Den
økonomiske krise i 1873
var indledningen pa en kriseperiode i USA og Europa. Den varede i USA frem til
1879
. Den blev udløst af
konkursen
i bankfirmaet
Jay Cooke & Company
den
18. september
1873
. Krisen var en i en række af tilbagevendende økonomiske kriser i
1800-tallet
og begyndelsen af
1900-tallet
.
Den
amerikanske borgerkrig
blev fulgt af et
boom
i jernbanebyggeriet. Der blev etableret 56.000 km nye jernbanelinjer i USA mellem
1866
og
1873
. En stor del af jernbaneinvesteringerne blev gennemført fordi den amerikanske stat tildelte jernbaneselskaberne store landomrader og subsidier i forbindelse med byggeriet af jernbaner. I denne periode var jernbanerne landets næststørste
arbejdsgiver
, kun overgaet af
landbruget
. Jernbanebyggeriet involverede store investeringer og risici. Store pengebeløb fra spekulanter førte til en abnorm vækst i jernbanerne samtidig med at der blev bygget for store havne, fabrikker og hjælpefaciliteter. Samtidig blev alt for megen kapital investeret i projekter, som ikke straks eller hurtigt ville give overskud.
[1]
Allerede da
Union Pacific
og
Central Pacific
jernbanerne mødtes fra øst og vest i maj
1869
ved
Promontory Summit, Utah
, og dermed skabte den første transamerikanske jernbane fra øst til vest, kunne man spore de første rystelser pa aktiemarkedet i den sakaldte "Sorte fredag", som var udløst af en storstilet spekulation i
guld
af
Jay Gould
og
James Fisk
. De blev forhindret i deres forsøg pa at presse guldprisen i vejret af præsident
Ulysses S. Grant
, som satte statsligt guld til salg. Det efterfølgende kollaps i guldprisen kulminerede i en panik, som førte til at tusinder af spekulanter blev ruineret. Der var stor vrede mod de skyldige.
Den amerikanske møntlov af 1873 ændrede den amerikanske stats politik vedrørende sølv. Inden lovens vedtagelse havde den amerikanske valuta været baseret pa bade sølv og guld, og den udmøntede begge typer mønter. Loven betød, at USA "
de facto
" indførte en guldstandard, hvilket betød, at den ikke længere ville købe sølv til en fast pris eller omsmelte sølv fra borgerne til mønter (om end man fortsatte med at udmønte sølvdollars)
Loven havde den øjeblikkelige virkning, at prisen pa sølv faldt. Det gik ud over mineselskaber i det vestlige USA, som gav loven betegnelsen "The Crime of '73." Virkningen af loven blev til dels opvejet af indførelsen af en handelsdollar i sølv, til brug i
Orienten
og opdagelsen af nye sølvlejer ved
Virginia City, Nevada
, hvilket førte til nye investeringer i mineaktiviteter.
[2]
Møntloven begrænsede imidlertid ogsa den indenlandske pengeforsyning, hvilket gik ud over landmænd og andre som havde stor gæld. Det heraf følgende
ramaskrig
satte alvorligt spørgsmalstegn ved hvor længe den nye politik kunne opretholdes.
[3]
Denne følelse af ustabilitet i USA's pengepolitik fik investorer til at holde sig tilbage fra at investere i langfristede obligationer. Problemet blev forøget af at jernbane-boomet var ved at være ovre.
I september 1873 kom den amerikanske økonomi i krisen. Den kom efter en periode med opskruet økonomisk vækst efter den amerikanske borgerkrig som følge af investeringer i nye jernbaner. Krisen kom som afslutning pa en række økonomiske tilbageslag: Den sorte fredag i 1869, den store brand i
Chicago
i
1871
, udbruddet af
hesteinfluenza
i
1872
og møntloven i
1873
.
I september 1873 lykkedes det ikke for Jay Cooke & Company, en vigtig del af det amerikanske banksystem, at sælge
Northern Pacific Railway
obligationer for adskillige millioner dollars. Banken havde i lighed med mange andre investeret kraftigt i jernbanerne. Pa et tidspunkt, hvor investeringsbanker savnede kapital gjorde præsident
Ulysses S. Grants
beslutning om at stramme pengepolitikken tingene værre for de som havde gæld. Samtidig med at erhvervslivet udvidede blev pengene, som de skulle bruge til at finansiere væksten, stadig mere sparsomme.
Cooke og andre havde planlagt at bygge USA's anden transnationale jernbane ? under navnet
Northern Pacific Railway
. Cookes firma skaffede pengene, og jernbanen blev pabegyndt ved
Duluth, Minnesota
den
15. februar
1870
. Netop som Cooke var pa vej til at fa et regeringslan pa 300 mio. dollar i september 1873 begyndte det at svirre med rygter om at selskabet var i vanskeligheder. Den
18. september
erklærede selskabet sig konkurs.
[4]
[5]
[6]
Northern Pacific blev først bygget færdig i 1883, og da med en anden financier:
Henry Villard
.
[7]
[8]
Konkursen i Jay Cookes bank, som hurtigt blev fulgt af
Henry Clews
konkurs, udløste en
kædereaktion
af bankkonkurser og førte til en midlertidig lukning af aktiebørsen i
New York
. Fabrikker begyndte at afskedige folk, og USAs økonomi kom i krise. Virkningen af panikken mærkedes hurtigt i New York mens det varede længere inden den naede til
Chicago
, Virginia City og
San Francisco
.
[9]
[10]
[11]
Aktiebørsen i New York holdt lukket i 10 dage fra den
20. september
. Ud af landets 364 jernbaneselskaber gik 89 fallit. I alt gik 18.000 virksomheder fallit mellem 1873 og
1875
.
Arbejdsløsheden naede op pa 14 % i 1876. Byggeriet gik i sta, lønningerne faldt, ejendomsværdierne faldt og virksomhedernes overskud forsvandt.
[11]
[12]
Lønreduktioner og darlige arbejdsbetingelser blandt amerikanske jernbanearbejdere førte til den store jernbanestrejke i 1877, som forhindrede togene i at køre, især i Pennsylvania og i det store jernbaneknudepunkt Chicago. Præsident
Rutherford B. Hayes
indsatte soldater i et forsøg pa at afslutte strejkerne. Kampe mellem strejkende og tropper førte til over 100 døde og mange flere sarede. Yderligere vanskeligheder opstod i juli 1877, hvor markedet for tømmer brød sammen, hvilket førte til at adskillige førende tømmerkoncerner i Michigan gik fallit.
[13]
Virkningerne af den efterfølgende anden økonomiske nedgang naede Californien i 1878.
[14]
Spændingerne mellem arbejdere og lederne af bankerne og fabrikkerne fortsatte længe efter at den økonomiske lavkonjunktur klingede af i foraret 1879 og slutningen af krisen faldt sammen med indledningen pa den store immigrationsbølge til USA, som varede indtil begyndelsen af
1920'erne
.
Darlige økonomiske forhold fik vælgerne til at vende sig bort fra det
Republikanske parti
. Ved kongresvalget i
1874
fik
Demokraterne
flertal i
Repræsentanternes Hus
. Folkeopinionen gjorde de pa dette tidspunkt svært for præsident Grant og hans regering at føre en sammenhængende politik overfor Sydstaterne. Nordstaterne begyndte at opgive
Rekonstruktionspolitikken
.
I takt med at sydlige stater blev overtaget af Demokraterne kunne de sorte amerikanere ikke længere forfølge en aktiv reformpolitik. Nedskæringer var en almindeligt anvendt løsning i Syden for at holde igen pa statens gældsætning. Nar der blev skaret ned gik det ofte ud over undervisningen, selv om den havde stor betydning for give de sortes muligheder for at bedre fremtid. Til sidst førte valget af den republikanske kandidat
Rutherford B. Hayes
til præsident ved det omstridte valg i 1876 til afslutningen pa Rekonstruktionsperioden i marts 1877.
[15]
En tilsvarende overophedning af økonomien foregik i
Tyskland
og
Østrig
, hvor perioden fra Tysklands samling i 1870-1871 til 1873 blev kaldt grundlæggerarende ?
Grunderjahre
. En liberaliseret aktieselskabslov i Tyskland førte til grundlæggelse af nye virksomheder, sasom
Deutsche Bank
, og mange eksisterende virksomheder blev omdannet til aktieselskaber. Eufori over den militære sejr over Frankrig i 1871 sammenkædet med store franske krigsskadeserstatninger, tilskyndede aktiemarkedet til at spekulere i jernbaner, fabrikker, havne, dampskibe ? kort sagt de samme erhverv som overekspanderede i USA.
[16]
Umiddelbart efter
Bismarcks
sejr over
Frankrig
indledte han den tyske overgang til
guldfod
. Møntreformen indledtes den
23. november
1871
og kulminerede med indførelsen af guldmarken den
9. juli
1873
som valutaen for det nye forenede tyske rige, der skulle træde i stedet for sølvmønterne i de tyske stater. Hermed var Tyskland skiftet til
guldstandarden
.
[17]
Opgivelsen af sølvet var derfor et fælles element i krisen pa begge sider af
Atlanterhavet
.
Den
9. maj
1873
, brød markedet pa børsen i
Wien
sammen, ude af stand til at opretholde en falsk vækst, insolvens og uærlige manipulationer. En række banker i Wien gik konkurs, hvilket førte til at der blev færre penge erhvervslivet kunne lane. I
Berlin
brød
Bethel Henry Strousbergs
jernbaneimperium sammen, og punkterede spekulationsboblen der. Nedgangen i den tyske økonomi blev forværret af at betalingerne af krigsskadeserstatninger blev afsluttet i september 1873. Da den indtraf to ar efter grundlæggelsen af det
Tyske kejserrige
, blev krisen i Tyskland kendt som
Grunderkrach
.
[18]
[19]
[20]
Genopretningen af økonomien gik meget hurtigere i Europa end i Amerika.
[21]
[22]
Hertil kom, at tyske virksomheder undgik de voldsomme lønnedgange, som ødelagde forholdet mellem arbejdere og arbejdsgivere i USA.
[22]
Der var en racemæssig vinkel pa den økonomiske genopretning i Tyskland og Østrig, da smainvestorer ganske irrationelt gjorde jøderne ansvarlige for deres tab ved sammenbruddet.
[23]
[24]
Den tyske
rigskansler
Otto von Bismarck
skiftede gradvis væk fra en liberal økonomisk politik i
1870'erne
, og endte med at støtte en helt igennem
konservativ
politik, herunder
toldbeskyttelse
i
1879
.
[25]
[26]
[27]
Den økonomiske krise i 1873 ramte ogsa Danmark. I samtiden hævdede nogle iagttagere at krisen i Danmark skyldtes ændringer pa udbudssiden. Den store vækst i kornproduktionen i USA og
Rusland
, effektiviseringen af landbruget og industrialiseringen i Vesteuropa samt den generelle forbedring af transportmidlerne førte til en stor vækst i udbuddet af varer.
[28]
Andre iagttagere mente, at prisfaldene skyldtes faldet i guldproduktionen og stadig flere landes overgang til guldfod.
[28]
. Nyere forskning tyder imidlertid pa at problemet var mere komplekst og at krisen skyldtes en lang række faktorer.
[28]
.
Det var i første omgang landbruget, som blev ramt af krisen. Forbedrede transportmidler gjorde det billigt at fragte amerikansk korn til Europa, og samtidig betød arbejdsbesparende rationaliseringer i det amerikanske landbrug, at priserne pa korn faldt drastisk. I England førte det til et kraftigt fald i kornproduktionen, og de herved frigjorte arealer blev i stedet omlagt til græsning for kød- og malkekvæg samt far.
[29]
.
Frem til
1883
habede man i dansk landbrug fortsat pa at kornpriserne ville rette sig, sa det igen kunne blive rentabelt at sælge korn. Da dette hab matte opgives gennemførtes der i perioden
1883
-
1889
en hurtig omstilling af dansk landbrug i retning af en kraftig forøgelse af mælke- og svineproduktionen og Danmark blev nettoimportør af korn og foderstoffer. Det var i denne periode
andelsbevægelsen
for alvor slog igennem.
[30]
.
Den ikke særlig store danske industri blev ramt af den økonomiske krise i 1873 pa linje med industrien i resten af Europa.
[31]
. Det varede indtil
1885
inden beskæftigelsen i industrien igen begyndte at vokse
[32]
, og den nød da godt af, at omstillingerne i landbruget havde frigjort arbejdskraft til beskæftigelse i industrien
[31]
.
- ^
Bowers (1929), pp. 408-409.
- ^
Loomis (1968), pp. 219-220, 224-225.
- ^
Udmøntningen af sølvmønter blev genoptaget med
Bland-Allison-loven
i
1878
.
- ^
Abdill (1958), pp. 41, 46.
- ^
Bowers (1929), pp. 267, 286-287, 409.
- ^
Wheeler (1973), p. 81.
- ^
Abdill (1958), p. 46.
- ^
Wheeler (1973), pp. 124-125.
- ^
Loomis (1968), pp. 119-120.
- ^
Masur (1970), p. 65.
- ^
a
b
Mayer and Wade (1969), p. 124.
- ^
Bowers (1929), pp. 416-418.
- ^
Blandt de tømmerselskaber, som gik fallit var
Danaher & Melendy Company
og
Oliver O. Stanchfield
i
Ludington, Michigan
samt
Cushman, Calkins & Company
og
Tyson, Sweet & Company
i
Manistee, Michigan
.
History of Manistee, Mason and Oceana Counties, Michigan
(1882), "History of Mason County", p. 50, og "History of Manistee County", pp. 52, 53 (separate pagination).
- ^
Loomis (1968), pp. 241-243.
- ^
Bowers (1929), pp. 522-540 passim.
- ^
Masur (1970), pp. 63-65.
- ^
"Savoie, Charles, "The Monetary Madhouse"
"
. Arkiveret fra
originalen
27. februar 2012
. Hentet 21. februar 2010
.
- ^
Manchester (1968), p. 135.
- ^
Marek (1974), pp. 181-182.
- ^
Masur (1970), pp. 64-65.
- ^
Marek (1974), pp. 182-183.
- ^
a
b
Masur (1970), pp. 74-75.
- ^
Marek (1974), p. 182.
- ^
Masur (1970), pp. 75-76.
- ^
Eyck (1950), pp. 223-236, 252-261.
- ^
Masur (1970), pp. 75-80.
- ^
Richter (1962), pp. 219-220, 255-256.
- ^
a
b
c
Hansen s. 209
- ^
Hansen s. 211
- ^
Hansen s. 214-215
- ^
a
b
Hansen s. 227
- ^
Hansen s. 228
- Abdill, George B. (1958),
This Was Railroading
. Seattle: Superior Publishing Company.
- Bowers, Claude G. (1929),
The Tragic Era. The Revolution After Lincoln
. New York: Blue Ribbon Books, Inc., 1931. Reprint of 1929 edition.
- Eyck, Erich (1950),
Bismarck and the German Empire
. New York: W.W. Norton & Company, Inc., 1964. Originally published in 1950.
- Fawcett, W.L. (1877),
Gold and Debt; An American Hand-Book of Finance
. Chicago: S.C. Griggs and Company.
- Fels, Rendigs (1951), "American Business Cycles, 1865-79",
The American Economic Review
, Vol. 41, Issue 3, pp. 325-349.
- Foner, Eric (1990),
A Short History of Reconstruction 1863-1877
. New York: Harper & Row.
- Glasner, David (1997). "Crisis of 1873". I Glasner, David; Cooley, Thomas F., eds (red.).
Business cycles and depressions: an encyclopedia
. New York: Garland Publishing. s.
132
?33.
ISBN
0824009444
.
CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (
link
)
- Hansen, Svend Aage (1976).
Økonomisk vækst i Danmark, Bind I: 1720-1914
. København: Akademisk Forlag.
ISBN
87-500-1671-7
.
- History of Manistee, Mason and Oceana Counties, Michigan
(1882). Chicago: H.R. Page & Co.
- Kirkland, Edward Chase (1967),
Industry Comes of Age: Business, Labor, and Public Policy 1860-1897
. Chicago: Quadrangle Books.
- Loomis, Noel M. (1968),
Wells Fargo
. New York: Clarkson N. Potter, Inc.
- Lubetkin, M. John (2006),
Jay Cooke’s Gamble: The Northern Pacific Railroad, the Sioux, and the Panic of 1873
. Norman: University of Oklahoma Press.
- Manchester, William (1968),
The Arms of Krupp, 1587-1968
. Boston: Little, Brown and Company.
- Marek, George R. (1974),
The Eagles Die. Franz Joseph, Elisabeth, and Their Austria
. New York: Harper & Row, 1974.
- Masur, Gerhard (1970),
Imperial Berlin
. New York: Basic Books, Inc.
- Mayer, Harold M., and Wade, Richard C. (1969),
Chicago: Growth of a Metropolis
. Chicago: The University of Chicago Press.
- Persons, Warren M.; Tuttle, Pierson M.; Frickey, Edwin (1920), "Business and Financial Conditions Following the Civil War in the United States",
Review of Economic Statistics
, Vol. 2, Supplement 2, pp. 5-21.
- Richter, Werner (1962),
Bismarck
. New York: G.P. Putnam's Sons, 1965. Originally published in German in 1962.
- Wheeler, Keith (1973),
The Railroaders
. New York: Time-Life Books.