Henrik 3. af Frankrig
(
fransk
:
Henri III
;
polsk
:
Henryk Walezy
;
litauisk
:
Henrikas Valua
; født
19. september
1551
i
Fontainebleau
, død
2. august
1589
i
Saint-Cloud
) var
konge
af
Polen
og
storfyrste
af
Litauen
1573
?
1574
og
konge
af
Frankrig
1574
?
1589
.
Henrik var søn af
Henrik 2. af Frankrig
og
Katharina af Medici
. Han blev opdraget af sin mor til det rænkespil og det fornøjelsessyge liv, der var hendes, og det fremtradte hos ham i endnu grovere former med hans
favoritter
,
mignonerne
. I
1572
var han hendes medskyldige ved iscenesættelsen af
Bartholomæusnattens
blodbad. Samme ar lykkedes det ham ved omfattende intriger at blive valgt til konge i
Polen
, men her kunne han aldeles ikke magte forholdene, og da hans broder
Karl 9.
døde i
1574
, flygtede han fra Polen for at overtage den franske kongekrone.
Her kom han til at sta over for yderst vanskelige forhold. Ophidselsen fra blodbadet var vedvarende.
Katolikkerne
ledet af slægten
Guise
og
protestanterne
ledet af
Bourbonerne
var stadig rede til kamp, og hertil kom nu som de mæglende "politikerr", ledet af hans bror hertugen af Orleans og familien
Montmorency
.
Henrik, der lod sig lede af sin mor, var meget uheldig. Allerede i
1575
kom det til aben krig, hvor "politikerne" og
huguenotterne
stod sammen mod hoffet og katolikkerne. I
1576
ved
Paix de Monsieur
købte Henrik sig fred ved at give huguenotterne betydelige indrømmelser ved at overlade deres ledere store besiddelser. Dermed blev katolikkernes harme vakt, og under ledelse af
Henrik af Guise
blev
Den Katolske Liga
stiftet. Den beherskede stænderne ved mødet i
Blois
i
1576
, og kongen gik pludselig over pa dens side og erklærede sig for ligaens overhoved.
Det førte til en ny krig, der ved freden i
Bergerac
i
1577
endte med nye indrømmelser til protestanterne. I
1579
udstedtes
Ordonnance de Blois
, hvorved betydelige reformer gennemførtes i retssystemet, men kongen selv havde intet bidrag ydet til dette arbejde, der var et værk af dygtige jurister. I
1580
førtes atter en lille resultatløs krig mod
Henrik 3. af Navarra
.
Der var nu nogen tids ro. Men den forsvandt, da kongens bror
Frans, hertug af Anjou
døde
1584
, og Henrik af
Navarra
nu var tronarving. Det gav den katolske liga ny kraft, og samme ar indgik Henrik af Guise en traktat med
Filip 2. af Spanien
, hvori de lovede hinanden at modsætte sig, at en kætter blev Frankrigs konge. Næste ar gjord ligaens mænd sig overalt oprør mod kong Henrik. Tilskyndet af
England
og
Holland
tilbød kongen nu at anerkende Henrik af Navarra som sin tronarving, hvis han ville antage den katolske tro. De skulle sa i fællesskab vende sig mod ligaen. Henrik af Navarra afslog imidlertid, og kongen forsøgte selv nogle kampe mod ligaen. Da de ikke lykkedes, indgik han pludselig en traktat i
Nemours
1585
med Henrik af Guise.
I overensstemmelse dermed fik ligaen ni
sikkerhedsstæder
, mens den
reformerte lære
blev forbudt. Ved samme lejlighed erklærede paven, at Henrik af Navarra og hans bror
Prinsen af Conde
som kættere havde tabt al ret til den franske krone.
Pariserparlamentet
nedlagde dog en bestemt protest mod dette overgreb mod den franske krones uafhængighed af paven.
I
1586
udbrød der atter abenlys kamp. Henrik 3., der stadig kun ønskede at se de to modparter ødelægge hinanden, samlede i 1587 tre hære. Den ene sendte han under hertugen af Guise mod Henrik af Navarras tyske hjælpere, den anden under
Anne de Joyeuse
mod
hugenotterne
, mens han selv stod midt imellem med den tredje hær for at afvente begivenhederne. Hans hab var, at tyskerne skulle sla den forholdsvis ringe styrke, der var sendt mod dem, mens Joyeuse med sin overlegne styrke sejrede over hugenotterne. Planen mislykkedes. Henrik af Navarra slog Joyeuse ved
Coutras
1587
, og Henrik af Guise sejrede over tyskerne, mens kongen selv intet udrettede. Han vendte derpa tilbage til Paris og forbød hertugen af Guise at komme der. Denne indfandt sig alligevel, og det kom til store uroligheder, der almindeligvis betegnes som Barrikadedagen (
La Journee des Barricades
) i maj
1588
. Kongen matte flygte fra byen.
Efter et par maneders forhandlinger gik han ind pa alle hertugens fordringer og sammenkaldte en
stænderforsamling
i
Blois
i
1588
. Her havde katolikkerne ganske overhand og optradte med et overmod, der stedse mere ophidsede kongen. Det endte med, at kongen den
23. december
1588 lod Henrik af Guise myrde.
Det fremkaldte almindelig opstand blandt katolikkerne med Paris' borgere i spidsen, og kongen matte over for denne bevægelse søge sin støtte hos Henrik af Navarra. Denne sejrede overalt, og i juli 1589 drog de to konger mod Paris med 40.000 mand. Men dagen før stormløbet pa byen skulle finde sted,
1. august
1589, stak
dominikanermunken
Jacques Clement
en kniv i kongen, der døde dagen efter. Før sin død havde han anbefalet Henrik af Navarra at antage den katolske religion og havde ladet sine mænd sværge ham troskab. Med Henrik uddøde
Huset Valois
.
|
- Hertug af
Anjou
(1567-1573)
- Generalintendant for kongeriget (1569-1573)
- Greve af
d'Auvergne
(1569-1574)
- Konge af
Polen
(1573-1575)
|
|
|
- de la Barre-Duparcq:
Histoire de Henri III
Paris 1882.
- Robiquet:
Paris et la Ligne sous Henri III
Paris 1886.
|
|
---|
Tidlige Storfyrster (1236?1291)
| |
---|
Gediminas-slægten
(1291?1440)
| |
---|
Gediminas-slægten,
Jogailas-grenen
(1440?1572)
| |
---|
Storfyrster af Litauen og
Konger af Polen (1569?1795)
(litauisk navn)
| |
---|