Roger Bannister
|
---|
Roger Bannister i 2009
|
|
Født
| 23. marts
1929
Harrow
,
Storbritannien
|
---|
Død
| 3. marts
2018
(88 ar)
Oxford
,
Storbritannien
|
---|
Dødsarsag
| Parkinsons sygdom
|
---|
Gravsted
| Wolvercote Cemetery
|
---|
Nationalitet
| Engelsk
|
---|
Højde
| 187 cm
|
---|
Vægt
| 70 kg
|
---|
Far
| Ralph Bannister
|
---|
Mor
| Alice Duckworth
|
---|
Ægtefælle
| Moyra Jacobsson
(fra 1955)
|
---|
|
Uddannelsessted
| St Mary's Hospital Medical School
,
Imperial College London
,
Beechen Cliff School
,
Imperial College School of Medicine
,
Exeter College
med flere
|
---|
Elev af
| Franz Stampfl
|
---|
Beskæftigelse
| Atletikudøver
,
mellemdistanceløber
, selvbiograf
,
sportsudøver
,
læge
,
neurolog
|
---|
Deltog i
| Em i atletik 1950
,
EM i atletik 1954
,
Sommer-OL 1952
,
Britiske imperie og samveldeleker 1954
[1]
|
---|
Arbejdsgiver
| University of Oxford
|
---|
|
Udmærkelser
| Kommandør af Order of the British Empire
,
Companion of Honour
(2017)
,
Knight Bachelor
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Sir
Roger Gilbert Bannister
CBE
(født
23. marts
1929
i
Harrow
,
London
, død
3. marts
2018
) var en
engelsk
atlet
. Han var den første der løb
en engelsk mil
(1.609,344 meter) under fire minutter, ogsa kendt som
drømmemilen
.
Bannister var uddannet
læge
med speciale i
neurologi
.
Bannister startede med at træne i
Oxford
i
1946
, da han var 17 ar gammel. Han var mest kendt for at være den første til at løbe en
drømmemil
.
Bannister blev nummer fire, men satte en britisk rekord pa
1.500m
i tiden 3.46,30 minutter.
Dette historiske løb fandt sted den
6. maj
1954
pa
Iffley Road Track
i
Oxford
. Der var cirka 3.000 tilskuere. Det blæste med vindstød op til (
40 km/t
) før løbet, men vinden lagde sig lige før konkurrencen skulle afvikles. Bannister startede i løbet pa trods af han to gange havde sagt, at han ville vente til senere med forsøg pa rekordsætning. Hans tid blev 3.59,4 minutter. To løbere
Brasher
og
Chataway
, gav Bannister
pace
(virkede som harer) undervejs i løbet. En tilsyneladende ubrydelig
barriere
, for at løbe en engelske mil (1.609,344 meter) under fire minutter, var nu brudt. Kun 46 dage senere den
21. juni
1954
i
Turku
,
Finland
, blev Bannister's rekord slaet af hans rival
John Landy
fra
Australien
, med tiden 3.58,0 minutter.
Bannister vandt 1500 meter, ved Europa mesterskaberne i atletik i
Bern
den
29. august
1954
, i ny mesterskabsrekord 3.43,8 minutter. Nummer to blev
danske
Gunnar Nielsen
. Han trak sig derefter tilbage fra atletik, for at koncentrere sig om karrieren som
neurolog
.
Som medicinstuderende valgte Bannister at bruge sin frokostpause pa at løbe ned til atletikbanen. Her trænede han 10 gange 400 meter pa omkring 60 sekunder i gennemsnit, med 2 minutters pause mellem hver 400 meter. Derefter løb han tilbage til arbejdet. Det hele tog sammenlagt 46 minutter, hvilket efterlod ham 14 minutter til at spise sin mad.
Bannister var med til at tage initiativ til at teste for
anabole steroider
i sport.
- Det menneske der kan drive sig selv længere, selv nar det bliver smertefuldt, er et menneske der har viljen til at vinde.
- ^
Navnet er anført pa bokmal og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.