Aleksandr Ilitj Rodimtsev
(
russisk
:
Александр Ильич Родимцев
) (
18. maj
1905
?
13. april
1977
) var generaloberst i
Den Røde Hær
under
Anden Verdenskrig
og deltog i et af verdenshistoriens blodigste slag;
Slaget om Stalingrad
.
Rodimtsev meldte sig i 1920’erne til Den Røde Hær og kæmpede fra 1936-37 i
Den Spanske Borgerkrig
med andre Sovjetfrivillige. De kæmpede sammen med andre internationale styrker for at støtte den lovligt valgte republikanske regering mod
Francisco Franco
og
fascisterne
. For sin indsats blev han første gang belønnet med æresbevisningen
Sovjetunionens Helt
.
I 1939 færdiggjorde han en uddannelse pa Militærakademiet Frunse, hvorefter han 1940 deltog i
Vinterkrigen
mellem Finland og Rusland. Sovjet kom sejrrigt men svækket ud af krigen, og
Adolf Hitler
besluttede at indlede
Operation Barbarossa
;
Nazi-Tysklands
planlagte invasion af
Sovjetunionen
.
I den første tid af den tyske hærs invasion kæmpede Rodimtsev bl.a. i Slaget ved Kiev, og i 1941 fik han kommandoen over 13. Riffeldivision i 62. Arme.
Hans taktiske forstaelse og snarradighed var en væsentlig arsag til, at tyske tropper blev forhindret i at etablere et holdepunkt pa det strategisk vigtige
Mamajev Kurgan-højdedrag
og Jernbanestation Nr. 1 ? dette pa trods af, at 13. Riffeldivision var i undertal og havde betydeligt ringere udstyr. Kampene var sa blodige, at kun 320 ud af divisionens oprindelige 10.000 mænd overlevede slaget, men pa grund af deres indsats kunne et mere stabilt forsvar opbygges, og den sovjetiske 62. Arme under ledelse af
Vasilij Tjujkov
undgik et katastrofalt nederlag.
Rodimtsevs mod var vidt anerkendt, og han var stærkt beundret af sine mænd. Hans indsats i Slaget om Stalingrad gav ham sin anden udmærkelse som Sovjetunionens Helt.
Efter Stalingrad fik Rodimtsev kommandoen over 32. Riffelkorps, som bl.a. inkluderede 13. Riffeldivision, og deltog 1943 i slaget ved Kursk, hvor de kæmpede mod en
SS
-panserenhed. Rodimtsevs korps var en del af Steppefronten, som var under ledelse af General
Ivan Konev
. Konev var sammen med
Georgij Zjukov
Sovjetunionens ledende frontgeneraler.
Desuden deltog Rodimtsev i
Operation Bagration
; kodenavnet for den russiske offensiv i 1944, der drev de tyske tropper ud af
Hviderusland
og den østlige del af
Polen
.
Da krigen sluttede, blev han udnævnt til næstkommanderende for Det Østsibiriske Militærdistrikt. Senere var han militærattache i Albanien, før han atter fik en post som næstkommanderende i Det Nordlige Militærdistrikt. Rodimtsev døde den 13. april 1977 og er begravet i Moskva.
1937 og 1945 blev han tildelt udmærkelsen
Sovjetunionens Helt
, og tre gange blev han belønnet med
Leninordenen
. Andre æresbevisninger inkluderer bl.a.
Oktoberrevolutionens orden
,
Røde Fane-ordenen
(fire gange),
Røde Stjerne-ordenen
, Medalje for Forsvaret af Stalingrad. Desuden modtag han adskillige ordner og udmærkelser fra udenlandske regeringer og institutioner.