Alhambra

For alternative betydninger, se Alhambra (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Alhambra )

Alhambra ("Det røde slot") ( arabisk : ??????? ( hør ) ) er en borg pa Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien . Slottet er bygget af maurerne mellem 1248 og 1354 under al-Ahmar og hans efterfølgeres styre. Siden 1984 har det staet pa UNESCOs verdensarvliste og er Spaniens største turistattraktion. Borganlægget er ca. 740 meter langt og indtil 220 meter bredt. I øst er sommerpaladset Generalife beliggende.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Alhambra er for middelalderen en typisk kombination af en befæstet, højt beliggende by med et separat citadel for magthaverne. Byen var hjemsted for adelen, militær, det højere borgerskab, købmænd og vigtige handværkere, som f.eks. vabensmede . I Granada bliver citadellet betegnet som Alcazaba, mens hele anlægget hedder Alhambra.

Borgbjerget var allerede beboet i den førromerske tid. Efter maurernes erobring af Den Iberiske Halvø byggede de her en borg. Under borgerkrigene fra det 9. til det 12. arhundrede hed borgen ?Ma’qil Ilb?ra“ (Elvira-fæstningen), da Sawwar Ibn Hamdun pa grund af borgeruroligheder i kalifatet af Cordoba tog ophold i fæstningen. Den beviste sin værdi som fæstning i flere krige mod Cordobas kalifat. Under kong B?dis ibn Habb?s (1038-1073) byggede hans jødiske kansler J?suf ibn Naghralla en fæstning pa Alhambras klipper ( al-?i?n al-?amr?? ), i følge Abd All?hs memoirer (1073-1090) for at beskytte sig mod byens befolkning.

Efter Cordoba-kalifatets sammenbrud i 1031 overtog berberføreren Ziriden fra Granada magten over provinsen ( k?ra ) Ilb?ra og gjorde omgivelserne uafhængige. Derefter grundlagde han byen Granada , som var lettere at forsvare end byen Ilb?ra, nogle fa kilometer derfra. Senere overtog de berbiske dynastier Almoraviden og Almohaden magten. Om borgens udseende i denne tid findes der ingen oplysninger.