblast , Khabarovsk kraj
Geografi
Udspring	Ved sammenløbet af kildefloderne Argun og Sjilka ; 53°20′0″N 121°28′53″Ø / 53.33333°N 121.48139°Ø
- højde	305 m.o.h.
Udmunding	Okhotske Hav ved Nikolajevsk-na-Amure ; 52°59′28″N 141°2′48″Ø / 52.99111°N 141.04667°Ø
- højde	0 m.o.h.
Primær kilde	Onon
Fysiske kendetegn
Længde	2.824 km
Middelvandføring	9.819 m³/sek ; Malested: ; Komsomolsk-na-Amure ; 10.800
- malested	Udmundingen i Okhotske Hav
Afvandingsareal	1.855.000 km²
Afvandingsomrade	Rusland ; ? Khabarovsk kraj ; ? Jødiske autonome oblast ; ? Amur oblast ; Kina ; Mongoliet
	Amurs afvandingsomrade, Amur er fremhævet.
	Information med symbolet hentes fra Wikidata . ; [ rediger pa Wikidata ]

Amur ( evenkisk : Тамур , tr. Tamur ; russisk : Амур , tr. Amur ; kinesisk : 黑?江 ; pinyin : H?ilong Ji?ng , dansk : ~ Sorte Drage Flod ; manchuisk : , tr. Sahaliyan Ula , dansk : ~ Sorte Vand ) er en 2.824 km lang ^[1] flod i det sydøstligste Sibirien . Amur dannes, hvor floden Sjilka fra Jablonovy-bjergene flyder sammen med Argun fra Hinggan-bjergene . Amur danner over en lang strækning grænsen mellem det kinesiske Manchuriet og Rusland , inden den løber mod nord ved Khabarovsk for at udmunde i det Okhotske Hav nær Tatarstrædet .

Amurs flodsystem [ rediger | rediger kildetekst ]

Med et afvandingsareal pa 1.855.000 km² har Amur det 4. største i Rusland efter Jenisej , Ob og Lena og er verdens 10. længste flodsystem. Amurs flodsystem fra kildefloden Arguns uspring er 4.444 km langt. ^[1] og omfatter 10.610 floder (hvoraf 1.684 vandløb er kortere end 10 km) og 61.426 søer med et areal pa 10 599 km² (herunder stagnerende Torreyskie søer).

Amurs floddal betragtes som tre afsnit: i den øverste del af Amurs løb, til udmundingen af floden Zeja, ca. 880 km, er strømhastigheden 5,3 km/t, i den midterste del af Amurs løb, fra udmundingen af Zeja til udmundingen af Ussuri, ca. 975 km, er strømhastigheden 5,5 km/t, og i den nedre del af Amurs løb, fra udmundingen af Ussuri til Nikolaevsk-on-Amur, ca. 966 km, er strømhastigheden 4,2 km/t.

Regn udgør 75% af den arlige afstrømning fra Amur og sommer- og efterarsregnskyl medfører store udsving i vandstanden, der har væsentlig indflydelse pa forholdene i floden og floddalen. Vandstanden i flodlejet stiger op til 10-15 meter i de øverste og midterste dele af floden og op til 6-8 m pa den nedre del af Amur. Amur oversvømmer floddalen 4-6 gange arligt i forbindelse med kraftige nedbør. I de midterste og nedre dele af Amur er der observeret oversvømmelser i en brede pa op til 10-25 km i op til 70 dage, hvilket kan resultere i delvis oversvømmelse af større byer som Blagovesjtjensk , Khabarovsk . I 1897, 1928 og 1956 var der omfattende oversvømmelser. Efter opførelsen af vandkraftværker pa de vigtigste bifloder Zeja , Bureja og Sunkhuatszjan er sommer/efterars oversvømmelserne i floden og mindre udtalte i den nederste del og øger kun vandstanden med 3-6 m. Amurs øvre løb fryser i begyndelsen af november, den nederste del i slutningen af november. Amur er isfri fra slutningen af april i de nedre dele, i begyndelsen af maj i de øvre. Amur er sejlbar i hele sin længde.

Ved udmundingen af Amur i Okhotske Hav er tidevandet mellem 1,5 og 2,6 m.