Bertha Amalie Skram
født Alver (født
22. august
1846
i
Bergen
, død
15. marts
1905
i
København
) var en norsk forfatter.
Amalie Skram var født og opvokset i
Bergen
, og allerede som 18-arig blev hun i 1864 gift med den 9 ar ældre skibsfører Bernt Muller. Efter 13 ar i et ulykkeligt ægteskab, hvor parret naede at fa to sønner, Jacob og skuespilleren
Ludvig Muller
, søgte Skram
skilsmisse
og flyttede til
Kristiania
(Oslo). Her begyndte hun at skrive, og i 1884 flyttede hun til
København
og blev gift med den danske forfatter
Erik Skram
. I ægteskabet med Erik Skram fik hun datteren Johanne. At kombinere familielivet og forfatterskabet blev sa svært for Amalie Skram, at hun i perioder led af psykiske problemer og til sidst lod sig indlægge pa sindssygehospitalet
Skt. Hans
. I 1899 blev hun separeret.
Hun blev gravlagt pa
Bispebjerg Kirkegard
. Efter hendes ønske skal der pa hendes urne have staet: "
Dansk borger, dansk undersaat, dansk forfatter
". Alligevel er det i norsk litteraturhistorie, hun har faet sin fortjente plads.
[1]
I 1927 blev hendes grav slettet, og asken flyttet til en fællesgrav, hvor der i dag er opstillet et
mindesmærke
for hende.
[2]
Amalie Skram var knyttet til den
naturalistiske
retning i litteraturen,
[3]
hvor menneskene fremstilles som produkt af
arv og miljø
. Naturalisterne skildrede virkeligheden nærmest
fotografisk
, og lagde stor vægt pa detaljer. Skram gik meget langt i sine virkelighedsbeskrivelser. Hun ville grave sandheden frem om, hvad der foregik i soveværelser,
lukafer
og sjofle knejper. I trad med naturalisternes litterære program mente hun, at arv virker bestemmende for menneskets muligheder til at handle frit; og personerne i hendes
hovedværk
Hellemyrsfolket
(bestaende af
Sjur Gabriel, To venner, S.G. Myhre
og
Afkom
) taber da ogsa kampen for at rejse sig fra fattigdommen og de kar, de er født ind i.
Amalie Skram var optaget af kvindens stilling og den seksuelle dobbeltmoral. Hun skrev fire ægteskabsromaner:
Debuten
Constance Ring
,
[4]
efterfulgt af
Lucie, Fru Ines
og
Forraadt
, der alle fire omhandler
ægteskabet
i et
patriarkalsk
samfund
, set fra kvindens synsvinkel.
I dag er hun mest kendt for slægtssagaen
Hellemyrsfolket
,
[5]
der handler om en familie oprindeligt fra Hellemyren (
helle
= stenflise
[6]
,
myren
= mosen
[7]
) i Bergens udkant. Selvom Skrams Hellemyr er fiktiv, regnes nogle
ruiner
bag
højhusene
i bydelen Lønborg i dag som stedet, hun havde i tankerne.
[8]
Firebindsværket har ogsa været opført som
musical
.
[9]
Hendes ældre, norske forfatterkollega
Bjørnstjerne Bjørnson
ville først ikke læse ≪
Hellebergsfolket≫
, som han kaldte
Hellemyrsfolket
, men da Amalie Skram røbede sin skuffelse, læste han dem alligevel. Han syntes dog, hun skrev for meget om dystre emner, og
Forraadt
kaldte han derfor
Fortabt
.
[10]
[
behøver bedre kilde
]
Flere af hendes romaner er
selvbiografiske
, sasom
Constance Ring
,
Professor Hieronimus
og
Paa St. Jørgen
. For
Constance Ring
betalte Amalie Skram selv udgifterne med at fa bogen trykt. Den forela færdig, da forlægger
Frederik Hegel
standsede projektet. Han havde faet bogen anbefalet af Erik Skram uden selv at have læst den. Da han nu læste den i
korrektur
, forlangte han den straks standset pga. dens realistiske scener.
[11]
I 1885 udkom romanen i
Norge
. Bjørnstjerne Bjørnson skuffede Amalie Skram dybt ved ikke at ville læse den; han var faktisk rasende. Men
Arne Garborg
var begejstret for hendes bog, selvom han mente, den ogsa var fuld af fejl, for "
tre forførte tjenestepiger pa et bræt er for meget
".
[12]
Professor Hieronimus
er Amalie Skrams offentlige angreb pa dr.
Knud Pontoppidans
omdiskuterede patientbehandling, vakte skandale og medvirkede til hans afgang.
[13]
Paa St. Jørgen
er en skildring af Amalie Skrams ophold pa Skt. Hans.
I 1895, da Bjørnson og hans kone Karoline opholdt sig i
Rom
, ville Bjørnson gerne have Amalie Skram pa besøg, men Karoline brød sig ikke om at skulle have Skram boende.
[14]
De to kvinder var begge fra Bergen, og Karoline Bjørnson kendte udmærket til Skrams beskedne baggrund, med en far, der drev en kælderbutik i Cort Piilsmuget 1,
[15]
hvor familien boede: "
Hun er jo ogsa kommet lige nede fra kælderen - da hænder det, at man ikke kan ga pa bonede gulve.
"
I 1893 besøgte hun Bergen og skrev derfra til sin mand: "
Barnet som skulle komme, er ikke mere
", sa hun har
aborteret
.
[16]
Hun fik kronisk
hoste
og en smertefuld arebetændelse i benet, og var knust over tabet af sin bror Ludvig. I 1898 fik hun dog endelig udgivet det sidste bind af
Hellemyrsfolket
. Ægteskabet skrantede, sa parret gik hver til sit i 1900. Samme ar udkom
Julehelg
, inspireret af Ludvigs
dagbog
om kærlighed, der ikke kan leves ud. En morgen, da datteren Johanne skulle i skole, gav hendes mor hende besked om, at hun ikke ville vækkes, hvis hun la og sov, nar datteren kom hjem igen. Sadan sov hun ind i døden, udslidt af pengebekymringer og darligt helbred. Sandsynligvis var det ikke et
selvmord
, da Skram var nært knyttet til sin datter og ønskede at være der for hende. Men Skram tog bade
opium
og
morfin
for sin hoste. Dertil blev hun patvunget
bromkalium
som sovemiddel, mens hun var indlagt, selv om midlet er vanedannende og har bivirkninger, sa hun havde bedt om at slippe. Men overmedicinering var udbredt pa 6. afdeling, og for Amalie Skram blev det fatalt.
[17]
Den dansk-tyske Laura Marholm (
1854
-
1928
)
[18]
skrev i sin
Kvindernes bog
et
essay
om Amalie, hvor det forlød, at "
Amalie Skram blev først sig selv, blev natur, blev kunstner, da hun blev lykkelig gift, blev den "underlegne".
" Efter det omtalte Amalie hende som "Laura
Marsvin
".
Viggo Hørup
blev ligesa forarget og skrev: "
Hvorfor skulde De være underlegen? Og hvor falder det Menneske paa, at en Kvinde bliver underlegen, fordi hun er blevet lykkelig gift?
"
[19]
Nils Collett Vogt
skrev om Amalie Skram:
- En livsdag hun maler med trøstesløst blik. Min kunst er min kval.
- Kun i den har jeg hjemme.
[20]
- Madam Høiers Lejefolk
(1882) trykt i
Nyt Tidsskrift
- Karens jul
(1885) trykt i
Politikens
julenummer
- Constance Ring
(1885)
- Bøn og anfægtelse
(1885) trykt i
Tilskueren
i 1886
- Knut Tandberg
(1886) trykt i
Tilskueren
- Om Albertine
(1887)
pamflet
, trykt i Kristiania
- Lucie
(1888) Schubothes boghandel, København
- Bobler
(1889) fortælling trykt i
Ny Jord
, ikke genoptrykt
- Fjældmennesker
(1889)
lystspil
skrevet sammen med Erik Skram, Schubothes boghandel
Hellemyrsfolket, romancyklus i 4 bind:
- Sjur Gabriel
(1887) Salmonsens forlag, København
- To venner
(1887) Salmonsens forlag, København
- S.G. Myhre
(1890) Schubothes boghandel, København
- Afkom
(1898)
Gyldendal
, København
- Børnefortællinger
(1890) Schubothes boghandel
- Fru Ines
(1891) Schubothes boghandel
- Forraadt
(1892) Schubothes boghandel
- Agnete
(1893) skuespil
- Professor Hieronimus
(1895) Gyldendal
- Paa St. Jørgen
(1895) Gyldendal
- Sommer
(1899) 6 noveller ("Sommer", "
Memento mori
", "Glæde", "
Post festum
", "Det røde
gardin
" og "En rose") skrevet 1895-99, Gyldendal
- Julehelg
(1900) roman, Gyldendal
- Mennesker
(1905) roman, Gyldendal
- Mellem slagene
, breve i udvalg ved Eugenia Kielland (1955)
- ^
Amalie Skram ? Norsk biografisk leksikon
- ^
Amalie Skram
- ^
Kvindelig naturalisme - Amalie Skram | Gyldendal - Den Store Danske
- ^
[
https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2008022704045?page=7
Constance Ring
}
- ^
"Arkiveret kopi"
. Arkiveret fra
originalen
17. november 2015
. Hentet 13. november 2015
.
- ^
Ordbok, Universitetet i Bergen:
betydning af "helle"
- ^
Ordbok, Universitetet i Bergen:
betydning af "myren"
- ^
Aina Fladset: "
Hellemyrsfolk i dag
",
Bergensavisen
12. september 2014
- ^
"Hellemyrsfolket - DNS"
.
Den nationale Scene (Bergen)
. Arkiveret fra
originalen
5. december 2015
. Hentet
2015-11-13
.
- ^
Bjørnsons opfatning
- ^
Janet Garton:
Amalie: et forfatterliv
(s. 62-64), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 2011,
ISBN
978-82-05-41089-3
- ^
Ine Westlye Fintland:
Det umulige projekt: At forsta det andet køn
afsnit 9
- ^
Striden med Knud Pontoppidan
- ^
https://tidsaand.no/tidslinjen/1895/februar/17/karoline-bjornson-vil-absolutt-ikke-ha-amalie-skram-som-gjest-i-roma
- ^
Amalie Skrams barndomshjem i Bergen
- ^
Aborten
- ^
Elisabeth Aasen: "Hun trodset konventionerne",
Bergens Tidende
2011
- ^
skbl.se - Laura Katharina Marholm
- ^
Irene Engelstad:
Amalie Skram - om sig selv
(s. 192), De norske bokklubbene, 1981,
ISBN
9788252510478
- ^
https://dikt.org/Amalie_Skram
| Søsterprojekter med yderligere information:
|