Aktualitetsprincippet (pa engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme pa samme made til alle tider og steder. ^{[1] [2]} Princippet har at gøre med det metafysiske grundlag for videnskabelig tænkning, fx forestillingen om at forholdet mellem arsag og virkning er uforanderligt i tid og rum, ^[3] og at fysikkens love er de samme overalt i universet og til alle tider. ^[4] Selv om det er en pastand som ikke kan bevises videnskabeligt, har aktualitetsprincippet været et fundamentalt aksiom i sa at sige alle naturvidenskaber. ^[5]

Princippet fik i løbet af 1800-tallet stor betydning inden for geologi. I dag anses Jordens historie for at være kendetegnet ved sma og hyppige, men langsomme og gradvise forandringer, vekslende med sjældne, kortvarige katastrofer med store konsekvenser.

Geologiske aspekter [ rediger | rediger kildetekst ]

Inden for geologi har man brugt aktualitetsprincippet som grundlag for forestillingen om, at geologiske begivenheder og processer altid har foregaet pa den samme gradvise made som de foregar i dag, pa engelsk udtrykt som "the present is the key to the past" (nutiden er nøglen til fortiden), se illustrationer til højre, selvom mange geologer i dag ikke tror helt sa fast pa det gradvise. ^[6] Princippet blev indført af britiske naturhistorikere i slutningen af 1700-tallet, som modtræk mod katastrofismen , den tids fremherskende forestilling om, at naturen var dannet ved enkeltstaende katastrofale begivenheder, fx Syndfloden . ^[7] Den skotske geolog James Hutton var blandt de første til at argumentere for princippet, bl.a. i sin bog Theory of the Earth . ^[8] Huttons arbejde blev videreført af naturfilosoffen John Playfair og senere ogsa i geologen Charles Lyell s Principles of Geology fra 1830. ^[9]

Aktualitetsprincippet kan ifølge Hutton og Lyell bruges til ud fra iagttagelser af nutidige naturprocesser at forklare, hvordan fortidens geologiske lag er dannet. Ifølge denne opfattelse har fx livet pa Jorden gradvist udviklet sig under betingelser svarende til de nutidige, med klima- og temperaturforandringer af nogenlunde samme varighed og intensitet som ses i unge geologiske lag. ^[10] Fx viser prækambriske sandsten tegn pa, at der allerede pa den tid fandtes klimabælter og arstider . Men andre forhold har alligevel nødvendiggjort en revision af det universelle aktualitetsprincip. ^[10]

Man kan se, at kontinentalpladerne i Jordens tidlige historie var mindre end de nuværende, fordi de sma plader gradvist er blevet gjort større eller er vokset sammen med andre, hver gang en bjergkæde er dannet ved kontinentranden, og tilsvarende er ogsa oceanbundspladerne vokset i størrelse. Pladernes størrelse har bade betydning for klimatiske og geografiske forhold, da større plader bade muliggør større omrader med fastlandsklima og længere bjergkæder. ^[10]

Det var først engang i palæozoisk tid, at plantevækst begyndte at brede sig pa landjorden, som indtil da havde været ørkenagtig . Plantedækket medførte gennemgribende forandringer i den made, klipper og jordarter pa landjorden blev nedbrudt ved forvitring, erosion og sedimenttransport. Samtidigt fremkaldte bjergkædedannelser store variationer i havspejlets højde, foruden klimaændringer, som fik den geologiske udvikling, herunder udviklingen af nye plante- og dyrearter, til nærmere at forega i spring fremfor gradvist. ^[10]

Vor tids geologer har et andet syn pa aktualitetsprincippet end man havde pa Lyells tid. Nu stilles der spørgsmalstegn ved, hvor ensartet de geologiske processer har virket gennem geologisk tid , og man foretrækker at kvantificere dem inden for en kendt tidsramme af den geologiske historie. ^[11] Forholdene i dag anses ikke længere for at være tilstrækkeligt retvisende til at kunne fungere som nøgle til forstaelse af fortiden, ^[12] fordi geologiske processer kan være forløbet pa anden vis og med andre hastigheder end hvad man har kunnet observere i den geologisk set meget korte tid der har været mennesker pa Jorden. Ideen om processernes konstans gennem tiden har været populær lige siden Lyell fremsatte den for næsten tohundrede ar siden, og dette selvom Lyell i sin argumentation sammenblander et metafysisk aksiom med en videnskabelig hypotese . Derfor har man holdt igen med kritik af aktualitetsprincippet, og oftest søgt at forklare store geologiske forandringer som sammensat af et meget stort antal sma forandringer. ^[13]

I dag opfattes Jordens historie som resultat af langsomme, gradvise processer, som af og til afbrydes af kortvarige naturkatastrofer, som pavirker jordkloden og dens plante- og dyreliv dramatisk. ^[14]

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Bowler, Peter J. (2003). Evolution: The History of an Idea (3rd udgave). University of California Press. ISBN   0-520-23693-9 .
• Gordon, B. L. (2013). "In Defense of Uniformitarianism" . Perspectives on Science and Christian Faith . 65 : 79-86.
• Gould, S. J. (1965). "Is uniformitarianism necessary?". American Journal of Science . 263 : 223-228. Bibcode : 1965AmJS..263..223G . doi : 10.2475/ajs.263.3.223 .
• Gould, S. J. (1984). "Toward the vindication of punctuational change in catastrophes and earth history". I Berggren, W. A.; Van Couvering, J. A. (red.). In Catastrophes and Earth History . Princeton, New Jersey: Princeton University Press. s.  11 .
• Gould, Stephen J (1987). Time's Arrow, Time's Cycle: Myth and Metaphor in the Discovery of Geological Time . Cambridge, MA: Harvard University Press. s.  119 .
• Hooykaas, R. (1963). The principle of uniformity in geology, biology, and theology . London: E.J. Brill. s. 38.
• Hutton, J (1795). Theory of the Earth with Proofs and Illustrations . s. 297.
• Simpson, G. G. (1963). "Historical science". I Albritton, Jr., C. C. (red.). Fabric of geology . Stanford, California: Freeman, Cooper, and Company. s. 24-48.

Internet

• Pidwirny, Michael; Jones, Scott (1999). "Fundamentals of Physical Geography, (2 Edition). Chapter 10: Introduction to the Lithosphere, Section C: Concept of Uniformitarianism" . University of British Columbia, Okanagan.
• Thomson, 1st Baron Kelvin, William (1866). "The "Doctrine of Uniformity" in Geology Briefly Refuted" . Proceedings of the Royal Society of Edinburgh . s. 512-13.