Østerild
er en
by
i
Thy
med 547 indbyggere (2024)
[1]
beliggende 19 km sydøst for
Hanstholm
, 31 km vest for
Fjerritslev
og 13 km nordøst for
Thisted
. Byen hører til
Thisted Kommune
og ligger i
Region Nordjylland
.
Østerild hører til
Østerild Sogn
.
Østerild Kirke
, der fra et møntfund kan dateres til ar 1160, ligger i byen.
Sydøst for byen ligger
Østerild Fjord
, en lavvandet
brakvandssø
med et rigt fugleliv. Nordøst for byen ligger
Østerild Klitplantage
med
Nationalt testcenter for store vindmøller
.
- Hannæs-Østerild Skole er en folkeskole med overbygning, fordelt pa 3 matrikler i Vesløs, Frøstrup og Østerild. I Frøstrup og Østerild er der 0.-6. klasse og i Vesløs er der 7.-9. klasse. I Østerild er der SFO med ca. 35 børn. De 3 afdelinger har tilsammen 273 elever.
[2]
og ca. 50 medarbejdere.
- Kernehuset er en kommunal børnehave med 35 børn og 10 ansatte.
[3]
- I 2007 abnedes et nyt multicenter med minihal, avanceret skydebane, squashbane og fitnessrum. Der er en udendørs kunststofbane nord for centret. Det gamle Klubhus er en del af centret og anvendes bl.a. til møder samt Lokalhistorisk forening.
[4]
- Spisehuset Thy viderefører den tidligere Østerild Kro med 11 værelser og restaurant, der er aben 3 hverdage med fast menu. Huset laver mad til selskaber og ud af huset.
[5]
- Solhjem blev bygget i 1959 som
alderdomshjem
med plads til 28 beboere. I 1990 blev der opført 9 kollektivboliger ved siden af Solhjem, og den gamle bygning blev ombygget til
ældrecenter
med 12 lejligheder. I 2003 blev der opført en tilbygning med 8 lejligheder, sa selve plejehjemmet har 20.
[6]
- Byen har købmand, pizzeria og filial af Sparekassen Thy.
Umiddelbart nordøst for Østerild ligger
Det nationale testcenter for store vindmøller
.
"
Østholmen har fra gammel Tid udgjort en Del for sig, ogsaa i gejstl. Henseende. I den ældste Tid var vistnok Hjardemaal Hovedsognet; efter Reformationen blev Hjardemaal, ligesom Hundstrup-Østerild, et Pastorat for sig; 1822 blev Hjardemaal Anneks til Hundstrup-Østerild; Sognene
Hunstrup
,
Østerild
og
Hjardemal
udgjorde Østholmen, der ligesom Hanstholmen har været en
ø
i
Stenalderhavet
. I 1400-tallet udgjorde de 3 sogne et
pastorat
, hvor Hjardemal vistnok var hovedsognet. Men efter
Reformationen
blev Hjardemal udskilt, sa Hunstrup-Østerild var et pastorat for sig.
[7]
I 1710 blev der udstedt den første
kongelige privilegerede
bevilling til at drive kro i Østerild. Den matte ikke genere Thisted
købstads
rettigheder, og der matte ikke oprettes andre kroer i Østerild Sogn. Indtil jernbanen kom i 1904, gjorde post- og dagvognen mellem Thisted og Fjerritslev ophold ved Østerild Kro. En driftig postkusk købte i 1899 den gamle kro pa hjørnet af Byvej og Mejerivej. Han rev den ned og opførte den ny Østerild Kro, der stod klar pa hjørnet af Byvej og Tarnvej i 1904.
Østerild bestod i 1700-tallet af Vesterby nord for landevejen og Sønderby syd for landevejen. Folketællingen fra 1787 registrerer 24 familier med ca. 100 personer i Vesterby og 50 familier med godt 200 personer i Sønderby, som var tættere befolket fordi jorden var bedre. Navnet Vesterby findes pa
malebordsbladene
bade fra 1800-tallet og 1900-tallet.
Som pastorat blev Hunstrup-Østerild i 1800-tallet ogsa et sognedistrikt og en
sognekommune
.
Hunstrup-Østerild Kommune
blev i 1923 delt i to, sa hvert sogn udgjorde en kommune.
Østerild Kommune
havde 782 indbyggere ved
kommunalreformen i 1970
,
[8]
hvor den blev indlemmet i
Hanstholm Kommune
. Denne indgik ved
kommunalreformen i 2007
i Thisted Kommune.
Egnen var plaget af sandflugt, som man først fik styr pa i 1889, da den ca. 1500 ha store klitplantage var anlagt. Skoven blev egnens største arbejdsplads, hvor 25-30 personer arbejdede.
Købmandsforretningen, der stadig findes, blev oprettet omkring 1895, og
andelsmejeriet
blev opført i 1896, hvor det afløste et privat mejeri. Andelsmejeriet blev nedlagt i 1984.
I 1901 blev Østerild beskrevet saledes: "
Østerild (1268: Høstrold, Høstrild), ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro, Andelsmejeri (Nordthy), Savmølle, Mølle
"
[9]
. Pa det lave malebordsblad fra 1900-tallet ses desuden et
jordemoderhus
. I 1901 havde Østerild 684 indbyggere. Det ar fik byen bageri.
En vognmand startede fragtrute Østerild-Hovsør-Hov-Thisted i 1902, først med hestevogn, men fra starten af 1920'erne med lastbil. Ruten blev nedlagt i 1942. I 1903 blev
brugsforeningen
oprettet. Den blev nedlagt i 1986, og bygningen blev solgt til en anden købmand, som drev forretning der indtil 2005, hvor der ikke længere var basis for 2 købmænd i byen.
Østerild havde
station
pa
Thisted-Fjerritslev Jernbane
(1904-1969). Vest for stationsbygningen la læssesporet med et større privat pakhus, og ud for perronen la omløbssporet.
[10]
Nord for det opførte man et
vandtarn
og mellem sporene en vandkran til forsyning af damplokomotiverne. Vandet i Thisted var uegnet, for det afsatte kedelsten, men i Østerild var vandet godt og stationen la nogenlunde midt pa strækningen. Vandtarnet fungerer som byens vartegn og vedligeholdes af borgerforeningen. Modeller af tarnet star i hver sin ende af byen ved byzonetavlen.
[11]
Stationsbygningen er bevaret pa Tarnvej 37. Øst for byen er 7 km af banens
trace
bevaret som grussti til Mommervej i
Vesløs
.
I perioden 1900-1920 blev der oprettet omkring 15 handværker- og detailforretninger, hvoraf de fleste siden er nedlagt.
- I 1966 startede Børge Lukassen en smakagefabrik og købte en kagebil for at besøge lokale butikker. I starten af 1980'erne kørte 10 kagebiler rundt for at servicere hele Nordjylland. I 1992, hvor der var 16 kagebiler, indviede firmaet en stor ny lagerhal og skiftede navn fra B. Lukassens Kager til Nordthy Biscuits A/S. Sortimentet er løbende udvidet til 300 varenumre, bl.a. med slik i 2007. I 2010 købte Nordthy "BE Kager" i Rødekro for at komme ind pa det nordtyske marked, bl.a. med tilbehør til hotdogs. Fra Rødekro distribueres
butiksbagt brød
til hele landet.
[12]
- Thisted
Trædrejeri
blev etableret i byen i 1991, og aret efter blev verdens største peberkværn opstillet foran værkstedet. Den regnes som en af byens seværdigheder.