- Denne artikel omhandler overvejende eller alene
danske forhold
. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Tyveri
er en betegnelse for det at stjæle eller optræde som tyv. Tyveri dækker over den handling der bestar i uretmæssig tilegnelse af noget der tilhører en anden.
I det
juridiske
fagsprog er tyveri et snævert begreb, nemlig den forbrydelse, der er beskrevet i den danske straffelovs § 276. Det er ikke alt der
moralsk
eller i daglig tale betragtes eller betegnes som tyveri, som vil falde ind under straffelovens tyveribestemmelse.
- Tricktyveri
er en form for tyveri, hvor den ene part forsøger at snyde en anden part til at give dem noget, som egentlig ikke tilhører dem. Herunder forstas svindelnumre sasom afluring af pinkoder og taske- og lommetyverier. Det kan dog ogsa ske ansigt til ansigt, da der er en stigning af svindelnumre imod kiosker, hvor en person skaber en masse forvirring om deres købte oddsetsedler, og derved far de nogle gange udbetalt mere end de egentlig burde.
[1]
Der er en generel stigende trend i tricktyveri. Siden 1990 er antallet af lomme- og tasketyverier firedoblet. Og tricktyveri mod beboelser steg mellem 2000 og 2010 med 137 %
[2]
- § 276.
For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
Tyveri kan i
Danmark
straffes med op til 1 ars og 6 maneders
fængsel
efter
straffelovens
§ 285. Dog kan straffen stige til 6 ars fængsel under skærpende omstændigheder.
Tyveri adskiller sig fra
ulovlig brug/brugstyveri
ved at tyveri kræver
tilegnelse
. Tyven skal altsa efter tyveriet behandle den stjalne ting som om den var hans egen. Stjæles tingen kun med henblik pa ødelæggelse, er der tale om
hærværk
. Til tyveri kræves der en uberettiget vinding (subj: berigelsesforsæt og obj: materiel formueforskydning) ? derudover kræves forsæt til tilegnelse, men det er ikke nødvendigt for den objektive realisering, at tilegnelse er sket. Det vil ogsa sige, at tyveriets fuldbyrdelse sker ved borttagelsen. Tilegnelsen er saledes at henføre som subjektivt overskud.
Adskillelsen til
underslæb
bestar i, at gerningsmanden ved underslæb har tingen i besiddelse. Ved tyveri borttager tyven tingen fra en anden. Endelig adskiller tyveri sig fra
ulovlig omgang med
hittegods
derved, at hittegods ikke er i en andens besiddelse. Finder man blot noget pa gaden, er det ikke tyveri.
Sker tyveriet ved hjælp af vold eller trusler om øjeblikkelig anvendelse af vold, er det retligt set et
røveri
.
Kopiering af
ophavsretligt
beskyttede værker eller anden krænkelse af
immaterialrettigheder
er ikke tyveri i straffelovens forstand, men kan derimod være strafbart efter straffelovens § 299b om ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter eller have andre retsfølger efter
ophavsretsloven
.
Tyveri sker ofte i sammenhæng med andre forbrydelser. Ved et
indbrud
med udbytte sker der for eksempel formelt set bade en
ulovlig indtrængen
(og eventuelt
hærværk
) og et tyveri. I praksis straffes der i sadanne tilfælde kun for tyveriet.
Tyveri var i tidligere tider en alvorlig forbrydelse, der kunne udløse
dødsstraf
.
Tyveri i større omfang medførte dødsstraf efter landsskabslovene, hvilket blev videreført med
Christian 5.
's
Danske Lov
fra 1683, der i 6-17-38 under visse betingelser hjemlede dødsstaf for tyveri i gentagne tilfælde. Ellers var straffen "at miste sin hud" (dvs.
korporlig afstraffelse
i form af pisk) og i grovere tilfælde
kagstrygning
(offentlig piskning og tab af
ære
). Først i 1771 bortfaldt dødsstraffen for tyveri,
[3]
og i 1840 blev kagstrygning for tyveri afskaffet.
Ved
straffeloven af 1866
bortfaldt de sidste rester af korporlig afstraffelse for tyveri (dog blev børn mellem 10 og 15 korporligt straffet med
ris
ved tyveri), men tyveri blev fortsat vurderet som en forholdsvis alvorlig forbrydelse, der i grove og gentagne tilfælde kunne give op til 16 ars strafarbejde, og i særlige tilfælde strafarbejde pa livstid.
[4]
- Flemming Balvig,
Den tyvagtige dansker ? Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem tre arhundreder, fra 1725 til 2025
, Borgen, 1987.
ISBN
87-418-8208-3
. En historisk fremstilling af tyveriets historie i Danmark.